Her kan du læse alt om Dominicas klima og vejr. Se også gennemsnitstemperaturer for hovedstaden Roseau.
Klimaet på Dominica er tropisk, og regnmængden er overvældende. Den 754 km2 store ø begaves årligt med 6500 millimeter regn – dog noget mindre ved kysterne. Til sammenligning får Danmark omkring 700 millimeter om året. Størstedelen af den dominicanske regn falder mellem juli og oktober, hvor også de berygtede caribiske orkaner kan finde på at suse hen over øen. Til gengæld skejer temperaturerne sjældent mere ud end 25-32°.