Det store vestgrønlandske eventyr

Efter knap 6 timers flyvning lander vi i Kangerlussuaq. Der er minus tre timer i forhold til dansk tid. Her bor permanent ca. 4-500 mennesker, og Albatros Arctic Circles hovedkontor, hotel og souvenirbutik ligger blot 100 meter fra lufthavnsbygningen.
Det var amerikanerne, der under Anden Verdenskrig anlagde lufthavnen. Under navnet Bluie West Eight etableredes i 1942 en stor flybase for enden af den over 160 km lange Søndre Strømfjord. Flybasen var strategisk vigtig, men med den øgede teknologiske udvikling mistede basen efterhånden sin betydning, og i 1992 forlod amerikanerne stedet og overlod faciliteter og bygninger til Grønlands Hjemmestyre.
Umiddelbart efter ankomsten til Kangerlussuaq er der mulighed for at tage med på en spændende udflugt til Rensdyrgletsjeren. Denne del af indlandsisen, står som en isvæg – visse steder op til 50 meter – og danner en tydelig kontrast mellem land og is. Navnet skyldes, at der jævnligt ses omstrejfende rensdyr her. Selv uden dyrenes tilstedeværelse er stedet og naturens uberørte skønhed ren verdensklasse, hvad angår motiver til kameraet og ro til sindet. Turen til en af områdets mest seværdige gletsjere foregår i en tundrabus med firehjulstræk, der er som skabt til terrænet og grusvejen. Undervejs holder vi udkig efter områdets dyreliv, navnlig rensdyr og moskusokser, mens guiden fortæller om området og dets historie. Efter gletsjerbesøget tager vi ud til restaurant Roklubben, hvor vi nyder en lækker barbecue-frokost.
 

Hen ad dagen kører vi til havnen ca. 12 km vest for lufthavnen for afrejse med vores skib. I Zodiac-flåder sejles gruppen i mindre hold de få hundrede meter ud i fjorden, hvor skibet er ankret op. Kahytterne bliver anvist, sikkerhedsprocedurerne gennemgås, og mens middagen nydes i den smukke salon, påbegynder vi sejladsen ud gennem den 160 km lange fjord.

(Udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris, se mere under ekstra udflugter).

Overnatning ombord.

Først på formiddagen er vi fremme ved Sisimiut, og efter morgenmaden skal vi have et indtryk af det moderne Grønland. Sisimiut er Grønlands nordligste by med isfri havn i vinterperioden og er desuden den sydligste by, hvor det er tilladt at holde slædehunde. Med godt 5.400 indbyggere er Sisimiut Grønlands næststørste by efter Nuuk.

Der har boet mennesker i Sisimiut-området i cirka 4.500 år: Saqqaq-, Dorset- og Thulekulturens folk, der alle kom fra Canada og primært levede af fisk, fugle og pattedyr som hval, sæl og rensdyr. I 1600-tallet kom de første europæiske hvalfangere til Sisimiut-egnen. De havde kun sporadisk kontakt med landets befolkning, og først efter den norske missionær Hans Egedes kolonisering af Grønland i 1721 blev der etableret fast kontakt mellem inuitter og europæere. I 1764 oprettedes en koloni med navnet Holsteinsborg efter Greve Johan Ludvig Holstein, og Sisimiuts gamle bydel består af huse fra koloniens første hundrede år. Det ældste hus i byen er fra 1725, og en af de mest markante bygninger er den blå kirke fra 1775.

I dag er Sisimiut en vigtig uddannelses- og industriby, og af fabrikker kan man fremhæve Royal Greenlands fiskefabrik, der er den største af sin art i Grønland og en af de mest moderne i verden. Vi tager på en spændende byvandring, hvor vi primært ser den gamle kolonitidsbydel og den smukke kirke, men vi lægger også vejen forbi byens travle centrum med en lang række moderne forretninger.

Sidst på eftermiddagen forlader vi Sisimiut og sætter kursen mod de isbjergfyldte farvande i Diskobugten (Qeqertarsuup Tunua).

Under Diskoøens fjelde er vi gået ind i en beskyttet naturhavn, der med rette bærer det danske navne “Godhavn” og på grønlandsk “Qeqertarsuaq”, som slet og ret betyder “Den Store Ø”. I mange år var Godhavn politisk og økonomisk centrum i Nordgrønland, især på grund af hvalfangstindustrien i Diskobugten. Da industrien kollapsede i begyndelsen af 1900-tallet, mistede byen sin status, og regeringsfunktionerne blev flyttet til Nuuk. I 1979 ændrede byen navn til Qeqertarsuaq og i dag er jagt, fiskeri og turisme de vigtigste industrier. Vi vandrer gennem byens farverige huse og ser den særprægede ottekantede kirke, der i folkemunde kaldes ”Vorherres Blækhus”.

