Saint Lucia
Natur på Saint Lucia
Saint Lucia ligger nogenlunde midt i striben af De Små Antiller midt mellem Det Caribiske Hav og Atlanterhavet. Landskabet på øens indre er præget af vulkaner og klipper, der gennemskæres af dale, hvor bananpalmerne stortrives. Øens mest berømte vulkaner er Gros Piton og Petit Piton ud til Saint Lucias vestkyst syd for byen Sufrière, der er blandt Caribiens smukkeste naturscenarier. I modsætning til disse er øens højeste bjerg, Mount Gimie på 951 meter, stadig aktiv. Flere dyre- og fuglearter nyder godt af Saint Lucias frodige, vulkanske jord og relativt uberørte skovområder. En af de mere prominente beboere er den mangefarvede amazone, en af Østcaribiens sidste tilbageværende papegøjearter. Den grøn-blå-gul-røde papegøje er helt unik for Saint Lucia og findes kun i 300 levende eksemplarer – og i utallige billedlige gengivelser på alt fra T-shirts til de saintlucianske pas.
Saint Lucias historie
De første spaniere lagde til på Saint Lucia omkring 1502, men øens befolkning af carib-indianere ydede ihærdig modstand og formåede at udsætte egentlige koloniseringsforsøg til starten af 1600-tallet. Hollænderne var de første, der prøvede lykken hos de hjemstavnsbeskyttende indianere. De fik snart selskab af englændere og franskmænd, hvilket blev startskuddet til en mere end almindeligt turbulent koloniperiode. Den lille ø skiftede mellem engelske og franske hænder hele 14 gange, før den i 1814 blev endegyldigt engelsk. Dette varede indtil 1979, hvor Saint Lucia blev et selvstændigt land. Den omskiftelige kolonihistorie viser sig blandt andet ved en betydelig sprogforvirring. Det officielle sprog er engelsk, de fleste by- og stednavne er franske, og næsten alle de 170.000 indbyggere af hovedsagelig afrikansk oprindelse taler et franskbaseret kreolsk.
Seværdigheder på Saint Lucia
En rejse til Saint Lucia kan bestå af lige dele strand, by og natur. Uanset om du er til tætbefolkede strande med alt i hoteller, restauranter og souvenirbutikker, eller du tiltrækkes mere af afsidesliggende, paradisiske småbugter, vender du sandsynligvis ikke hjem fra Saint Lucia uden at have haft badetøjet i brug. Du bør også lægge vejen forbi hovedstaden Castries, der er livlig og smukt beliggende ved en naturlig havn. Byens store marked ved havnen må du ikke gå glip af. Her falbydes nyhøstede, gule bananer, friske, farvestrålende krydderier, alverdens former for kunsthåndværk og meget, meget mere i små, overfyldte boder, der breder sig fra selve markedet ud i sidegaderne. Også byens katedral er et besøg værd. Den 200 år gamle kirke er et pudsigt miks af europæisk gotisk byggestil og afrikanskinspireret dekoration. Kirkens indre er dækket fra gulv til loft af farverige bibelske scener med en sort Jesus i hovedrollen.
Naturoplevelser af den smukkeste art kan hentes ved de to bjerge Gros Piton og Petit Piton, der figurerer på UNESCO's liste over verdens naturarv på grund af deres enorme skønhed. De henholdsvis 770 og 743 meter høje vulkaner falder brat ned i Det Caribiske Hav og er klædt i overdådig regnskovsbevoksning lejlighedsvis afbrudt af varme kilder og små kratere, der udsender svovldampe. Mange af de dyre-, fugle- og fiskearter, der trives på og omkring den frodige, vulkanske jord findes ikke andre steder i verden. Kombinerede historie- og naturoplevelser findes i Pigeon Island Nationalpark. På denne lille, maleriske ø står ruiner og rustne kanoner fra 1700-tallet, hvor briterne i en periode (igen) havde vundet herredømmet over Saint Lucia og havde lært at frygte de erobringslystne franskmænd, der holdt til på naboøen Martinique. De faldefærdige kanoner og fæstningsværker ser knapt så effektive ud nu, hvor vilde blomster og kæmpemæssige figentræer muntrer sig på og omkring dem. Udsigten over Det Caribiske Hav er uovertruffen, og efter at have udforsket ruinerne kan man køle ned på en nærliggende lille sandstrand. Da man befinder sig på en vulkanø, bør ingen rejser til Saint Lucia ende uden et besøg i et af vulkanområderne. Sulphur Springs markedsfører sig som verdens eneste drive-in vulkan. Området består af et kæmpemæssigt sammenstyrtet krater, og man kan fra træplatforme nyde synet af kogende mudder og "duften" af svovldampe, der flittigt slippes ud af revner i jorden.