Du skal huske at medbringe det blå EU-sygesikringskort, da du ikke længere er dækket af den offentlige sygesikring, når du rejser. Det blå EU-sygesikringskort er gratis og kan bestilles på www.borger.dk
Det blå kort er ikke en rejseforsikring
Mange, som rejser i EU/EØS eller Schweiz, medbringer det blå EU-sygesikringskort som eneste sikkerhed. Kortet sikrer, at man kan komme på offentligt sygehus eller til læge, hvis man bliver syg på sin rejse. Mange glemmer dog at undersøge, hvad kortet egentlig dækker, og i værste fald, hvad det ikke dækker:
Det er derfor særdeles vigtigt at supplere dækningen ved det blå kort med en rejseforsikring, da en rejseforsikring også dækker andet end kun sygdom, så du derved kan få dækket udgifter i forbindelse med sygdom, tilskadekomst, dødsfald og evt. hjemtransport til Danmark.
Den danske offentlige sygesikring og EU-sygesikringen dækker hverken lægebehandling eller hjemtransport ved rejser uden for Europa. Derfor er det en rigtig god idé at tegne en rejseforsikring, der dækker ved rejser i hele verden.
Rejser du med Albatros Travel, er en god rejseforsikring obligatorisk. Du kan selvfølgelig tegne den, hvor du vil, men hvis din forsikring ikke er tegnet gennem Albatros Travel, påtager vi os intet ansvar i forbindelse med skader og forsikringsforhold. Du skal sørge for at være forsikret med hensyn til:
Mange husstandsforsikringer/familieforsikringer dækker i tilfælde af forsvundet eller beskadiget bagage. Men ofte er dækningen begrænset til et vist beløb, og kostbare enkeltdele kan være undtaget. Derfor bør du altid tegne en særskilt rejseforsikring, der indeholder bagagedækning, ikke mindst i tilfælde af bagageforsinkelse, der desværre ikke så sjældent forekommer.
Mange har i dag et Mastercard med rejseforsikring inkluderet. De fleste glemmer dog at undersøge, hvordan og hvad dette dækker. Det afhænger fx både af, hvilken type Mastercard man har, og hvilken bank, der har udstedt kortet.
Derudover afhænger det ofte også af, hvor mange af rejseomkostningerne, der er betalt med kortet. Undersøg evt. følgende:
Hos de fleste private forsikringsselskaber har du mulighed for enten at købe eller tilkøbe en rejseforsikring. Disse rejseforsikringer har ofte de mest generelle og nødvendige dækninger såsom bl.a. hjemtransport og sygdomsbehandling. De har dog ofte en række begrænsninger, som kan være værd at undersøge:
Albatros kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Goudas Årsrejseforsikring gælder for alle rene ferierejser af op til 30 dages varighed, som du tager på i løbet af et helt år.
Årsrejseforsikringen kan tegnes, så den dækker dig som enkeltperson, senior (+70) eller hele husstanden. Vælger du dækning for hele husstanden, vil årsrejseforsikringen dække forsikringstageren, dennes ægtefælle/samlever og hjemmeboende børn. Egne medrejsende børn under 18 år er desuden dækket, uanset om de er en del af husstanden eller ej.
Gouda har tre forskellige geografiske dækningsområder: EU/EØS, Udvidet Europa eller Verden. Hos Albatros sørger vi for at bestille den rejseforsikring, der passer bedst til den bestilte rejse. Hvis du har behov for, at din årsrejseforsikring dækker et større område, så tag kontakt til vores kundeserviceafdeling, så hjælper vi med at få bestilt den helt rigtige forsikring til dig.
Bemærk, at der er særregler ved rejser i Grønland og Færøerne. Se mere på www.borger.dk
Læs mere om Goudas årsrejseforsikring på
https://www.gouda.dk/privat/rejseforsikring/aarsrejseforsikring
Du kan også vælge at købe en afbestillingsforsikring, der dækker, hvis du bliver tvunget til at afbestille din rejse, fx på grund af sygdom. En afbestillingsforsikring koster altid 7 % af rejsens pris og skal tegnes, senest når du indbetaler depositum for rejsen.
Læs mere om Goudas afbestillingsforsikringer her
https://www.gouda.dk/privat/rejseforsikring/afbestillingsforsikring
Hvis du har brug for både rejse- og afbestillingsforsikring, kan du købe dem som én samlet pakke. I dette tilfælde dækker din afbestillingsforsikring i et helt år, ligesom Årsrejseforsikringen. Den samlede forsikringspakke skal også købes senest ved indbetaling af depositum, for at afbestillingsforsikringen gælder.
Læg mærke til, at hvis du vælger den kombinerede rejse- og afbestillingsforsikring, er der en begrænsning på det beløb, forsikringen sækker. Rejser du til Europa, er du dækket for maks. 10.000,- pr. person. I resten af verden er det maksimale beløb 30.000,- pr. person. Hvis din rejse er dyrere end de angivne beløb, kan du købe en tillægsforsikring hos Gouda. Det vil i langt de fleste tilfælde være billigere end at købe rejseforsikring og afbestillingsforsikring hver for sig. Denne forsikring kan købes ved at kontakte vores kundeserviceafdeling.
Albatros modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.
Vær opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.
Det er en forudsætning for deltagelse i Albatros Travels rejser, at du har tegnet en rejseforsikring, der dækker såvel omkostninger ved behandling af sygdom som hjemtransport. Endvidere anbefaler vi, at forsikringen indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.
Alle rejseforsikringer er rettet mod en gennemsnitsrejsende, og dækningen er derfor ofte omfattet af en række undtagelser. Der kan for eksempel være begrænsninger afhængigt af forsikringstagerens alder, sygdom ved afrejsen, kroniske sygdomme, statsborgerskab, rejser til særlige risikoområder osv. Husk derfor altid at gennemlæse forsikringsbetingelserne grundigt.