Honeyguide Ranger Camp og Entabeni Nature reserve
Entabeni reservatet er et privatejet naturområde på 22.000 hektar centreret omkring det store Waterberg bjergmassiv i Limpopo nord for Pretoria. Det utroligt smukke bjerglandskab består af urgamle, røde sandstensformationer, der har været hjemsted for vores ældste forfædre.
Waterberg er klassificeret som UNESCO biosfære reserve på grund af mange sjældne planter og dyr, men det samlede areal på mere en 650.000 hektar har ingen overordnet fredningsplan, og derfor er vores store pattedyr beskyttet af et omgivende. Grundlæggende, opleves det samme vildt som i Manyeleti, men vi er nødt til at opretholde en balance mellem vildt og føde, og derfor er interaktionen arterne imellem ikke så autentisk som i Krugerområdet. Til gengæld er vildtet bedre beskyttet, og det er nemmere at komme tæt på de to arter af næsehorn og elefanter end så mange andre steder. Ranger camp ligger i 1600 meters højde og har kolde nætter i vintermånederne (juni-august).
Ranger Camp forekommer meget intim og afsondret fra omverden og er utroligt populær blandt Albatros gæster.
Albatros er medejer af de øvrige camps/bushhoteller i Entabeni, der elle er noget større end Albatros Honeyguide camps. Lakeside (bygninger) er opført på et plateau højt over savannen med en spektakulær udsigt til sø og smukke bjergformationer. Wildside (telte) minder en del om Ranger Camp og er bygget efter samme koncept. Hanglip består af små selvstændige bungalows. Den daglige ledelse af disse camps er udliciteret.
Se billeder fra Honeyguide Ranger Camp
Albatros Honeyguide koncept
Vores bushcamps Khoka Moya, Mantobeni, Ranger Camp, Tarangire Camp (Tanzania) er alle etableret efter samme koncept, som vi kalder ”Honeyguide”, der har som målsætning at fastholde safarioplevelsen fra Karen Blixens tid før turismen tog over. Det betyder, at vores camps skal være etableret inden i et originalt naturområde uden indhegning, hvor vilde dyr har fri adgang til campen, der har sine egne vandhuller og vildtskjul. Deltagerne skal have mulighed for at nyde Afrikas storslåede stjernehimmel, lejrbål, roen og nattens lyde. Derfor har vi maksimalt 15 værelser og begrænset elektrisk lys. Til gengæld vil vi gerne nyde moderne komfort, god mad & vin nøjagtigt som baronessen selv.
Honeyguide er navnet på en fugl, der så vidt det vides, er det eneste dyr, der selv har opsøgt et samarbejde med mennesker. Fuglen har et særligt enzym der kan nedbryde bivoks og elsker derfor biernes vokstavler gerne fyldt med honning og fede larver. Desværre kan fuglen ikke selv bryde ind i boet, men viser og lokker mennesker med lyd og vingeslag til bistadet. Det er kutyme overalt i Afrika at efterlade en fyldt vokstavle til fuglen, når et bistade plyndres. og glemmer man det, vil fuglen næste gang vise den formastelige hen til en slumrende løve.