Indiens højdepunkter

Midt på eftermiddagen begynder vores rejse fra Danmark til den indiske hovedstad, Delhi. 

Vi lander i Delhis Indira Gandhi lufthavn tidligt om morgenen og kaster os straks ud i dagens program.

Med en historie på mere end 3.000 år har Delhi haft stor indflydelse på den samlede indiske kulturhistorie. Mens Indiens store kystbyer fortsat kun var rene mudderbanker, var Delhi en sydende hovedstad for et ældgammelt rige. Få byer har været bygget, forsvaret, erobret, plyndret, brændt ned, forladt og genopbygget så mange gange. Herskere er kommet og gået, og ikke færre end to dronninger og 70 konger har regeret her siden 1193. Alle har efterladt sig spor, på både godt og ondt.

Delhi er med andre ord en hovedstad, der spænder over fortid og nutid. Eller rettere er den to byer i én, “Old Delhi” med fortet, moskeerne og de mange basarer, og “New Delhi” bygget og indviet af briterne i 1931. En elegant metropol med brede boulevarder, prægtige bygninger og haver skabt af dygtige landskabsarkitekter.
Den tilsyneladende manglende sammenhæng mellem det gamle og nye er et fælles træk ved mange moderne indiske byer. Men ingen steder er den mere iøjnefaldende end i Delhi. Den gamle, fattige bydel lever sit eget liv, mens den rige og politiske elite sidder tilbagetrukket bag lukkede døre i sofistikerede diplomatiske enklaver og debatterer den åbenlyse fattigdom. Byen er således en afspejling af landet som helhed.

Vi indleder dagens program i den nyere bydel, hvor vi bl.a. kigger forbi India Gate og byens grønne åndehul, Sir Edward Luytens Park. 

Senere på dagen begiver vi os mod den gamle bydel, hvor vi skifter bussen ud med cykelrickshaws, der tager os gennem det spændende basarkvarter. Mellem basarens boder, hvor man kan finde fremmedartede frugter og duftende krydderier, ligger små ydmyge butikker, hvor skræddere, barberer og håndværkere altid har travlt.

Vi slutter dagen med en velfortjent middag på vores hotel.

Kørsel: Tog - 800km/ 8 timer
Tidligt om morgenen kører vi til banegården, hvor vores tog til Varanasi venter. Togturen varer ca. 8 timer og bringer os gennem den centrale del af provinsen Uttar Pradesh, Indiens mest folkerige delstat.

I Indien er en togrejse en helt speciel oplevelse, hvor man kommer rigtig tæt på landet og dets indbyggere. Tidligere foregik en togrejse i Indien i tætpakkede, faldefærdige togvogne, hvor selv trappetrin og tag var fyldt til bristepunktet med halvnøgne menneskekroppe. I dag er indiske jernbaner stadig ikke blandt verdens mest punktlige. Men eksprestogene er hurtige og effektive, og vi kører på en komfortabel klasse med eget sæde og god plads omkring os.

Varanasi ligger, hvor Gangesfloden slår et lille sving. Ganges flyder derfor nogle kilometer fra syd mod nord, hvilket har givet byen en uhørt hellighed. I mere end 2.000 år har Varanasi således været Indiens religiøse hovedstad og dermed et af hinduernes absolut vigtigste valfartssteder. Hvad Mekka er for muslimer, er Varanasi for hinduer. Alle hinduer valfarter før eller siden hertil for at meditere og bade i den hellige flod. Desuden drømmer hinduer om at ende deres dage her. På trapperne ned til floden brænder ligbålene døgnet rundt.

Ved ankomsten kører vi direkte til vores centralt beliggende hotel, hvor resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd eller afslapning på hotellet.

Vi slutter dagen af med at opleve den smukke aften-puja ved et af de mange hinduistiske templer langs Ganges’ bredder. Puja er en rituel tilbedelse af en guddom, som kan forrettes af alle. I templerne varetages puja-ritualet dog først og fremmest af præster, mens de hengivne mere er tilskuere end medvirkende.

Kørsel: Bus 40km
Efter en god nats søvn er det blevet tid til for alvor at kigge nærmere på Varanasi, der med sine i underkanten af to millioner indbyggere end ikke er blandt Indiens 15 største byer. Byen, hvis oprindelse fortaber sig i mytologiens tåger, er til gengæld en af verdens ældste kontinuerligt beboede byer. Dens præcise grundlæggelsesdato er ukendt, men den menes at have været et betydningsfuldt kulturelt og religiøst center i mere end 3.000 år. Arkæologiske fund tyder på, at beboelse i området kan spores tilbage til omkring 1200 f.Kr., hvilket understreger byens lange og rige historie.

