Cuba er Caribiens største land. Den langstrakte ø på 1.200 kilometers længde ligger mellem Det Caribiske Hav og Atlanterhavet. Fra Cubas nordligste punkt er der ca. 150 km til Florida, og fra vestspidsen nogenlunde lige så langt til Yucatán-halvøen i Mexico. Det nordlige Cuba er fladt, mens terrænet mod syd og øst bliver mere varieret med et par bjergkæder til at bryde de grønne, bølgende bakker. Landets højeste punkt er Pico Turquino på 2.005 meter. På trods af at hovedøens to kyster kun ligger 191 kilometer fra hinanden på det bredeste sted, er de meget forskellige. Mens nordkysten hovedsageligt består af sandstrande kantet af koralrev, er næsten hele sydkysten sumpet. De fleste og de største af Cubas over 4000 små øer og skær ligger langs den nordlige kyst. Cubas klima er tropisk med regnsæson fra maj til oktober. Den varmeste måned (juli) har 28° i gennemsnit, mens januar har 22°. Den nordøstvendte kyst rammes af og til af orkaner.
Af Cubas 11 millioner indbyggere er de fleste mulatter og efterkommere af spanske koloniherrer og afrikanske slaver. Den første spanier på Cuba var Christoffer Columbus, der gik i land her på sin første rejse til Amerika i 1492. Herefter kom der fart i den spanske kolonisering, og den oprindelige indianske befolkning blev hurtigt udryddet. Til gengæld fik befolkningstallet et nøk opad, da afrikanske slaver blev indført som arbejdskraft til de nyoprettede kaffe- og sukkerplantager. Spaniernes regering af landet var barsk og undertrykkende og fremprovokerede flere oprør hen over århundrederne. Men cubanerne skulle dog have hjælp af amerikanerne til at få smidt spanierne ud, hvilket skete i 1898 efter den spansk-amerikanske krig.
Cuba blev en selvstændig republik efter en fireårig overgangsperiode med amerikansk administration. Indtil 1959, hvor Fidel Castro tog magten og påbegyndte sin kommunistiske revolution, var USA's indflydelse temmelig allestedsnærværende. Men med Castros sejr over den forrige diktator Fulgencio Batista overtog Sovjetunionen USA's tidligere status som Cubas bedste ven. USA har dog ikke helt opgivet sine interesser i landet, og er for eksempel til stede med den omdiskuterede Guantanamo-base i det sydøstlige Cuba. Basen blev oprettet allerede i 1903, da Cubas selvstændighed stadig var helt ny, hvilket gør basen til USA's ældste oversøiske flådebase. Ligesom amerikanerne er mange cubanere ikke så vilde med Castro og hans regeringsform. Siden revolutionen er over en million indbyggere flygtet til især Florida og Mexico. De sociale forhold er dog blevet forbedret betydeligt under Fidel Castros styre. Før revolutionen var over halvdelen af indbyggerne analfabeter. Der blev igangsat en omfattende kampagne mod analfabetisme, og Cuba har nu det bedste uddannelsessystem i hele Latinamerika med gratis undervisning fra start til slut.
Man må under en rejse til Cuba forsøge at leve sig ind i det lokale tempo og i det hele taget tage lidt let på tingene, for her tager tingene sin tid. Ud over denne naturligt afstressende faktor har Cuba en masse at byde på: et blomstrende kulturliv med en levende musikscene, farvestrålende plakatkunst og et festligt årligt karneval. Derudover har Cuba smukke landskaber, spændende kolonibyer og lokkende sandstrande. I den arkitektoniske perle Trinidad kan man nyde de utrolig velbevarede kolonibygninger, slænge sig på de eksotiske palmestrande eller snuppe en dukkert i Det Caribiske Hav. Hovedstaden Havanna er med sine godt to millioner indbyggere Caribiens største by og kan fremvise et kontrastrigt gadebillede præget af amerikanske biler fra 50’erne, rustne russiske Ladaer, hestevogne og kinesiske cykler. Havannas gamle bydel grundlagt i 1500-tallet er af UNESCO erklæret for en del af verdens bevaringsværdige kulturarv. Man forstår hvorfor, når man bevæger sig gennem de smalle, brolagte gader, forbi tunge døre i massivt træ og under balkoner af smedejern. På Plaza de Armas, byens gamle paradeplads, står det træ, hvorunder byens første byråd blev valgt, og som indbyggerne i Havanna tillægger næsten magiske kræfter. Pladsen er i øvrigt omgivet af smukke, historiske bygninger som Castillo de la Real Fuerza, Havannas ældste fort, og El Palacio de los Capitanes Generales – et imponerende palads i barokstil, der stod færdigt i 1791, klar til at huse den spanske kolonis guvernører.
Et absolut must på mange rejser til Cuba er en af de fabrikker, der fremstiller de berømte cigarer. Her kan man se, hvordan cigarerne rulles i hånden, og høre historien om, hvordan indianerne på Cuba lærte europæerne at ryge, hvorefter uvanen spredte sig til hele verden. Har man brug for lidt natur efter det røgede fabriksbesøg, er Viñales-dalen et oplagt valg. Den frodige og bjergrige dal er noget af det mest naturskønne sted på Cuba. Klipperne er Cubas ældste, og århundreders vejr og vind har arbejdet ihærdigt med klipperne og gennem tiden formet hundredvis af huler med underjordiske floder og drypsten i sære former. Nogle af hulerne var oprindeligt beboet af indianere. I områdets dale dyrkes kaffe og verdens bedste tobak kaldet vueltabajo mellem de særprægede buttede kalkstens-plateaubjerge, der kendetegner området. Når man holder ferie på Cuba, må man være forberedt på, at bureaukratiet og lønningssystemet kan gøre selv de mest simple aktiviteter besværlige at gennemføre. En portion tolerance og godt humør er derfor vigtigt at pakke med i kufferten, men så er man også sikker på en enestående oplevelse i et af Nordamerikas mest interessante lande.
Cuba er lig med rom, revolution og store cigarer. Men Cuba er også historiske kolonibyer, interessante museer og tropiske sandstrande. Her er pulserende salsarytmer, grønne marker med meterhøje sukkerrør og murmalerier, der hylder revolutionshelten Che Guevara. Og som rejsende i Cuba bliver du heller ikke snydt for hverken rom eller cigarer.