Dominica placerer sig nogenlunde midt i rækken af Små Antiller, der deler Det Caribiske Hav fra Atlanterhavet. Den naturskønne ø er af vulkansk oprindelse, og landskabet er præget af forrevne klipper og lavatoppe. Morne Diablatin på 1.447 meter er øens højeste punkt.

Mange af klippesiderne er dækket af enten bananplantager eller tropisk regnskov med flere sjældne plante-, fugle- og dyrearter, for eksempel øens nationalfugl, den grønne og violette kejseramazone. Havene rundt om Dominica er rigt befolket af hvaler og delfiner, og hvalsafari er en populær beskæftigelse blandt Dominicas besøgende.

Dominicas oprindelige beboere var arawak-indianere, men i 1300-tallet blev øen overtaget af caribierne. Columbus gik i land søndag d. 3. november 1493 og opkaldte landet efter ugedagen – Dominica er det latinske ord for søndag. På grund af den store modstand fra carib-indianerne, blev Dominica den sidste ø i Caribien, der blev koloniseret.

Franske missionærer gjorde et forsøg i 1600-tallet, men gav op og forlod øen igen. Herefter ankom briter og franskmænd, der var tiltrukket af øen, særligt på grund af dens ædeltræ, inden Dominica i 1805 endegyldigt blev britisk koloni.

Kolonisterne udryddede ikke hele den indianske befolkning, hvilket ellers var tilfældet i mange andre kolonier. Den dag i dag er Dominicas omkring 3.000 carib-indianere de eneste tilbageværende repræsentanter for de oprindelige folk i Østcaribien.

Caribierne lever i et område på Dominicas østkyst i stil med de reservater, vi kender fra USA. Ud over denne minoritet på 3.000, er de fleste af Dominicas 74.000 indbyggere efterkommere af afrikanske slaver. Briterne overlod Dominica til selvstændighed d. 3. november 1978, altså præcis 485 år efter at de første europæere viste sig.

To år efter selvstændigheden skrev Dominica historie ved at vælge Caribiens første kvindelige premierminister, Mary Eugenia Charles, efter flere år med et korrupt og tyrannisk styre. Efter Charles’ afgang fulgte nogle turbulente år med meget korte regeringsperioder, men Dominica fik i 2004 endnu en regeringsmæssig verdensrekord ved at vælge verdens dengang yngste statsoverhoved, den 31-årige Roosevelt Skerrit.

Skerrit har nu siddet i mere end tyve år på posten.

I modsætning til de andre caribiske øer, der omgiver Dominica, er her kun få sandstrande, og som oftest har strandene gråligt-sort sand, hvilket kendetegner vulkanøer. Derfor markedsfører Dominica sig da også som en økoturisme-destination, hvor naturoplevelser i højsædet.

Hvor de omkringliggende øer har klassiske, snehvide sandstrande, er de dominicanske kyster derimod præget af rå klippesider, der falder næsten lodret ned i havet. Inde på øen består naturen af vulkanområder, vandfald og frodig regnskov.

Øen har desuden mange nationalparker, her iblandt Morne Trois Pitons Nationalpark, der er på UNESCO’s naturarvsliste. I parken ligger det 60 meter høje vandfald, Trafalgar Falls, i et vulkanområde bevokset af frodig, tropisk regnskov med et væld af planter. Et tæt virvar af bregner, palmer, ananasplanter, orkidéer og gamle træer med fritstående rødder dækker de stejle vulkanske skrænter og omkranser vandfald, søer, varme kilder og dampspyende sprækker. Nationalparken er også hjemsted for en kogende sø – med sine 60 meter i diameter den andenstørste i verden – og en sværm af fugle og sommerfugle i strålende farver.

Nord for hovedstaden Roseau, ved byen Canefield, findes Smaragdsøen, eller Emerald Pool. Søen ligger neden for et vandfald, med grønklædte klipper og mosbetrukne sten til alle sider, og indbyder til en smuk svømmetur. Ligesom ved de øvrige caribiske øer, er der rigtig gode muligheder for usædvanlige dykkeroplevelser mellem Dominicas rigt befolkede koralrev og stejle klippeskrænter under vandet.

Hovedstaden Roseau ligner med sine gamle træ- og stenhuse pyntet med snirklede træudskæringer og fine balkoner nærmest en by, der blev glemt for et par hundrede år siden. Alligevel har den alt, der hører til en nutidig caribisk by, med markeder, kirker fra kolonitiden og hyggelige familierestauranter med spændende kreolermad på menukortet. Derudover huser byen også en smuk botanisk have fra 1890.