Lige før solopgang følger vi pilgrimmene ned mod Gangesfloden. Hvis det er stjerneklart, kan vi se, at floden danner en halvcirkel om byen, eller en halvmåne – guden Shivas tegn. På den anden side af floden er der ingen by, for hinduerne betragter ikke denne landstrimmel som hellig. Hvis et menneske dør dér, bliver det genfødt som abe eller en kvinde. Når himlen farves rød, og lysspejlingen over Ganges varsler endnu en dag, begiver vi os i robåde ud på floden. Morgentågen giver samtidig sceneriet et overnaturligt præg, og omgivelserne antager hurtigt form af et gigantisk kalejdoskop med tempelpræster, sadhuer, ulmende ligbrændingsbål og pilgrimme, der med nøgne overkroppe eller indhyllet i røde, gule og blå sarier langsomt går ned ad de sidste trin og ud i vandet. Dette er Indien, når det er bedst!

Vi fortsætter med et besøg ved Bharat Mata-templet. Dette tempel, som står i skarp kontrast til traditionelle indiske templer, er dedikeret til 'Moder Indien'. I stedet for guder eller gudinder, finder man her et imponerende marmorkort over Indien i relief. Indviet i 1936 og støttet af Mahatma Gandhi, symboliserer templet indisk nationalisme og enhed. Atmosfæren er præget af patriotisme snarere end religiøs tilbedelse, hvilket gør det til et bemærkelsesværdigt og tankevækkende stop.

Vi fortsætter herfra til fods gennem byens gamle bydel. En gåtur gennem denne del af byen er som at træde ind i en anden tid. De labyrintiske, smalle gader er flankeret af ældgamle bygninger og summende markedsliv. Lyden af rickshaws, duften af røgelse, og de lokale købmænds råb blander sig i en sanselig kakofoni.  

Om eftermiddagen tager vi på udflugt til byen Sarnath, der ligger kun få kilometer nordøst for Varanasi. I stærk kontrast til Varanasi er Sarnath et fredfyldt buddhistisk centrum med stupaer (runde relikviebygninger) og små helligdomme. Det var her, Buddha for cirka 2.500 år siden holdt sin første tale til sine disciple.

Vi har tid til at gå rundt og nyde de smukke omgivelser, inden vi sidst på eftermiddagen begiver os tilbage mod Varanasi.

Kørsel: Tog 650 km/ 7 timer
Efter en sen morgenmad kører vi til togstationen. Undervejs gør vi et stop ved en af byens helt store attraktioner, de berømte silkevarer fra Varanasi. Efter at have set nærmere på disse kunstværker fortsætter vi mod banegården, hvor vores tog venter. Vi er fremme i Agra først på aftenen, hvor vi indlogerer os på vores dejlige hotel.

Man kender kun lidt til Agras tidlige historie, men i begyndelsen af det 16. århundrede blev byen hovedstad i stormogulernes rige og blev dermed for alvor et magtcenter på det indiske subkontinent.

Stormogulerne havde deres oprindelse i det afghansk-persiske område og invaderede store dele af det nordlige Indien. Med en regeringstid, der strakte sig fra cirka år 1500 til 1700, regnes stormogulerne for de mest betydningsfulde af alle udefrakommende herskere i Indien.

Dagens højdepunkt er uden tvivl vores besøg i Taj Mahal. Shah Jahan opførte Taj Mahal som gravmausoleum for sin yndlingshustru, Mumtaz Mahal, der døde i barselsseng. Mausoleet, der er anlagt på en fire meter høj sokkel, er bygget i 1631 i persisk stil og omgivet af fire slanke minareter. Det står i tindrende hvid marmor og er dekoreret med millioner af halvædelstene. Hele bygningen udstråler en unik ro og harmoni, og det kan være meget svært at løsrive sig fra denne perle.

Vi besøger også Agra Fort, som er opført i rød sandsten af herskeren Akbar i årene 1565-73. Fortet er et imponerende og velholdt bygningsværk, der dog tydeligt bærer præg af tidernes skiftende herskere: fra Akbars røde sandsten til Shah Jahans silkehvide, ædelstensindlagte marmorflader. Udsigten over Yamuna-floden til Taj Mahal er blændende.

