På denne oplevelsesmættede Albatrosrejse ser vi det allerbedste af Vietnam. Vi får bl.a. en naturoplevelse af de helt store, når vi på et minikrydstogt sejler mellem den UNESCO-fredede Halongbugts 3.000 grønklædte kalkstensklipper.
Herudover skal vi besøge ikke mindre end 4 interessante og meget forskellige vietnamesiske byer: pulserende Hanoi med de mange historiske monumenter, den charmerende og UNESCO-fredede Hoi An og den gamle kejserhovedstad Hué med en overdådighed af paladser, templer og kejsermausoleer. Kontrasten hertil finder vi i moderne Ho Chi Minh City, hvorfra vi også kører ud til Cu Chi-tunnelerne og Mekongdeltaet.
På denne oplevelsesmættede Albatrosrejse ser vi det allerbedste af Vietnam. Vi får bl.a. en naturoplevelse af de helt store, når vi på et minikrydstogt sejler mellem den UNESCO-fredede Halongbugts 3.000 grønklædte kalkstensklipper.
Fra Københavns Lufthavn flyver vi af sted mod Vietnam, hvor vi ankommer næste dag.
Dag 1
Afrejse fra København
Fra Københavns Lufthavn flyver vi af sted mod Vietnam, hvor vi ankommer næste dag.
Vi ankommer til Hanois lufthavn og kører til vores hotel, hvor vi tjekker ind. Herefter skal vi opleve byens gamle bydel fra bagsædet af en cykeltaxa.
Vi stiger af cykeltaxaen ved Hoan Kiem-søen, der ligger som en fredfyldt oase midt i Hanoi. På en lille ø i den nordlige del af Hoan Kiem-søen ligger det turkisfarvede Ngoc Son-tempel (Jadebjerg-templet), som blev grundlagt i 1700. Man kommer over til øen ved at krydse den rødmalede træbro Huc.
Om aftenen spiser vi en hyggelig velkomstmiddag sammen.
*Afhængig af ankomsttid med fly kan cykelturen ligge på dag 3.
Dag 2
Ankomst til Hanoi. Cykeltaxa-tur i den gamle bydel, Hoan Kiem-søen
Vi ankommer til Hanois lufthavn og kører til vores hotel, hvor vi tjekker ind. Herefter skal vi opleve byens gamle bydel fra bagsædet af en cykeltaxa.
Vi stiger af cykeltaxaen ved Hoan Kiem-søen, der ligger som en fredfyldt oase midt i Hanoi. På en lille ø i den nordlige del af Hoan Kiem-søen ligger det turkisfarvede Ngoc Son-tempel (Jadebjerg-templet), som blev grundlagt i 1700. Man kommer over til øen ved at krydse den rødmalede træbro Huc.
Om aftenen spiser vi en hyggelig velkomstmiddag sammen.
*Afhængig af ankomsttid med fly kan cykelturen ligge på dag 3.
Dagen er afsat til at se nærmere på nogle af hovedstadens mange flotte seværdigheder. Vi begynder ved Ho Chi Minhs imponerende mausoleum, hvor den store landsfaders jordiske rester siden hans død i 1969 er blevet opbevaret i en glassarkofag. Vi bliver i Ho Chi Minhs verden og går over til hans hus, der ligger bag ved mausoleet. Det lille hus er bygget på søjler med traditionelle vietnamesiske landhuse som forbillede. Huset, der står præcis som Ho Chi Minh efterlod det, er idyllisk placeret i en velfriseret have direkte ned til en stor, fiskefyldt sø.
Vi vender os bagefter mod nogle af Hanois religiøse seværdigheder. En af byens mest berømte pagoder, En-søjle-pagoden, blev bygget af kejser Ly Thai Tong i 1049 til ære for den barmhjertige gudinde, som havde vist sig for ham og lovet ham en søn og dermed en arvtager. Pagoden er af træ og bygget på en enkelt stensøjle. Den skal symbolisere en lotusblomst, der stiger op af Sorgens Hav.
Herefter spadserer vi en tur gennem snævre gader, oplever bylivet på nærmeste hold og passerer blandt andet en dam, hvor resterne af et nedstyrtet amerikansk fly stadig ligger som et monument for ødelæggelserne under krigen.
Efter et godt måltid på en lokal restaurant besøger vi Litteraturtemplet – landets måske bedst bevarede eksempel på traditionel arkitektur. Litteraturtemplet blev bygget i år 1070 af kejser Ly Thanh Tong til ære for den kinesiske filosof Kungfutse. Templet blev i 1076 omdannet til Vietnams første universitet, så mandarinernes sønner havde et sted at uddanne sig. Kejser Le Thanh Tong beordrede i 1484, at der skulle opstilles en stenplade for hver ung mand, der modtog en doktorgrad som afslutning på sin uddannelse. Det var dog meget svært at opnå en doktorgrad. I perioden fra 1442 til 1778 er det kun blevet til 82 opstillede mindeplader.
Hvis tiden tillader det, bliver der lidt tid på egen hånd, inden vi samles for at se en forestilling af det berømte vanddukketeater. Det er helt unikt for Vietnam opleves bedst i Hanoi. Om aftenen er der middag på lokal restaurant.
Dag 3
Hanoi. Byrundtur med Ho Chi Minhs mausoleum, En-søjle-pagoden, Litteraturtemplet og vanddukketeater