Qeqertarsuaq er kendetegnet ved sine brede røde og sorte basaltbjerge, som adskiller sig markant fra de bølgende granithøje, der præger meget af Grønland. Disse bjerges vulkanske oprindelse giver et langt rigere jordlag. Selvom øen ligger langt over den arktiske cirkel, gør den frugtbare vulkanske jord og områdets milde mikroklima, at landskabet er meget grønnere og mere frodigt end i resten af landet.

I dag prøver vi også flåden af Zodiacs, når vi skal udforske kysten ved Kuannit. Kuannit betyder
'Angelica/Kvan' på grønlandsk og henviser til den urt, der vokser frodigt på de sydvendte skråninger af øen. Denne kyststrækning er en af Grønlands bedst bevarede hemmeligheder, hvor vi finder frodige grønne områder med bjergkilder, spektakulære klippeformationer og et hav, der bringer os helt tæt på de smukke safirblå isbjerge. Denne afsidesliggende kyststrækning er uden tvivl en af de mest spektakulære i Arktis.

Sidst på eftermiddagen stævner vi igen ud i bugten med kurs nordover mod Akulleq og Uummannaq Fjord. Vi sejler vest om Qeqertarsuaq og runder de lave klipper på Nuussuaqs spids, inden vi kommer ind i Uummannaq-bugten. Hele tiden passerer vi isfjelde, det ene mere dramatisk og særegent end det andet.

Overnatning ombord.

Om morgenen befinder vi os 440 km nord for polarcirklen på 70 grader nord i en af Grønlands smukkeste og mest solrige egne. Vi er nået til Uummannaq Fjord. Her besøger vi Akulleq, en ubeboet ø, der giver et fascinerende indblik i Grønlands geologiske fortid. Øen er sjældent besøgt og byder på et enestående kig på de ældgamle klippeformationer, som vidner om millioner af års geologisk udvikling. På Akulleq oplever vi den uberørte arktiske natur, hvor man kan se de små saxifrage-blomster, studere de dramatiske landskaber og de geologiske spor fra fortidens isdække, mens isbjerge stille glider forbi i horisonten.

Øen er et ideelt sted for dem, der ønsker at dykke ned i naturens historie og opleve den storslåede og vilde natur.
Senere på dagen tager vi på en uforglemmelig tur med Zodiacs, hvor vi kommer helt tæt på den storslåede Uummannaq-fjord. Vi sejler nærmere de imponerende isbjerge, der tårner sig op af det krystalblå vand, og beundrer de farverige klippeformationer, der gør fjorden til et sandt naturvidunder. Den intime oplevelse, hvor vi nærmer os dette dramatiske landskab, vil uden tvivl fylde os med en dyb beundring og forbløffelse over naturens enorme kræfter.

Overnatning ombord.

Vi er nået til Uummannaq by, der ligger på en 12 kvadratkilometer stor ø. Udsigten fra byen domineres af det imponerende 1175 meter høje hjerteformede fjeld, som byen er opkaldt efter. Uummannaq blev først anlagt som koloni i 1758 inde på Nuussuaqs fastland, men allerede i 1763 flyttede byen ud på øen, hvor sælfangsten var bedre. Vi tager på en gåtur gennem byens stejle gader og ser blandt andet byens solide stenkirke og et gammelt tørvehus, der var i brug indtil for få årtier siden. Der er fra byen en udsigt til Storøens 1000 meter høje klippesider, til Nuussuaqhalvøens snedækkede tinder i syd og ud over fjorden, hvor store isbjerge i alle former og størrelser majestætisk flyder forbi i langsom rutefart dirigeret af den aktuelle vind og strøm. Hele fem aktive gletsjere i bunden af fjorden sørger for, at der er masser af isfjelde at kigge på. Med et stabilt arktisk klima, der byder på 2.000 solskinstimer og kun 100 millimeter årlig nedbør, kan Uummannaq med rette også kalde sig Grønlands Riviera.

Overnatning ombord.

Fra Uummannaq vender vi tilbage til hjertet af Diskobugten og sætter kurs mod den enorme gletsjer Eqip Sermia i Diskobugtens nordøstlige hjørne. Denne gletsjerfront ca. 50 sømil nord for Ilulissat er en mindre berømthed, og mange turbåde tager hertil hver dag. Også de gamle ekspeditionsfolk havde deres base her, bl.a. franskmanden Alfred de Quervain, der byggede et overvintringshus som base for sine ture ind på indlandsisen. Vi sejler så tæt på iskanten som muligt, dog i behørig afstand fra nedstyrtende isblokke og de voldsomme bølger, som opstår ved kælvningen. Langs fjeldet på gletsjerens sider ser man tydeligt, hvor meget den er smeltet gennem de seneste 50-100 år.

