Vejen til Bhutan

Vi indleder vores rejse fra Danmark til den indiske hovedstad, Delhi, hvor vi ankommer næste dag.

Med en historie på mere end 3.000 år har Delhi haft stor indflydelse på hele den indiske historie og kultur. Mens Indiens store kystbyer fortsat kun var rene mudderbanker, var Delhi en sydende hovedstad for et ældgammelt rige. Få byer har været bygget, forsvaret, erobret, plyndret, brændt, forladt og genopbygget så mange gange. Herskere er kommet og gået, og ikke færre end 70 konger og to dronninger har regeret her siden 1193. Alle har de efterladt sig spor, på godt og på ondt.

Delhi er en hovedstad, der omfavner både fortiden og nutiden. Eller rettere, den er to byer i én, ”Old Delhi” med fortet, moskéerne og de mange basarer, og ”New Delhi”, bygget og indviet af briterne i 1931. En elegant metropol med brede boulevarder, prægtige bygninger og haver, skabt af dygtige landskabsarkitekter. Den manglende sammenhæng mellem det gamle og det nye er et fælles træk ved moderne indiske byer. Men ingen steder er den mere iøjnefaldende end i Delhi.

Den gamle, fattige bydel lever som altid sit eget liv, mens den rige og politiske elite sidder tilbagetrukket bag lukkede døre i sofistikerede diplomatiske enklaver og debatterer den åbenlyse fattigdom. Byen er en afspejling af landet som helhed.

Vi begynder med at besøge det smukke tempel Lakhsmi Narayan, som er et af hovedstadens største og mest imponerende hindutempler. Herfra fortsætter vi mod India Gate og den gamle bydel, hvor vi med cykelrickshaw fortsætter videre gennem det spændende basarkvarter. Mellem basarens boder, hvor man kan finde alskens fremmede frugter og duftende krydderier, ligger små ydmyge butikker, hvor skræddere, barberer og håndværkere altid har travlt.

Kørsel – ca. 100 km / 4 timer

Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen for at flyve til Bagdogra, en tur der tager cirka to timer. Her skifter vi til mindre biler og fortsætter rejsen ad de snoede veje langs teplantager og grønne enge. Darjeeling er berømt for sin te, men dens friske, kølige klima og majestætiske bjergtinder er mindst lige så megen berømmelse værd.

Området var oprindelig en del af Sikkim-kongeriget, men Darjeeling blev så populær hos briterne, at kongen var nødt til at afgive området til kolonimagten. Darjeeling er stadig populær, og mange indere tager hertil på ferie for at holde pause fra varmen i lavlandet. Vi ankommer først på aftenen og indlogerer os på et godt hotel i byen, inden vi samles til aftensmaden.

Vi tager tidligt hul på dagen for at tage op til Tiger Hill, områdets bedste udsigtspunkt, for at se solopgangen over Kanchenjunga, som er verdens tredjehøjeste bjerg. Efter vi har oplevet solen farve den snedækkede tinde orange og lyserød, tager vi videre til Sampten Choling-klosteret i Ghum, der ligger i 2.400 meters højde. Klostret, der er fra 1875, kan huse omkring 60 munke og har en 4,5 meter høj buddha-figur foruden nogle ret sjældne buddhistiske manuskripter. Som alle buddhistiske klostre er bygningen en fryd for øjet, med slyngede dragerelieffer, takker, udskæringer og krummelurer i alverdens farver.

Her ved klostret stiger vi på det såkaldte “toy train”, som er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det lille dampdrevne tog kører på den omkring 80 kilometer lange strækning mellem Darjeeling og Siliguri, et togspor, der blev anlagt i 1879-81. Strækningen går fra 100 meter over havet i Siliguri til 2.200 meter over havet i Darjeeling. Vi tager dog ikke med hele vejen, men tager det sidste lille Batasia Loop, som er den mest seværdige strækning med en fantastisk panoramaudsigt over Darjeeling og verdens tredjehøjeste bjerg, Kanchenjunga på hele 8.586 m.o.h. i bagrunden. Strækningen tager ca. 2 timer.