I dag skifter vi bylivet ud med gudesmuk natur, når vi tager fra Hanoi til den UNESCO-fredede Halongbugt. Vi kører i bus og passerer rismarker, floder og landbrugsområder, indtil vi når den berømte bugt, der er et af naturens ubestridte vidundere.
3.000 kalkstensbjerge i alverdens former er strøet ud over det stille, blågrønne vand, og det er en fantastisk oplevelse at sejle rundt mellem de særprægede plantebevoksede klipper. Og det er netop, hvad vi skal. Vi går om bord i en traditionel vietnamesisk junke, som er vores hjem det næste døgns tid, hvor vi skal på krydstogt i bugten.
Vi tjekker ind i vores kahytter og kan nu læne os tilbage og nyde den fantastiske udsigt i ro og mag, mens vi bliver godt forkælet af besætningen. Kahytterne har eget bad/toilet.
Dag 4
Hanoi – Halongbugten. Minikrydstogt

Når du vågner denne morgen og kigger ud af vinduet, vil du måske stadig tro, at du drømmer, da sceneriet udenfor hører blandt noget af det smukkeste natur i verden. Mens vi nyder vores morgenmad, sejler båden stille tilbage mod fastlandet.
Vi begiver os herefter mod Hanois lufthavn, hvorfra vi flyver til Da Nang. På vej til lufthavnen stopper vi ved en typisk vietnamesisk landsby, hvor vi inviteres indenfor hos en lokal familie. Her hører vi om dagliglivet i dagens Vietnam, og der bydes på klassisk, vietnamesisk grøn te og lokale snacks. Efter dette hyggelige, lokale stop fortsætter vi mod lufthanen for flyrejsen til Da Nang.
Ved ankomsten til Da Nang kører vi den korte vej til Hoi An, som er Vietnams mest charmerende og bedst bevarede by med en helt utrolig historie, der går mange tusind år tilbage.
Byen Hoi An var tidligere kendt som en travl handelshavn og er Vietnams mest charmerende og bedst bevarede by. Den har en helt utrolig historie, som går mange tusinde år tilbage. I 1700-tallet kom her især handelsskibe fra Holland, Portugal, Kina og Japan og handlede med silke, papir, porcelæn, te, sukker, peber, kinesisk medicin, elfenben og lakvarer. Havnebyens strategiske beliggenhed lidt oppe ad en mindre flod skulle dog vise sig at blive den driftige bys endeligt. Efterhånden som handelsskibene blev større, blev vanddybden i floden for lav, og i midten af 1800-tallet flyttede handlen mod nord, hvor en stor naturlig bugt var som skabt til en ny havneby. Det er byen, som vi i dag kender som Da Nang, der med knap en million indbyggere er Vietnams femtestørste by.
Hoi An blev glemt og fortsatte som et lille fiskerleje, indtil turismen kom til Vietnam i starten af 1990´erne, hvor de første turister fik øjnene op for denne glemte perle. Mange bygninger i den gamle bydel – kinesiske, franske og vietnamesiske – er i dag fredede og fremstår som små arkitektoniske perler, der på næsten mystisk vis har overlevet de mange krige og uroligheder.
Hoi An kom på UNESCO’s liste over verdens kulturarv i 1999. Trods mange besøgende har byen formået at bevare sin helt unikke og idylliske stemning. Der er ikke kun selve den gamle bydel, der er et besøg værd, men også hele området omkring floddeltaet. Man skal ikke langt ud fra byen, før man er i landlige omgivelser med rismarker og små bysamfund.
Dag 5
Halongbugten – Hanoi. Fly til Da Nang og videre med bus til Hoi An

