Schweiz på Skinner

Vi flyver til Zürich i det nordøstlige Schweiz. Her venter et af de meget præcise schweiziske tog. Vi lader storbyen bag os, og efter kort tid får vi en forsmag på det smukke landskab, når vi kører langs små bjerge, grønne marker, skove og søer der blinker langs togbanen med Alperne i det fjerne. 

Hist og her vejrer et schweizisk flag fra en lille træhytte, og til lyden af de syngende skinner kommer vi ud på den anden side af en tunnel i en ny dal med blændende udsigter. Efter en god time ankommer vi til Luzern, hvor vi stiger af på byens topmoderne station, der blev tegnet at den verdenskendte spanske arkitekt Santiago Calatrava. Straks udenfor stationen kan man nyde synet af det gamle indgangsparti fra den originale jernbanestation. 

Foran os ligger den gamle smukke bydel med flotte huse, de små hyggelige restauranter langs søens bred, og på vores vej mod hotellet passerer vi den verdensberømte og blomsterpyntede Kapelbro, som er blandt byens mest berømte vartegn. 

Vores hotel ligger centralt og kun et par hundrede meter fra floden. Det er et familiedrevet hotel gennem fire generationer. Et rent og velholdt mellemklassehotel uden dikkedarer og med en personlig atmosfære. 

Efter ankomsten bliver der tid til at opleve lidt af byen til fods med vores rejseleder. Luzern som byen hedder i den fransktalende del – eller Luzern som de tysktalende ynder at kalde byen – er ”porten til det centrale Schweiz”. Byen ligger ved den smukke Luzern-sø, som også hedder Vierwaldstättersøen, og er omkranset af en imponerende bjergrig kulisse. Med sine mange attraktioner, sine gode shoppingtilbud, den smukke beliggenhed ved søen og de nærliggende udflugtsbjerge Rigi, Pilatus og Stanserhorn er byen et godt udgangspunkt for at udforske det centrale Schweiz.

Efter en kort introduktion til byen spiser vi en dejlig middag sammen på en af byens hyggelige restauranter.

Fra morgenstunden spadserer vi til togstationen, hvor lokaltoget venter os. Smidigt bliver vi fragtet til den lille station Arth-Goldau. Her stiger vi ombord på de brede togvogne som tilhører Arth-Rigi-banen, og som langsomt og sikkert skubber os op ad bjerget Rigi Kulm. Vi nyder landskabet og den smukke natur undervejs. Vi kører gennem skovområder, langs klippestykker og hist og her kaster en kilde sig frygtløst udover klippen og ender som et lille vandfald, hvis plasken overdøver lyden af tandhjulsbanen. Ren postkortidyl. Lyden af de græssende køers klokker minder om den god schweiziske ost, man kan spise overalt. 

Oppe på toppen befinder vi os i majestætiske omgivelser, hvor tre søer mødes. Her har man den mest blændende panoramaudsigt over de højeste alpine toppe, og vi forstår hvorfor bjerget Rigi er et af Schweiz mest populære. Rigi, også kendt som dronningen af bjergene, Die Königin der Berge, tårner stolt mellem søerne Luzern, Zug og Lauerz. Nedenfor os ligger Luzern-søen og de nærliggende Alper knejser i det fjerne. Her får vi tid til at spise en let frokost eller blot nyde livet i højden. 

Fra toppen begynder vi nedstigningen til fods. Vi skal ud på en meget let vandretur på ca. 4 km. (nedstigning 314 meter). Vi har undervejs storslået udsigt over det schweiziske plateau til Schwarzwald, Vogeserne og Alperne samt et betagende fugleperspektiv over Luzern-søen og Zug-søen. Med en minimumindsats får man maksimal belønning, da hele stien er en let nedstigning. Vi kommer frem til panoramaudsigten ved Kaenzeli og kan nyde samme fantastiske udsigt som selveste dronning Victoria af England nød, da hun besøgte stedet tilbage i 1868. (Skulle man ikke ønske at vandre de 4 km. kan man stige på toget fra toppen og køre ned).

Fremme ved Rigi Kaltbad stiger vi nu ombord på de nye togvogne, som i dag kører på den lille tandhjulsbane – faktisk Europas ældste bjergbane fra 1871. I ro og mag nyder vi udsigten, lyden af de hvinende skinner og en let gyngen frem og tilbage i togvognen, mens vi sikkert og trygt kommer ned til Vitznau ved Luzern-søens bredder. Herfra stiger vi ombord på den båd, der skal sejle os tilbage til Luzern. 

Fuld af indtryk og alpeidyl kan vi lade landskabet passere, mens vi nærmer os Luzern. Her lægger vi til i havnen og går hjem til hotellet.

Middagen i dag er på egen hånd.

Efter morgenmaden er det tid til at udforske Luzern. Vi har fået udleveret et Luzern-kort som giver gratis transport i by og omegn. Og samtidig giver det rabat på mange attraktioner. 

