RV River Kwai
RV River Kwai er en historisk flodpram der kombinerer klassisk design med moderne komfort, og er en unik måde at opleve det smukke og historiske landskab langs Kwai-flodens. RV River Kwai fungerer som vores lille flydende resort der sikrer os en behagelig sejlads. Undervejs lægger vi til og besøger nogle af de mange historiske og naturskønne seværdigheder som området byder på.
Kahytterne.
Alle 10 kahytter er udvendige, måler 3x4 meter og er udført i teaktræ. Kahytterne er relativt simpelt indrettet med to separate senge, aircondition samt køleskab og safety box. I kahytten er der tilstødende eget bad/toilet. Generelt er kahytterne på flodkrydstogtskibe små og enkelt indrettede i sammenligning med kahytterne på de store oceangående skibe. Har man tidligere været på krydstogt, henleder vi opmærksomheden på, at flodkrydstogtskibet har en helt anden størrelse, indretning og naturligvis ikke de samme faciliteter.
Måltider om bord.
Helpension på skibet er inkluderet i rejsens pris. Morgenmaden består typisk af æg, bacon, brød, yoghurt og frugt. Frokosten og aftensmaden består oftest af forskellige thailandske retter. Drikkevarer i form af kaffe/te og vand er gratis, desuden bliver ens køleskab jævnligt fyldt med frisk flaskevand.
Øl, vin, sodavand og drinks må man betale ekstra for.
Påklædning.
Der hersker en meget afslappet og uformel atmosfære på et flodkrydstogt med RV River Kwai. Der er derfor frihed til at klæde sig, som man ønsker. Til middagen må man gerne klæde sig afslappet, hvis det er det, man ønsker. Det er rederiets filosofi, at man er på ferie, og der er derfor ingen dress code.
Skal man selv have håndklæde med?
Det er ikke nødvendigt at tage eget håndklæde med, da der er håndklæder om bord.
Valuta og betaling om bord på skibet.
Alle priser om bord er i thailandske Bath. Den endelige regning for ens forbrug om bord betales ved afslutningen på krydstogtet og kan betales i thailandske Bath eller med kredit kort (Visakort eller Master Card).
Hvad skal der betales ekstra for om bord?
Drikkevarer udover kaffe/te og vand (som er inkluderet), eventuelle ekstra udflugter i land ud over dem, som er nævnt i dagsprogrammet.
Må man tage alkohol med om bord?
Det er ikke tilladt at nyde medbragt alkohol om bord.
Må man ryge om bord?
Det er IKKE tilladt at ryge i kahytterne eller omkring spiseområdet. Det er KUN tilladt at ryge på soldækket.
Rejseleder med om bord?
På denne rejse medfølger i lighed med Albatros Travels øvrige rundrejser en af vores erfarne rejseledere. Dog kan det forekommet at rejselederen ikke overnatter ombord på skibet men på et nærliggende hotel på land.
Fakta om RV River Kwai
- Byggeår: 2002
- Total længde: 36 meter
- Bredde: 7,6 meter
- Passagerdæk: 2
- Antal passagerer: 20 baseret på to personer i hver kahyt.
- Mandskab: 8-10
- 1 restaurant, bar og soldæk.