Eqip Sermia, der oversat betyder "gletjeren ved fjordens ende", er en relativt lille gletsjer sammenlignet med mange andre i Grønland, selvom den stadig er en enorm isflod, der strømmer direkte fra Grønlands indlandsis. Det er en af de mest aktive gletsjere og isen vælter næsten konstant af den enorme front. Hvis forholdene tillader det, vil vi lancere vores flåde af Zodiacs for at nærme os og forhåbentlig opleve brølet fra gletsjerens hyppige kælvninger.
Fra Eqip Sermia sejler vi sydpå mod Ilulissat.

Overnatning ombord.

Ilulissat er en af Grønlands smukkest beliggende byer. ”Ilulissat” betyder på Grønlandsk ”isfjelde”, og byens kælenavn er med rette ”isbjergenes hovedstad”. I Diskobugten lige ud for Ilulissats kyst dvæler nemlig de gigantiske isbjerge. De kommer fra Isfjorden, en god halv times gåtur syd for Ilulissat, og de fødes mere end 30 km længere inde i fjorden af den enorme Sermeq Kujalleq Gletsjer, der med en bredde på 10 km og tykkelse på 1.000 meter er den mest produktive isbræ uden for Antarktis. Hvor de fleste andre bræer kun kælver med en fart af cirka en meter i døgnet, skyder Ilulissat Isbræ dagligt 25 meter ud i fjorden. Hvilket i praksis betyder, at bræen producerer mere end ti procent af alle isbjerge i Grønland, svarende til 20 millioner tons per døgn. Alt dette har været medvirkende til, at Isfjorden er kommet på UNESCO’s liste over verdens naturarv.

I de mere end 250 år, som er gået siden Ilulissats grundlæggelse, er den vokset støt og er i dag Grønlands tredjestørste med mere end 4.500 indbyggere. Det er en meget levende og hyggelig by, med et efter grønlandske forhold rigt udbud af kulturelle attraktioner. Det var i Ilulissat, polarforskeren Knud Rasmussen blev født, ligesom hans gode ven, den eminente hundekusk Jørgen Brønlund, der deltog i og omkom under Danmark Ekspeditionen.

I dag kan du vælge at udforske Ilulissat på egen hånd, eller du kan deltage i en af de spændende tilkøbsudflugter, vi tilbyder. Du kan vælge mellem en bådudflugt til Isfjorden, som varer cirka 2 timer eller en flightseeing-tur på ca. 40 minutter, der giver dig en enestående udsigt over det imponerende landskab. Ingen af udflugterne er inkluderet i rejsens pris, men kan bestilles separat. Alternativt kan du tage med på vores vandretur til Sermermiutsletten syd for byen, hvor du får en spektakulær udsigt over både Isfjorden og Diskobugten. Turen er cirka ti kilometer lang og byder på en fantastisk naturoplevelse.

Først på aftenen drager vi igen ud i Diskobugten på vores vej sydover. Før vi siger farvel til isbjergene, der nu har fulgt os de sidste mange dage, håber vi at møde gruppen af pukkelhvaler, der typisk holder til ud for Aasiaat.

Overnatning ombord.

Bygden Itilleq, der oversat betyder noget hen ad "krydsningsstedet fra havet", ligger ved foden af de begyndende bjerge og fjorde, der omgiver Grønlands bagland. Itilleq en af de mange små bygder, der ligger strøet langs Grønlands kyst lige nord for Polarcirklen. Bygden ligger midt i UNESCO’s verdensarvsområde Aassivisuit-Nipisat, som fik sin plads på den fornemme liste på grund af sin gamle inuitjagtarv og fordi den dokumenterer hele Grønlands bosættelseshistorie.

På trods af at træhuse og skindhytter er blevet erstattet af farverige, moderne huse, har livsstilen her ikke ændret sig meget siden inuitterne først ankom til Grønland. De lokale "motorveje" er vandet og isen, og havet og tundraen fortsætter med at brødføde de lokale, som de har gjort det i tusinder af år. Arktisk ørred, rensdyr og moskusokser er typiske fangster, og der er rigeligt af dem alle i området. Lokalbefolkningen i Itilleq er samtidig forankret i den moderne verden med smartphones, hurtigt wi-fi og satellit-tv, men indbyggerne er stolte af deres gamle arv og fortsætter med at løfte deres kultur i en moderne og omskiftelig verden. Man viser hellere end gerne den maleriske bygd frem, og vi bliver som besøgende mødt med typisk varm grønlandsk gæstfrihed.