Har man lyst, kan man tage med rejselederen på en formiddagstur. Her ser vi lidt nærmere på nogle af de mest spændende steder i byen. Det var selveste Dronning Victoria af England der fik sat Lucern på verdenskortet som turistby i 1868. Efter tabet af Albert, der havde besteget Rigi, og hjembragt en alperose til Victoria, trængte hun til luftforandring og drog næsten inkognito til Luzern, hvor hun blev i hele fem uger. Hun elskede området og området elsker Victoria. I dag bærer hoteller, restauranter, skibe og meget andet Dronningens navn. 

Det mest berømte monument i Lucern er modelleret af den danske kunstner Bertel Thorvaldsen og færdiggjort i klippen af Lucas Ahorn. I Luzern var der ikke økonomi til at betale Thorvaldsen for at hugge monumentet over de 800 schweiziske lejesoldater, som var faldet mens de forsvarede den franske Kong Ludvig den 16. ved Tuilerierne i Paris i 1792. Man ønskede, at Thorvaldsen skulle modellere gipsmodellen til monumentet, hvorefter en anden kunstner skulle udføre selve udhugningen.

Det imponerende monument Schweizerløven i Luzern, står i dag som et mindesmærke efter Schweitzergardens, et slag hvor omkring 800 døde i de vigtige dage i den Franske revolution.    

Efter et par timer i byen kan man tage med på en tur til Stanserhorn, som er en af de andre smukke bjergtoppe ikke langt fra Luzern. Først tager vi toget små 20 minutter til Stans, herfra stiger vi ombord på en funicular som trækker os lidt op ad bjerget. Her stiger man om til en helt unik svævebane, nemlig en cabriolet-svævebane ”CabriO”, den første af slagsen i verden. Her kan man stå på øverste etage og mærke vinden og duften af fyrretræer, mens vi næsten rider over skovens træer for at nå troppen af Stanserhorn i 1898 m.o.h. 

Oppe på toppen kan vi gå en dejlig rundvandring på en lille halv time og nyde udsigten til alle sider med kig til bjerge som Jungfrau og Eider. Der er også mulighed for at købe en kop kaffe og et stykke kage eller spise en frokost alt efter lyst og tidsplan. Vi tager turen ned igen med svævebane, funicular og tog og er tilbage i Luzern ud på eftermiddagen.Udflugten til Stanserhorn tager i alt 
ca. 4 timer. Prisen for udflugten er 450 DKK Normalprisen er 79 CHF (620 DKK) alene for turen op og ned. (Udflugten skal bestilles hjemmefra senest 60 dage før afrejse. Alternativt kan man følge med, men så koster den betydeligt mere).

Middagen i aften er på egen hånd, men rejselederen forsøger at samle dem, som har lyst til en fælles middag.

I dag forlader vi Luzern. På hotellet afleverer vi vores bagage, og går til skibene ved stationen. Vi stikker til søs, og det hyggelige skib fragter os stille og roligt over søens rolige vand mod Flüelen.
 
På vores tur langs søens smukke bredder passerer vi Schiller-stenen, en klippe der stikker op af søen og hvis guldinskription hylder forfatteren til William Tell - historien om Schweizernes frigørelse fra det Habsburgske styre. Det er i øvrigt en historie, der trækker paralleller til historien om Palnatoke og Harald Blåtand fra Saxos Danmarks Krønike. 

Vi krydser frem og tilbage på søen og lægger til ved små havne, og når frem til endemålet Flüelen. Her har vi en times stop, inden stiger ombord på Gotthard Panorama Express, hvor vi har billetter til 1. Klasse. Vi sætter os til rette i de flotte togvogne med store buede vinduer, brede sæder og rigeligt med plads. Alt dette gør turen ned gennem det berømte Gotthard-pas til en oplevelse udover det sædvanlige, og trygt begiver vi os atter ud på en tur gennem Alperne.

Det er muligt at bestille snacks, vin, små lette måltider og kaffe undervejs, og langsomt og sikkert bevæger vi os sydpå gennem tunneller, over broer, langs dale og sågar rundt i små cirkler.

Togrejsen tager os fra Luzern-søen, fra hjertet af Schweiz til grænsen mod Italien længere sydpå. Vi skal gennem Gotthard-tunnelen, der blev bygget i 1882. Undervejs kan vi se Wassen-kirken fra tre forskellige vinkler; takket være det dristige jernbanelayout med sine mange loop-tunneler, dukker vi op ved Wassen i tre forskellige niveauer. Og det er netop disse loops og det fantastiske ingeniørarbejde, som har gjort denne bane verdensberømt. Turen er fyldt med smuk natur og et væld af historie, myter og legender, som vores rejseleder vil fortælle om.

