Saint Kitts og Nevis
Rejs til Saint Kitts og Nevis
De to øer, som udgør minilandet Saint Kitts og Nevis, blev af deres indianske befolkning kaldt henholdsvis ”Den frodige ø” og ”De smukke vandes ø”. Som disse navne lader skinne igennem, hører Saint Kitts og Nevis til de mest naturskønne øer i Caribien. Man kommer her for at udforske de regnskovsklædte bjerge, gamle sukkerplantager og smukke saltsøer – og selvfølgelig for at lade tankerne flyve med sand mellem tæerne, solstråler på næsen og et glas lokalbrygget rom i hånden.
Indbyggere
54,338
Hovedstad
Basseterre
Sprog
Engelsk
Saint Kitts og Nevis
Geografi i Saint Kitts og Nevis
Saint Kitts og Nevis er en østat i Det Caribiske Hav og består af den næsten cirkelrunde ø Nevis og den aflange Saint Kitts, i hvis facon amerikanere hurtigt ser et baseballbat som akkompagnement til den boldformede Nevis. Det lille ørige ligger i bæltet af Små Antiller syd for Guadeloupe og De Nederlandske Antiller, vest for Antigua og Barbuda og nordvest for Montserrat. Landskabet på begge øer er bjergrigt, og vulkanerne i de centrale dele er dækket af tropisk regnskov. Læs mere om øernes klima: Klima og vejr Saint Kitts og Nevis.
Saint Kitts og Nevis' historie
De 40.000 indbyggere i Saint Kitts og Nevis er hovedsagelig af afrikansk afstamning. De får dog selskab af et mindretal af britisk, portugisisk og libanesisk afstamning. Columbus havde et stop på Saint Kitts under sin anden amerikanske rejse i 1493, men de to øer havde haft besøg af mange repræsentanter for menneskeracen før da. De første indianere ankom fra Florida 5.000 år før Columbus. Herefter har skiftende indianerstammer afløst hinanden i årtusinder, indtil europæerne fik sat en stopper for det. I årene efter Columbus’ besøg bosatte en smule spaniere og franskmænd sig hist og her på de to øer, men en egentlig kolonisering kom først i gang, da britiske bosættere gik i land på Saint Kitts i 1623. De carib-indianere, der dengang levede her, lod i modsætning til indianerne på mange af naboøerne de nyankomne etablere kolonier uden modstand. Briterne takkede for caribernes imødekommenhed ved at udrydde dem alle på et sted, der efterfølgende blev døbt Bloody Point. Selv om indianerne nu var udryddet, havde briterne ikke Saint Kitts for sig selv. De måtte dele den med franske kolonister, og begge brugte øen som udgangspunkt for deres kolonisering af resten af Caribien. Nevis var franskmændene ikke interesserede i, og en gruppe briter fra Saint Kitts rejste over de 3 kilometer vand, der adskiller øerne, og etablerede en lille koloni, som blev styret uden meget forbindelse til naboøen. I 1713 havde briterne også fået den fulde kontrol over Saint Kitts, og alle franskmænd måtte forføje sig til Martinique og Guadeloupe. Efter 360 år som koloni fik landet sin selvstændighed fra Storbritannien i 1983. Beboerne på Nevis ønskede dog endnu mere selvstændighed og har siden prøvet at løsrive sig fra Saint Kitts og skabe endnu en caribisk lilleputstat.
Naturseværdigheder i Saint Kitts og Nevis
Selv om strandene hverken er så rigelige eller så berømte som mange andre steder i Caribien, er der ingen grund til at lade badetøjet blive hjemme, når man rejser til Saint Kitts og Nevis. Der er gode strande på begge øer, og man kan frit vælge mellem klassisk hvidt sand og det mere usædvanlige gråsorte sand, man ofte finder på vulkanøer. Dykning og snorkling kan det også blive til, og det lille land har flere fine koralrev med både tropefisk i klare farver og større havdyr som hajer, barracudaer og havskildpadder. Landjordens natur kan opleves på vandreture på Saint Kitts’ bjergsider mellem regnskovenes meterhøje træer og kolibrierne, der flokkes om enhver blomstrende busk. Kun de færreste vandrestier er dog tilstrækkeligt afmærkede, og det kan anbefales at slutte sig til en organiseret tur med en guide. Så bliver man også klogere på de dyr og planter, man møder undervejs.
Kulturelle attraktioner på Saint Kitts og Nevis
Stilhed og afslapning skal stå højt på ønskelisten, hvis man vil have det bedste ud af en ferie på Saint Kitts og Nevis. Man kan dog få luftet sin trang til tant og fjas, når Saint Kitts hver år i slutningen af december afholder karneval, og gaderne fyldes med sambabands, udklædte dansere og håbefulde deltagere i den prestigefyldte calypsokonkurrence. Trods landets lille størrelse har en seværdighed i Saint Kitts og Nevis fået en plads på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det drejer sig om Brimstone Hills Fortress Nationalpark, der er et stykke gammel koloniarkitektur, som forener hele tre verdensdele. Designet af britiske kolonister og bygget af afrikanske slaver på en caribisk ø er fortet et imponerende og velbevaret vidne om de europæiske imperiers ekspansion, på afrikansk slavehandel og oprettelsen af nye samfund på det nordamerikanske kontinent. Nationalparken er spændende både på grund af den historiske betydning og den storslåede udsigt over kysten og havet, som fortets placering på den 230 meter høje vulkanske Brimstone Hill tilbyder.
Er man interesseret i øernes oprindelige indianske befolkning, bør man begive sig mod vest fra hovedstaden Basseterre på Saint Kitts. Først kommer man til Bloody Point, hvor over 2.000 indianere blev slagtet i 1626, da en forelsket indiansk kvinde havde sladret til sin engelske kæreste om indianernes planer om at angribe englænderne. I tre dage efter ugerningen fandt sted, flød Bloody Point River med blod, hævdes det. Det eneste fysiske minde er et vakkelvornt skilt, der fortæller om den blodige begivenhed. Fortsætter man turen lidt længere mod vest, kommer man til Old Road Town, hvor de første englændere gik i land. Lidt uden for byen står en kæmpe sort sten, hvori en indianer en gang for flere hundrede år siden indhuggede billedet af to menneskelignende figurer. Stenen menes at have været brugt til religiøse formål.
En rejse til Saint Kitts og Nevis ville ikke være komplet uden et besøg på lille naturskønne Nevis. Her er tempoet om muligt endnu mere tilbagelænet end på Saint Kitts. Det meste af øen kan overskues på en endagstur, hvor man til gengæld kan få set både de gamle koloniherrers sukkerplantager, faldefærdige stenkirker, palmeomkransede strande og øens centrum, Nevis Peak, hvis eventyragtigt tågeindhyllede spids fik Columbus til at tro, at denne tropiske bjergtop var dækket af sne.