Vi får vores cykler udleveret på hotellet og kører via den nye cykelbro til den lille ø Kim Bong. Her er landsbystemning og stort set ingen biltrafik. Det er derfor oplagt med en cykeltur i de landlige omgivelser. Vi ser den flittige lokalbefolkning, som arbejder i rismarkerne og med andre afgrøder som majs, sukkerrør, kasava, jordnødder m.m. Vi besøger også lokale værksteder og ser, hvordan risnudler, sivmåtter og bambusbåde fremstilles.
På øen findes et gammelt skibsværft, hvor træbåde fremstilles efter gamle metoder. Efter nogle spændende timer tager vi tilbage til Hoi An, denne gang med båd gennem floddeltaet, hvor der er frokost på en restaurant ved flodbredden.
Efter en dejlig frokost er det tid til at opleve den gamle by. Vi krydser Den Japanske Bro, som japanerne byggede i 1593 for at forbinde den japanske bydel på den ene side af floden med den kinesiske på den anden side. Japanerne byggede broen rigtig solidt, for de frygtede jordskælv, som de kendte hjemmefra. Broen blev overdækket for at beskytte den mod sol og vind og dekoreret med de smukkeste japanske ornamenter. Efter dagens oplevelser spadserer vi tilbage til vores hotel.
Dag 6
Hoi An. Øen Kim Bong med cykeltur og værkstedsbesøg. Byvandring i Hoi Ans gamle bydel

Vi har en hel dag til at nyde Hoi An på egen hånd.
Hoi An er det oplagte sted at tilbringe en afslappende fridag – byen og området har det hele. I den fredede gamle bydel er der et væld af fremragende restauranter og caféer samt forretninger, gallerier og små museer. Om aftenen er byen oplyst af farvestrålende lanterner, som skaber en skøn atmosfære. Det er muligt at tage på en ekstra cykeltur i området – der er mange gode cykelstier og ruter, som fører til rismarker og små landsbyer. Du kan dase ved hotellets pool eller tage på tur til den nærliggende strand. Byen har også et stort udbud af massage og anden wellness. Byen er også berømmet for sine kokkeskoler, og hvis der er stemning for det, vil rejseelderen arrangere kokkeskole for dem, som har mod på at prøve kræfter med det skønne vietnamesiske køkken.
Dag 7
Fridag i Hoi An el. mulighed for kokkeskole

Vi sætter nu kursen mod den gamle kejserhovedstad Hué, hvor vi undervejs kører gennem Hai Van-passet. Vi gør også et kort stop ved stranden Lang Co, hvor vi får tid til at strække benene lidt i de smukke omgivelser, hvor strand, himmel og hav går op i en højere enhed.
Hué er historisk set Vietnams mest interessante by. Byen blev grundlagt i år 300 f.Kr. og var kejserhovedstad i årene 1802-1945. Efter frokost i Hué tager vi på en sejltur på Duftenes Flod (Song Huong), der løber gennem Hué. Vi sejler ud til Thien Mu-pagoden, der er blevet et slags uofficielt symbol på den gamle kejserby. Den 21 meter høje pagode ligger smukt placeret på en bakke med udsigt over floden. Pagoden blev bygget i 1844 af kejser Thieu Tri, men den er blot den seneste af en lang række pagoder, hvoraf den første blev grundlagt allerede i 1601. Hver af de syv etager er dedikeret til en Buddha, som opstår i menneskelig form, og i bygningerne ved siden af pagoden kan man blandt meget andet se den kæmpestore klokke Dai Hong Chung, som blev støbt i 1710. Den vejer mere end to tons, og dens klang siges at kunne høres på ti kilometers afstand.
Herefter besøger vi mausoleet for kejser Tu Duc, der styrede landet fra 1848 til 1883 og levede i sand kejserlig luksus. Hans mausoleum bærer klart præg af hans storhed, og det blev konstrueret således, at han kunne bruge det både før og efter sin død. Man kan se Hoa Khim-templet, som han brugte som palads, når han var på et af sine længerevarende besøg ved mausoleet, samt bådpladsen, hvor han lagde til, når han havde været på jagt på Tinh Kiem-øen."Åndealléen", der fører til gravstens-pavillonen, er flankeret af en æresgarde med elefanter, heste, tjenere og militærmandariner, som alle er lavere end 153 centimeter, for det var kejserens højde! I den murede pavillon ligger kejserens gigantiske gravsten, der er den største i Vietnam. Den vejer 20 tons, og det tog fire år at transportere gravstenen de 500 kilometer fra området omkring Than Hoa til mausoleet. Men faktisk er kejser Tu Duc slet ikke begravet her i mausoleet, og ingen ved, hvor han og alle hans rigdomme gemmer sig, for man huggede hovedet af alle de 200 mennesker, der havde været involveret i begravelsen for at undgå gravrøveri.
Efter dagens oplevelser kører vi til vores hotel, og om aftenen er der middag på en lokal restaurant.
Dag 8
Hoi An – Hué. Hai Van-passet, sejltur på Duftenes flod, Thien Mu-pagoden og Tu Ducs mausoleum