Nu er vi fremme i den italiensktalende kanton Ticino, hvor klimaet typisk er varmere end i det resterende Schweiz. Man fornemmer, at Italien ligger lige på den anden side af bjerget. Vi indkvarteres i hovedbyen Bellinzona, og da vores Hotel Internazionale ligger på selve banegårdspladsen kan det ikke blive mere centralt. Ved ankomsten spadserer vi de 100 meter til hotellet og bliver genforenet med vores bagage.

Bellinzona er den sydligste hovedstad i Schweiz, og den er kendt for de magtfulde fæstninger, der omfatter tre af de bedst bevarede middelalderslotte i Schweiz, der er optaget som værende en del af UNESCOs verdenskulturarv. Bellinzona, som på tysk kaldes Bellenz, er strategisk placeret, hvor dalen indsnævres på vej til alpepassene St. Gotthard, San Bernardino og Lucomagno. Byen er således porten til Italien for dem, der rejser fra nord – og nøglehullet til Alperne for dem, der kommer fra syd. 

I løbet af eftermiddagen tager vi på en lille fælles opdagelsestur i byen. Vi har et Ticino-kort som dækker offentlig transport i nærområdet, og her kan man også få rabatter på diverse entreer. Rejselederen giver gode råd til hvordan eftermiddagen kan benyttes, når der er fri tid til oplevelser uden gruppen.

Middagen i dag er på egen hånd.

Når morgensolen møjsommeligt får hævet sig op over bjergkammen, oplyser den først bjerget på modsatte side. Med længsel venter hele byen Bellinzona på at blive vækket til live af solens første stråler, når de falder ned på den gamle handelsvej, der strækker sig mellem Italien og det nordlige Europa. De gamle borge troner stolt på højene rundt omkring i dalen, og de solide fæstningsværker fortæller om den vigtige plads netop dette pas har haft i historien. 

Efter morgenmaden begiver vi os ud på en vandretur op til Castello di Montebello. Opstigningen til fods går via trapper gennem små smøger, og endelig står vi oppe ved ringmuren med en fantastisk udsigt over byen. Der findes også en lille bybus, linje 4 – den er gratis men der er ikke plads til alle. 

Vi kigger nærmere på det spændende borgbyggeri udefra. Der findes også et lille museum som kan besøges, hvis man har lyst på et senere tidspunkt.

Der bliver også tid til en lille tur til fods rundt i den lille by, som er hovedstaden i Ticino-kantonen, og inden vi er fremme omkring frokosttid, springer vi på det lokale tog og sætter kursen sydpå. 

Nu kører vi ind under Monte Ceneri i den nye tunnel, som forbinder Bellinzona med blandt andet Lugano, der ligger smukt ved søen af samme navn. Det er en tunnel, som har mere end halveret transporttiden til Lugano.

Når vi træder ud af stationsbygningen, skuer vi ud over Lugano-søen, og på den anden side ser vi Italien. Klimaet er anderledes her, det er varmere – og skinner solen ikke på den ene side, så gør den det nok her. 
Byen ligger på et bakkedrag, og via trapper eller med den lokale funicular kommer vi ned til byens centrum, hvor den ene elegante forretning efter den anden ligger. 

Vi er i sandhed kommet frem til en af de små eksklusive schweiziske byer, hvor pengene sidder løst. En Ferrari brummer lystigt, små lækre caféer serverer Aperol Spritz til velklædte damer og den dyre garderobe luftes på den skønne promenade langs søen. Her finder man en lille strand, en smuk park, små turbåde, en svane der smasker løs i vandkanten og gode muligheder for at spise en næsten italiensk gelato. 

Der er tillige gode muligheder for at spise en herlig frokost, og som et lille pudsigt kuriosum finder man såmænd også landets måske billigste espresso. Her serverer McDonalds nemlig den sorte drik i rigtige espressokopper til en 1 CHF. Den liflige kaffe er brygget på en kvalitets espressomaskine af mærket Rancilio, jovist, her er der ikke sparet på noget – en spøjs kontrast midt i det hele. 

Nyd nogle skønne timer i byen. Spis en sen frokost, og når tiden er inde vender man blot tilbage til stationen og springer på et af mange toge, der kører direkte retur til hotellet.  

Om aftenen samles vi og spiser en fælles afskedsmiddag.

Efter morgenmad tjekker vi ud af hotellet og i løbet af dagen, afhængigt af flytider, tager vi toget tilbage mod Zürich hovedbanegård. Herfra kører vi den korte tur til lufthavnen. Nogle gange har vi direkte tog fra Bellinzona til lufthavnen, så vi tager selv bagagen med hele vejen. Andet betaler sig simpelthen ikke. 

Vi laver en pladsreservation for hele gruppen til Zürich, men skulle man lyst til at tage tidligere til Zürich, så springer man blot på et af de mange toge og stiger af i byen. Her finder man bagageskabe, og for 9 CHF kan man opbevare en kuffert og en taske. Turen til lufthavnen er derefter ca. 12 minutter og det er let at finde rundt.