Klassisk togrejse i Schweiz

Vi lander i Zürichs lufthavn, Kloten, som har sin egen togstation. Her stiger vi på et moderne fjerntog med kurs sydpå mod Montreux. Nord for Alperne ligger den schweiziske højslette, hvor bøgeskove og hvedemarker bølger over det let kuperede landskab. Her i nord bor størstedelen af befolkningen, og her ligger de største byer. Vi passerer den schweiziske hovedstad Bern, som er en ganske lille by med kun ca. 130.000 indbyggere, men dog den fjerdestørste by i landet efter Zürich, Genève og Basel.

Snart er vi fremme ved Montreux og den vidunderligt tindrende Genèvesø, hvor vi skal bo på et velrenommeret og firestjernet tophotel, hvor vi skal nyde vores første schweiziske middag.

Dagen indledes med en solid morgenmad. Herefter skal vi udforske den schweiziske rivieras perle, som den lille eksklusive by, Montreux, som ligger i kantonen Vaud, også kaldes. Byen ligger indeklemt i en lille bugt mellem den glitrende sø og de høje bjerge og er omgivet af vinmarker, som danner en effektfuld kontrast til de bagvedliggende sneklædte alpetoppe. Jazzfestivalen i Montreux er ligeså lovprist som de svimlende omgivelser. Mange af de musikalske berømtheder, som har optrådt i Montreux, pryder byens park med deres statuer. 

Med rejselederen tager vi på en lille byvandring i et område med arkitektur, som minder om La Belle Epoque, og herefter er dagen fri til oplevelser på egen hånd. Ved indtjekningen på hotellet får du et ”Montreux Riviera Card”, som giver gratis adgang til offentlig transport og rabat på mange forskellige attraktioner. Tag en gåtur langs med søen til det nærliggende Château de Chillon, som stolt har stået på en undervandsklippe siden 1100-tallet og ser ud til at svæve på Genèvesøen. Det er et formidabelt slot, som har inspireret såvel Jean-Jacques Rousseau som Lord Byron. Eller slap af og nyd et glas af områdets vin med udsigt over søen. Vindistriktet vest for Montreux hedder Lavaux, og mod sydøst ligger Chablais, og her dyrkede man vin, allerede før romerne kom.

Efter morgenmaden tager vi et regionaltog fra Montreux til Brig i kantonen Valais, hvor vi stiger ombord på Glacier Express og indleder en togrejse på ca. seks timer. I moderne markedsføring bliver Glacier Express ofte hyldet som ”verdens langsomste eksprestog”. Om det er sandt eller ej, ved vi ikke, men det er helt klart et tog, som bedre passer den, der vil nyde det smukke alpelandskab uden for panoramavinduerne, end den som vil køre så stærkt som muligt. 

Ved rejsens højeste punkt, passet Oberalp på grænsen mellem kantonerne Uri og Graubünden i 2.044 meters højde, kobles tandhjul på, og toget kæmper sig stille opad, en behagelig kontrast til det opskruede tempo, vi måske normalt er vant til i Vesten. Midt på dagen bydes på en treretters frokost, som serveres ombord. Stemningen blandt passagererne bliver hurtigt familiær, og gennem panoramavinduerne beundrer vi alle de kirker, historiske borge og afgrundsdybe dalstrøg, som vi passerer. Få lande ville i dag overveje en så kostbar satsning som denne fra 1930’erne, men i dag er vi taknemmelige over, at man trods alt anlagde denne åndeløst smukke jernbane. Henimod aften er vi fremme i den lille fredfyldte alpeby Celerina, lige uden for St. Moritz godt 1.800 meter over havet, hvor et hyggeligt, firestjernet hotel venter på os med middag og dejlige senge. 

År 15 e.Kr. blev Alperne invaderet af Romerne. Det erobrede område fik navnet Raetien, og i det indgik det nuværende Graubünden, som er navnet på den kanton vi nu befinder os i. Romerne førte deres latinske sprog med sig, og det blev overtaget af lokalbefolkningen og udvikledes til dét, vi i dag kalder rætoromansk. En af de særlige ting ved Schweiz er, hvordan så mange forskellige sprogkulturer forliges i den lille nation. Tysk tales af størstedelen, men i Vestschweiz er fransk det dominerende tungemål. I syd taler de fleste italiensk, og i øst findes Europas eneste rætoromanske minoritet. Kun omkring én procent af befolkningen taler rætoromansk, men sproget har alligevel opnået status som et af landets fire officielle sprog. 

I dag nyder vi freden i den lille alpeby Celerina. Du har også mulighed for at følge med rejselederen til St. Moritz. Ved indtjekningen på hotellet får du et ”Guest Travel Pass” som giver gratis adgang til offentlig transport. St Moritz ser sig selv som verdens ældste skisportssted, og mange ser det schweiziske skiparadis som Europas midtpunkt. At den internationale overklasse rejser til St. Moritz, er en tradition, som går langt tilbage, og som så ofte før var englænderne de første. Da alpeturismen blev populær blandt englænderne i 1800-tallet, rejste de herned om sommeren, og det ene luksushotel efter det andet blev opført. Her sprudler det åbenlyst med luksus og penge, og til tider serveres her mere champagne end øl, siger kendere. Så hvorfor ikke nyde et glas af den boblende drik? 