Dagens program begynder med en cykeltaxa-tur rundt i Hués gamle bydel. Cykeltaxaturen slutter ved citadellet, byens gamle fæstning. Kejser Gia Long påbegyndte i 1804 det store citadel, der er omgivet af en vandgrav og en 10 kilometer lang mur. Oprindeligt var muren bygget af jord, men i begyndelsen af 1900-tallet arbejdede titusindvis af mænd i flere år på at dække murene med et tykt lag mursten. Mange af byens seværdigheder – inklusive kejserens vældige kompleks af paladser og modtagelsessale – og en stor del af befolkningen har hjemme inden for de to meter tykke mure. Desværre blev mange af bygningerne i citadellet ødelagt under Tet-offensiven, en af Vietnamkrigens blodigste opgør.
Vi kører til lufthavnen i Hué, hvor flyet mod pulserende Ho Chi Minh City venter. Ho Chi Minh City i det sydlige Vietnam er markant anderledes end hovedstaden Hanoi nordpå. Her er gadebilledet domineret af store, moderne bygninger, farverige reklameskilte, spritnye biler og bogstaveligt talt millioner af motorcykler. Lokalbefolkningen er også noget mere vant til udlændinge, og mange taler engelsk. Vi spiser middag sammen her i Vietnam største by.
Dag 9
Hué. Cykeltaxa-tur fra den gamle bydel til citadellet. Fly til Ho Chi Minh City

I dag skal vi på en spændende udflugt til Mekongdeltaet, et af verdens frodigste områder. Den mægtige Mekongflod, der har sit udspring i det sydlige Kina, strækker sig næsten 5.000 kilometer gennem fem lande, til den munder ud og forgrener sig i deltaet. Dette unikke område kaldes Vietnams spisekammer, og der høstes ris 3-4 gange om året. Om morgenen kører vi ud til Vinh Long, hvor vi skifter vores bus ud med båd og begiver os ud på Mekongfloden gennem de mange kanaler. Vi går i land og besøger frugthaver og ser også, hvordan de lokale forarbejder afgrøderne. Vi skal blandt andet se fremstilling af kokoskarameller, rispopcorn og ikke mindst hjemmebrændt brændevin. De modige kan få lov at smage – skål!
Her er en meget idyllisk stemning, og det er en fornøjelse at vandre rundt i de frodige omgivelser og hilse på de lokale samt smage på de mange eksotiske frugter. Vi spiser frokost i frugthaven hos en lokal familie, hvorefter vi i mindre både bliver roet gennem smalle kanaler.
Hen på eftermiddagen går vi i land i Cai Be, hvor vores bus venter, og kører tilbage til Ho Chi Minh City.
Dag 10
Ho Chi Minh City – Mekongdeltaet