Da stormogulen Shah Jahans magtsyge søn Aurangzeb overtog magten efter sin far, dræbte han sin yngre bror og gjorde herefter sin far til fange på netop Agra Fort. Herfra kunne Shah Jahan, indtil han døde i 1666, nyde udsigten fra en smukt udskåret marmorbalkon til Taj Mahal.

(Bemærk, at på afgange, hvor dag 6 er en fredag, besøger vi Taj Mahal dagen før (dag 5), da Taj Mahal er lukket om fredagen).

Kørsel: Bus 230 km/ 4½ time og fly 1,5 time
Efter en tidlig morgenmad begiver vi os tilbage mod Delhi. Turen fra Agra til Delhi tager, på trods af den forholdsvis korte afstand, en del tid at køre. Vejen er en af de mest befærdede i Indien, og det er helt utroligt at se, hvordan trafikken glider gennem dette kaos af biler. Vi kører direkte til lufthavnen i Delhi og flyver til Amritsar, Sikhernes hellige by i regionen Punjab.

I forrige århundrede var størstedelen af Punjab lige så ufrugtbar og fattig som mange andre dele af Indien, men ved hjælp af store overrislingssystemer er det lykkedes at forvandle sletterne til ”Indiens spisekammer”. I dag står Punjab for en fjerdedel af Indiens hvedeproduktion og en tredjedel af mælkeproduktionen. Således hører bønderne i Punjab nu til de rigeste blandt Indiens mange millioner landmænd. Vandet til overrislingssystemerne kommer fra Himalayabjergene via Punjabs fem store floder, der også har lagt navn til delstaten. Punjab betyder nemlig ”De fem floders land”.

Æren for Punjabs rigdom kan især tilskrives sikherne, der udgør 60 procent af befolkningen i Punjab. Deres tro, som er en slags kombination af hinduisme og islam med inspiration fra buddhismen, opfordrer direkte til økonomisk driftighed. Ud over en imponerende arbejdsomhed er mændene lette at kende på deres store skæg og farverige turbaner, mens kvinderne kan kendes på deres store, posede bukser. De fleste sikher bærer i øvrigt et stålarmbånd om højre håndled, kaldet kara. Armbåndet skal minde sikhen om at følge Guds vilje og afstå fra onde gerninger.

Vi ankommer sidst på eftermiddagen til Amritsar, hvor vi straks tager til vores hotel. Efter at have slappet lidt af begiver vi os mod byens stolthed: Det Gyldne Tempel. Templet er Amritsars absolut største seværdighed, og bassinet omkring det, Amrit Sarovar eller nektarens bassin, har givet navn til hele byen. Selve templet er bygget i marmor belagt med guld, og det gigantiske aflange bassin er kantet med smukke, gamle stenbygninger. Det enorme kompleks hører til blandt Indiens allerflotteste templer, og det bliver uden tvivl en smuk oplevelse at se solen gå ned bag templets guldbelagte facade.

Igen i dag tager vi ind i hjertet af Amritsars gamle bydel til Det Gyldne Tempel – og denne gang skal vi indenfor i sikhernes strålende helligdom. Vi går over det hellige bassin via Guruernes Bro og kan starte med at bemærke de blomster- og dyremotiver, der pryder den nederste del af templets marmormure. Dekorationer i samme stil skal vi om nogle dage opleve ved Taj Mahal, og da Det Gyldne Tempel ligesom sikhismen selv kombinerer hinduistiske og muslimske stilarter, kan vi måske finde arkitektoniske ligheder med de templer og moskeer, vi har set i Delhi.

Det Gyldne Tempel er et velbesøgt sted. Pilgrimme fra hele Indien myldrer ind og ud, og der reciteres uafbrudt fra sikhernes hellige bog, Guru Granth Sahib. Originaludgaven af den hellige bog opbevares om dagen under et lyserødt klæde inde i templet og bæres ved en ceremoniel procession hver aften til sikhernes parlamentsbygning over for templet. Det Gyldne Tempel er åbent for alle, og alle pilgrimme tilbydes gratis kost og logi i tre nætter. Templets køkken tilbereder mad til omkring 30.000 mennesker dagligt. 