Vi må videre! I dag venter os nye enestående og naturskønne oplevelser. Turen går nu med Bernina Express sydpå mod Italien, og udsigten fra toget med de store panoramavinduer er fuldkommen fantastisk, som vi kører over bjerge og gennem dale, over broer og gennem tunneler. Vi lægger St. Moritz bag os og begiver os ud gennem Berninadalen. Toget bevæger sig nu gradvist nedad for at nå frem til Berninapasset, men efter passet går det opad igen. Når Bernina Express ruller ind på banegården i Ospizio Bernina, befinder vi os hele 2.253 meter over havet, rejsens højeste punkt. Herefter går det nedad igen gennem et stort antal svimlende hårnålesving. 

Grænsen til Italien passeres, og snart er vi fremme ved endestationen i Tirano i det italienske Lombardiet, ca. to og en halv time efter vi forlod St. Moritz. I charmerende Tirano bliver der mulighed for en frokost og en lille gåtur, inden vi kører med Bernina Express’ egen bus til Lugano, da der her ikke er nogen jernbane, men dette bliver også en sanseoplevelse ud over det almindelige. En del af rejsen går langs med Comosøens bredder, hvor luksusvillaer i nyklassicistisk stil står i rad og række, bygget af 1700-tallets formuende adel, som gerne byttede hverdagen i Milano ud med rekreation ved Comosøen. Vejen flankeres af små romerske kirker og en ypperlig vegetation med kameliaer, azaleaer og gigantiske rhododendronbuske. Comosøen afløses af den grøntglitrende Luganosø, og snart er vi fremme ved vort fine hotel nær søbredden i Lugano, hvor vi skal bo de næste to nætter.

Lugano ligger i den sydligste og italiensktalende schweiziske region Ticino. Byen betragtes af mange som paradis her på jorden, med sin ideelle beliggenhed på Alpernes sydside, som byder på middelhavsklima med frisk alpeluft. Den kulturelle blanding af schweizisk perfektionisme og italiensk charme bidrager også til den gæstfri og hyggelige atmosfære, hvilket muligvis er grunden til, at det var her, man i 1956 afholdt finalen i det allerførste internationale Melodi Grand Prix. 

Vi indleder dagen med, at rejselederen tager os med på en lille orienterende byvandring. I baggrunden har vi de sneklædte alpetoppe, og landskabet er storslået, uanset hvorhen man kigger. I de snoede smøger myldrer folkelivet, og på fortovscaféerne på Piazza della Riforma serveres dampende espresso og trendy grappa, en populær kombination. Butikkerne på eksklusive Via Nassa lokker med dyre ure og modetøj, men også med butikker, som sælger oste og vine. Bymidten grænser op til den glitrende sø, som på sin side prydes af palmer, eukalyptus, magnolier og en vegetation i alle regnbuens farver. Her får vi en ”Ticino Ticket”, som giver gratis adgang til offentlig transport i regionen samt rabatter til for eksempel sejltursbådene på søen. Nyd tilværelsen, hvad du end vælger at gøre. Her er det guddommeligt at være! Om aftenen indtager vi sammen en afskedsmiddag på vores hotel ved Luganosøen.

Vi skal til at forlade paradiset i Lugano og tage plads i toget mod Zürich, gennem hele Schweiz fra syd til nord, men det er ikke et stort land, så rejsen tager kun et par timer. Schweiz’ historie dateres normalt tilbage til 1291, hvor kantonerne Uri, Schwyz og Unterwalden sluttede forbund. Schweiz var da en del af det tysk-romerske rige, men blev selvstændigt i 1499. Denne selvstændighed blev internationalt anerkendt i 1648 i forbindelse med den Westfalske fred, som afsluttede Trediveårskrigen. Schweiz var neutralt under første og anden verdenskrig og har en lang tradition for politisk og militær neutralitet, men også for indirekte internationalt samarbejde, idet mange internationale organisationer har sæde i Schweiz.

Vi burde efterhånden være trætte af de smukke synsindtryk fra Alperne, men af naturens skønhed kan man ikke få for meget. Til tider går turen højt oppe i bjergene og undertiden dybt nede i dalene. Tunneler og høje broer afløser hinanden, og vi passerer den store Vierwaldstättersee og et stort antal alpebyer med kirker med spidse tårne og velholdte bondegårde. Inden længe er vi fremme ved lufthavnen i Zürich, og det er tid til at flyve hjem og reflektere over alt det, vi har set. Sjældent får man set og oplevet så meget på én og samme rejse - og dét uden at stresse!