I dag skal vi se de berømte Cu Chi-tunneler, der blev bygget af Vietcong i perioden 1940-60. I første omgang for at hjælpe den lille landmandshær mod helikoptere og anden moderne krigsførelse, men da Vietnamkrigen var på sit højeste, strakte tunnelerne sig hele vejen fra Ho Chi Minh City til den cambodjanske grænse. Alene i Cu Chi-distriktet er der over 250 kilometer underjordiske tunneler.
Herefter skal vi på en byrundtur til nogle af Ho Chi Minh Citys mange historiske seværdigheder. Vi besøger blandt andet Genforeningspaladset, der tidligere var kendt som Præsidentpaladset eller Uafhængighedspaladset. Paladset er en klassisk konstruktion bygget i 1960’erne, da den sydvietnamesiske præsident Ngo Dinh Diem bestemte sig for at skifte den gamle, franske guvernørbolig ud med dette storslåede palads. Vi får virkelig følelsen af svundne tiders storhed og rigdom, når vi vandrer gennem de store sale, der står præcis, som de blev efterladt i 1975.
Turen går videre til Notre Dame-katedralen, der blev bygget i årene 1877-1883, og som har to 40 meter høje tårne med jernspir, der kan ses langt væk fra. Vi ser kirken udefra og nyder samtidig udsigten til det berømte posthus, der er ligger overfor kirken. Begge bygninger er fra kolonitiden, og minder byen om den franske historie.
Om aftenen mødes vi til en afskedsmiddag og sætter sammen et hyggeligt punktum for vores rejse.
Dag 11
Ho Chi Minh City. Cu Chi-tunnellerne, byrundtur og afskedsmiddag

Vi står tidligt op og begiver os over til den lokale park, hvor vi er vidne til byens opvågnen fra nattens søvn med vietnamesere, der samles for at udøve morgengymnastik og den fascinerende ”skyggeboksning”, tai-chi.
Fra parken tager vi hen til Ben Thanh-markedet, hvor vi kan fristes til at få købt de sidste souvenirs eller gaver med hjem til Danmark. Herefter tager vi hen på hotellet, hvor morgenmaden venter.
Du har lidt mere tid til at gå på opdagelse i Ho Chi Minh Citys pulserende omgivelser, inden vi samles og kører til lufthavnen.
Dag 12
Morgengåtur i park, markedsbesøg og hjemrejse til Danmark
Vi står tidligt op og begiver os over til den lokale park, hvor vi er vidne til byens opvågnen fra nattens søvn med vietnamesere, der samles for at udøve morgengymnastik og den fascinerende ”skyggeboksning”, tai-chi.
Fra parken tager vi hen til Ben Thanh-markedet, hvor vi kan fristes til at få købt de sidste souvenirs eller gaver med hjem til Danmark. Herefter tager vi hen på hotellet, hvor morgenmaden venter.
Du har lidt mere tid til at gå på opdagelse i Ho Chi Minh Citys pulserende omgivelser, inden vi samles og kører til lufthavnen.
Vi ankommer til København, og en fantastisk rejse i Vietnam er slut.
Dag 13
Ankomst til København
Vi ankommer til København, og en fantastisk rejse i Vietnam er slut.
Dansk
Nej
Ja
Vietnamesisk dong
Dansk
Nej
Ja
Vietnamesisk dong
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Tilslutning med indenrigsfly er desværre ikke muligt på denne rejse.
I årets første måneder fejres det vietnamesiske nytår, også kaldet 'Tet Nguyen Dan'. For vietnameserne er nytåret en national helligdag, og en af årets største begivenheder.
Fejringen af nytåret er præget af en helt speciel og forventningsfuld stemning; gaderne er smukt dekoreret med tusindvis af blomster, og overalt hænger der kinesiske lanterner. Du kan således glæde dig til at opleve denne ganske særlige folkefest, der strækker sig over flere dage. Samtidig skal vi gøre opmærksom på, at mange butikker vil vil være lukket i de dage, hvor den festlige begivenhed fejres. Det vil dog fortsat være muligt at gøre de mest nødvendige indkøb, herunder besøge spisesteder.
Programmæssigt kan og vil der forekomme enkelte ændringer som følge af nytåret. Vi ved således allerede nu, at det flydende marked i Mekong-deltaet vil være lukket henover nytåret; men som udgangspunkt vil rejsens program naturligvis blive fulgt.
Nytåret falder på disse datoer:
Læs mere her
Her kan du få mere at vide om Vietnam: www.albatros-travel.dk/destinationer/asien/vietnam
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Mulighed for at rejse fra Billund, Aalborg og Aarhus med forbehold for ledige flypladser og mod gebyr, fra 948 kr.