Dagen er dog langtfra slut endnu. Vi skal også se en teplantage, hvor den berømte Darjeeling te dyrkes, og også besøge Himalayan Mountaineering Institute, som blev stiftet af nepaleseren Tenzing Norgay, der sammen med Sir Edmund Hillary besteg Mount Everest som de første i verden. Her udstilles noget af det udstyr, de havde med på deres færd mod toppen.

Efter en lang dag og en god middag går vi til ro på vores hotel.

Kørsel – ca. 100 km / 4 timer

I dag rejser vi videre til Gangtok, der er hovedstaden i Sikkim og har cirka 90.000 indbyggere. En køretur på omkring fire timer gennem fascinerende natur.

Sikkim i Himalaya er Indiens højest beliggende delstat med bjerge på op til 6.300 meter. Delstaten ligger lige på grænsen til Tibet, presset inde mellem Nepal og Bhutan. Det oprindelige folk i Sikkim er lepchaer, et folk af mongolsk afstamning, som kom hertil fra Tibet i 700-tallet. Omkring 75 procent af befolkningen i Sikkim er i dag nepalesere, som de sidste 200-300 år er indvandret fra nabolandet.

Ved ankomst til Gangtok spiser vi en frokost på vores hotel, inden vi kaster os ud i dagens program. Vi lægger ud med et besøg ved et af byens smukkeste bygningsværker, nemlig White Hall, som er et stykke typisk britisk koloniarkitektur. Bygningen hedder ikke sådan, fordi den er malet hvid, men fordi den er bygget til minde om Claude White, som var den første ambassadør i Sikkim. White var egentlig civilingeniør, men faldt pladask for stedet og beholdt embedet helt til sin pension i 1908. I White Hall findes – i bedste britiske kolonistil – en officersklub og badmintonbane.

Vi skal naturligvis også se nærmere på en af områdets største importvarer, nemlig eksotiske blomster såsom orkideer og gladiolus. Disse produceres i stor stil i området. Faktisk produceres omkring 80 procent af alle de gladiolus, der sælges i Indien, her.

Efter nogle spændende oplevelser returnerer vi til vores hotel.

I dag skal vi lære Gangtok og omegn at kende. Vi begynder i Rumtek-klostret cirka 24 kilometer uden for byen, hvor den tibetanske Kagyupa-ordens overhoved, Gyalwa Karmapa, bor. Klostret er bygget i 1960’erne og er som sådan ikke gammelt, men en tro kopi af ordenens hovedkloster i Tibet, som kineserne ødelagde under deres magtovertagelse.

Efter vores klosterbesøg vender vi tilbage til Gangtok, hvor vi skal besøge flere af byens seværdigheder. Namgyal-instituttet for Tibetologi i udkanten af byen er oprettet i 1958 som et forskningsinstitut for tibetansk kultur, religion, historie, sprog og kunst, og her er blandt andet et bibliotek med over 30.000 værker om buddhisme, medicin og filosofi. På det lille museum er udstillet traditionelle kunstværker, religiøse objekter og gamle buddhistiske manuskripter.

Ikke langt derfra ligger et buddhistisk kloster med den største og vigtigste chorten (stupa) i Sikkim, Do-drul- chorten, der har guldbelagt top og mere end 100 bedemøller. Derefterbevæger vi os ind i centrum igen og kigger forbi det lokale marked på MG Road. Gågaden er et livligt og populært sted fyldt med farverige butikker og restauranter. Her kan du finde en god blanding af traditionelle tibetanske varer, tøj, souvenirs og lokale håndværk.

Kørsel – 210 km / 7-8 timer

Om morgenen drager vi vestpå mod grænsebyen Jaigon. Det er en lang køretur, men vi gør naturligvis holdt undervejs for at spise frokost og strække benene. Køreturen er en god måde at opleve det smukke landskab på, og vi kommer igennem grønne bakkedale, temarker og bugtende floder – hele tiden med Himalaya i horisonten. Den sidste del af køreturen går det opad, jo tættere vi kommer på Phuntsoling.

Når vi ankommer, kører vi direkte til hotellet, hvor vi skal overnatte. Resten af dagen er på egen hånd i Phuntsoling.

Kørsel – ca.170 km / 5 timer

Efter en tidlig morgenmad forlader vi Phuntsholing for at køre dybere ind i Bhutan til hovedstaden Thimphu.