Sikhismen opstod omkring år 1500 som en brobygning mellem islam og hinduismen. Ligesom muslimerne mente grundlæggeren Guru Nanak Dev, at der kun fandtes én gud, og blandt hinduismens flok af guder valgte han guden Vishnu til sikhismens eneste gud. Sikhernes lære er siden blevet videreudviklet af ti religiøse ledere kaldet guruer, og den hellige bog Granth Sahib betragtes som den 11. guru og sikhernes højeste spirituelle autoritet. Den 10. guru, Govind Singh, indførte dåbsritualet, Amrit, hvorved sikherne blandt andet får tilnavnene Singh (mænd) eller Kaur (kvinder). Det Gyldne Tempel blev grundlagt i 1577, kort efter sikhismen blev stiftet, men blev et par hundrede år efter ødelagt af afghanske hære for at blive genopbygget i 1764. Forsvaret for denne helligdom har i tidens løb kostet tusindvis af mennesker livet.

Hvis der er tid, slentrer vi ned i byens farverige basar og besøger Baba Atal-tårnet, der både udvendigt og indvendigt er dekoreret med de smukkeste freskoer fra sikhernes mytologi. Det ottekantede tårn er med sine 40 meter den højeste bygning i Amritsar og er bygget til ære for Baba Atal Rai. Han var søn af en af sikhernes ti guruer og skulle ifølge legenden have genopvakt sin kammerat fra de døde og derefter selv lagt sig til at dø. Her ligger også det historisk vigtige sted for Indiens uafhængighed, parken Jallianwala Bagh. Parken byder på en meget interessant og grusom historie om, hvordan en fredelig demonstration mod briternes kolonisering af Indien fik en voldelig udgang med 2.000 døde indere. Man vil måske genkende stedet og historien fra filmen ”Gandhi” fra 1982.

Efter frokost kører vi mod den lille landsby Wagah, som i 1947 blev delt i to, da briternes Ostindiske Kompagni måtte vige pladsen for de to nye stater, Indien og Pakistan. Grænsen mellem de to lande blev trukket midt gennem Wagah, og stedet er i dag det eneste sted, man kan krydse grænsen mellem de to lande i bil. Samtidig er Wagah et af de bedste steder i verden at opleve, hvor underligt mennesker kan opføre sig, når der er gammelt nag mellem to krigsmagter på spil.

Hver aften når solen går ned, og grænseovergangen lukkes, trækker de indiske og pakistanske grænsevagter sig tilbage på hver sin side af grænsen med et særpræget ritual. På hver side af den dobbelte port, der udgør grænseovergangen, er indrettet siddepladser ligesom på et foldboldstadion. Her indfinder hundredvis af tilskuere sig medbringende popcorn, sodavand og hvad der ellers hører sig til et godt show for at overvære naboernes krigsdans. På begge sider hjælper publikum entusiastisk ”deres” soldater på vej med høje tilråb. Magtdemonstrationen består i march med højt løftede ben, truende viften ad hinanden med vifteformet hovedbeklædning, aggressiv nedadvendte tommelfingre og lynhurtig nedtagning af flag. Til sidst lukkes grænsens to porte – én med indiske emblemer og én med pakistanske – med et larmende smæk. 

Grænseovergangen er blevet kaldt ”Asiens Berlinmur” og ses som symbol på, hvor anspændt forholdet mellem de to naboer er. Men hvem ved, om den omhyggeligt koreograferede aggressivitet lige så meget er til for publikums skyld? Når vi er blevet klogere på, hvordan man lukker grænseovergange i denne del af verden, kører vi tilbage til Amritsar.

Det er blevet tid til at tage afsked med sikhernes hellige by og efter en tidlig morgenmad flyver vi mod Indiens hovedstad, New Delhi.

Vi skal i dag følge i fodsporene på den største indiske personlighed i nyere tid, nemlig Mahatma Gandhi
Vi starter ved Gandhi Smriti, et museum dedikeret til Gandhis liv og hans sidste dage, før han blev myrdet i 1948. Her kan besøgende udforske hans personlige ejendele, fotografier og en tidslinje, der skildrer hans kamp for Indiens uafhængighed.

Herfra fortsætter vi til Raj Ghat, Gandhis sidste hvilested og et mindesmærke for hans liv. Denne enkle, men betydningsfulde, platform markerer stedet, hvor han blev kremeret, og er omgivet af smukke haver. Der er også en evig flamme som symbol på Gandhis fredsbudskab.

Sidst på eftermiddagen indlogerer vi os på vores dejlige hotel, hvor vi indtager en god afskedsmiddag.

Efter en sjældent oplevelsesrig rejse er det tid til at sige farvel til det nordlige Indien. Vi oplever for sidste gang Indiens fascinerende kaotiske stemning i lufthavnen, inden vi flyver fra Indien. Vi er hjemme i Danmark om eftermiddagen.