Honeyguide Mantobeni Camp
Mantobeni Camp er en af Albatros’ egne to safaricamps i området Manyeleti. I campen findes 12 store safaritelte, som er rummelige og private og har eget bad og toilet. Fra swimmingpoolen er der udsigt over et vandhul, hvor dyrene kommer for at stille deres tørst. Campen er uindhegnet, og områdets elefanter og andre vilde dyr kommer ofte på besøg ved teltene – hvorfor der naturligvis altid er rangere i campen, så sikkerheden er i top.
Læs mere om campen på: http://honeyguidecamp.com/mantobeni-camp/
Se billeder fra Honeyguide Mantobeni Camp
Albatros Honeyguide koncept
Vores bushcamps Khoka Moya, Mantobeni, Ranger Camp, Tarangire Camp (Tanzania) er alle etableret efter samme koncept, som vi kalder ”Honeyguide”, der har som målsætning at fastholde safarioplevelsen fra Karen Blixens tid før turismen tog over. Det betyder, at vores camps skal være etableret inden i et originalt naturområde uden indhegning, hvor vilde dyr har fri adgang til campen, der har sine egne vandhuller og vildtskjul. Deltagerne skal have mulighed for at nyde Afrikas storslåede stjernehimmel, lejrbål, roen og nattens lyde. Derfor har vi maksimalt 15 værelser og begrænset elektrisk lys. Til gengæld vil vi gerne nyde moderne komfort, god mad & vin nøjagtigt som baronessen selv.
Honeyguide er navnet på en fugl, der så vidt det vides, er det eneste dyr, der selv har opsøgt et samarbejde med mennesker. Fuglen har et særligt enzym der kan nedbryde bivoks og elsker derfor biernes vokstavler gerne fyldt med honning og fede larver. Desværre kan fuglen ikke selv bryde ind i boet, men viser og lokker mennesker med lyd og vingeslag til bistadet. Det er kutyme overalt i Afrika at efterlade en fyldt vokstavle til fuglen, når et bistade plyndres. og glemmer man det, vil fuglen næste gang vise den formastelige hen til en slumrende løve.