Overnatning ombord.

Evighedsfjorden/Kangerlussuatsiaq er en af de mange dybe fjorde, der er skåret mellem de stejle bjerge i denne region. Det danske navn “Evighedsfjorden” refererer til indløbets enorme størrelse, mens det grønlandske navn “Kangerlussuatsiaq” oversættes som “Den Ret Store Fjord” – noget af en underdrivelse!

Evighedsfjorden strækker sig nemlig omkring 100 km ind i de gletsjerklædte bjerge og skærer igennem det store isdække, som dækker det meste af landet mellem Nuuk og Sisimiut – Grønlands to største byer. Vi vil forsøge at udforske området på en Zodiac-tur foran Evighedsgletsjeren, som flyder ud i fjorden fra Maniitsoq iskappen ovenfor. Hold øje med kælvninger fra gletsjeren og lomvier og rider på de nærliggende fuglefjelde.

På den sidste fulde dag af vores ekspedition ankommer vi til den lille bygd Kangaamiut, en meget malerisk bosættelse i Grønlands centrale Qeqqata-region. Her i Kangaamiut går livet i et mageligere tempo end i hovedstaden Nuuk, og da området ligger omgivet af næringsrige farvande og et stort bagland fyldt med vildt, lever lokalbefolkningen stadig et overvejende traditionelt liv med jagt og fiskeri. Vi tager på vandring til heliporten på toppen af bakken for at få en fantastisk udsigt over bygden og det omkringliggende fjordlandskab. Du kan også være heldig at møde de venlige lokale under en fremvisning af traditionelt tøj eller sælgarvning. Kunstnerne i Kangaamiut er kendt i hele Grønland, og noget af lokalbefolkningens mest
prægtige arbejde kan ses på byens lille museum.

Overnatning ombord.

I løbet af natten er vi sejlet længere mod syd og anløber nu en af verdens mindste hovedstæder, men i grønlandsk sammenhæng en mægtig storby. 17.000 mennesker bor her i dag, hvilket er næsten en tredjedel af landets befolkning. Området har været beboet af Saqqaq-kulturen før inuitterne helt tilbage til år 2200 f.Kr. Fra ca. år 1000 til 1350 fulgte nordboerne, der med Erik den Røde som fortrop bosatte sig i Sydgrønland og i Nuuk-området. I samme periode ankom medlemmer af den såkaldte Thule-kultur, inuit-forfædrene til grønlænderne i dag. Disse ”neo-eskimoer” var langt bedre rustede til at overleve i den barske arktiske natur end nordboerne, der forsvandt omkring år 1350. Ikke længe efter begyndte europæerne igen at vise sig langs den grønlandske kyst. Hollandske, baskiske og skotske hvalfangere kom til landet allerede fra det 16. århundrede.

Grønlands moderne historie indledtes i 1721, da den norske missionær Hans Egede grundlagde den første helårsbemandede koloni og handelsstation nær Nuuk. Faktisk kom Egede til Grønland for at omvende de katolske nordboere til lutheranere, men han fandt snart ud af, at nordboerne var forsvundet – et mysterium, der endnu ikke er endegyldigt løst. Nuuk blev centrum for uddannelse allerede i 1847, da lærerseminariet blev placeret her. I 1908, hvor handel og administration officielt adskiltes, blev Nuuk vært for det sydgrønlandske landsråd, en styreform og et råd, der fortsatte sit virke til efter Anden Verdenskrig, hvor byen blev administrativt, handelsmæssigt og politisk centrum for hele landet.

I 1979 blev Landstinget helt naturligt placeret her, hvor byen endegyldigt fik status som hele landets hovedstad. Grønlands smukke Nationalmuseum er beliggende i den gamle kolonihavn. Ud over en generel samling af inuit-artefakter er det her, man kan se de berømte kvinde- og børnemumier fra Qilaqitsoq ved Uummannaq.

Efter ankomsten til Nuuk om morgenen, er det blevet tid til at sige farvel til vores flydende hjem gennem de sidste mange dage og personalet om bord. Vi tager på opdagelse i hovedstaden med rejselederen, og ud på eftermiddagen indlogeres vi på hotel. Aftenen er til fri disposition.

Vi siger i dag farvel til Grønland og tager mod lufthavnen for at rejse hjem til København.