Herunder finder du en oversigt over de vaccinationer, der anbefales ved rejser til Bolivia.
Vaccinationsanbefalinger opdateret november 2022.
Vaccinationer
Kort rejse under tre uger til turistområder: hepatitis A – difteri/stivkrampe – gul feber
Rejse over tre uger, desuden: tyfus – evt. hepatitis B
Længere ophold, desuden: hepatitis B – evt. rabies (hundegalskab) – tuberkulose
Gul feber
Gul feber-vaccinationscertificat kræves af rejsende, der kommer fra et gul feber-område. En vaccine mod gul feber skulle tidligere fornyes hvert 10. år. Det er nu ændret, så en vaccine gør dig immun over for gul feber hele livet.
Nogle ældre personer har tendens til at få svære bivirkninger af vaccinen mod gul feber. Derfor er mange læger forsigtige med at vaccinere ældre personer. Hvis du af den grund ikke ønsker at blive vaccineret mod gul feber, kan du få din læge eller klinikken, hvor du bliver vaccineret, til at skrive i dit vaccinationskort, at du af medicinske årsager ikke er vaccineret mod gul feber. Dette accepteres af immigrationsmyndighederne.
Malaria
Der er størst risiko for malaria i de nordlige dele af Bolivia, specielt i området mod Amazonas. Man skal være meget omhyggelig med forebyggelse af myggestik (myggespray med DEET eller AUTAN, anvendelse af imprægneret myggenet eller bo på hoteller med aircondition). Malariamyggen stikker først efter mørkets frembrud.
Denguefeber
Der er denguefeber i hele Bolivia, også i byerne. Man skal være omhyggelig med at beskytte sig mod myggen med myggespray med DEET eller AUTAN. Denguemyggen stikker hyppigst lige omkring solopgang og solnedgang.
Der findes nu en vaccine mod Denguefeber.
Køb vaccine
Albatros Travel har lavet et samarbejde med Danske Lægers Vaccinations Service og kan tilbyde 10% rabat på vaccinekøb samt et reduceret konsultationsgebyr.
Du skal blot henvise til Albatros Travel i klinikken, så får du rabatten.
Klik her for at læse mere om vaccineanbefalinger og booke en tid.