Ruten følger den allerførste vej, der blev anlagt i Bhutan. Inden vejen stod færdig i 1962, tog turen op til ti dagsrejser, men nu kan man klare de cirka 170 kilometer på omkring fem timer eller mindre, hvis trafikken er med os.

Når vi er omkring halvvejs, ved Wang Chhu-dalen, kører vi forbi et vandfald, og lige i nærheden ligger en udkigspost til Chuka-projektet, et vandenergianlæg i Raidak-floden. Gennem syv tunneller føres vandet fra floden ind i turbinerne inde i bjerget. Meget af Bhutans energiforbrug kommer fra vandenergi, og det store Chuka-anlæg dækker det meste af det vestlige Bhutans energiforbrug. Overskudsenergien sælges videre til Indien. Undervejs kommer vi op og ned ad stigninger, gennem skov og landsbyer, og forbi rismarker og æbleplantager. En del af æblehøsten eksporteres til Bangladesh, men om efteråret kan man også opleve boder med æbler og svampe langs vejen.

Vi spiser frokost i en af de små byer undervejs, og når vi ankommer til Thimphu, indlogerer vi os på vores hotel og slapper af inden aftensmaden.

Kørsel – 55 km / 2 timer

I dag skal vi på byrundtur i Thimphu. Byen med lidt over 100.000 indbyggere blev først hovedstad i 1961, og her blander nyt sig med gammelt på en afslappet måde. For eksempel dirigeres trafikken stadig af hvidhandskede politibetjente, for Thimphu er verdens eneste hovedstad uden trafiklys. Vi lægger ud med en chorten bygget i 1974 til minde om den tredje konge, Jigme Dorji Wangchuck. Denne minde-chorten bliver

brugt af mange mennesker i deres daglige udøvelse af deres religion, og dagen igennem kommer folk forbi og tager en runde rundt om stupaen.

Vi tager dernæst videre til Changgangkha-templet, som blev anlagt helt tilbage i 1100-tallet af en tibetansk lama og efter besøget her, går turen videre til Drubthob-nonneklostret og Det Nationale Tekstilmuseum. Her lever de traditionelle væveteknikker i bedste velgående, og ud over en udstilling af tekstiler fra området kan man som regel også se vævere i gang med at væve på stedet.

Midt på eftermiddagen fortsætter vi det sidste stykke til den historiske by, Paro. Køreturen tager omkring to timer og fører os igennem nogle af det vestlige Bhutans byer. Paro-dalen, der omgiver byen Paro, er en af de smukkeste i landet; med piletræer, æblehaver og hvidkalkede gårde, mens bjergsiderne rejser sig på begge sider med terrasser og skovklædte tinder.

Vi spiser morgenmad på hotellet, inden vi kaster os ud i dagens spændende program. Første stop er byens store seværdighed: Nationalmuseet. Det er ikke helt, som vi forstår et nationalmuseum i den vestlige verden. Religion og historie er vævet dybt ind i hinanden, og udstillingerne viser blandt andet buddhismens historie, bhutanske Buddhabilleder (thangkaer) og foruden forskellige historiske fund også pudsigheder som Bhutans nationale frimærkesamling.

Efter frokost er det på med vandreskoene – for dagens højdepunkt bliver helt bogstaveligt en vandretur op til Paro Taktsang-klostret. Turen tager cirka tre timer i bakket terræn og kan også gøres på hesteryg. Dog ikke hele vejen. Den sidste strækning på omkring en halv time skal stadig gøres til fods. Er der interesse for det, hjælper rejselederen gerne med at arrangere ridning, men det kan dog ikke garanteres. Rideturen er ikke inkluderet i rejsens pris og koster cirka 30-40 dollars per person.

Klostret, der er fra 1692, er bygget omkring en grotte som en hyldest til guruen Padmasambhava, som siges at have mediteret i grotten i det 8. århundrede. Taksang betyder ”Tigerens hule”, og der findes 13 taktsanger i Bhutan og Tibet, som guruen menes at have mediteret i. Det hvidkalkede kloster med det farvestrålende tag er et imponerende syn, som det ligger klinet op ad bjergsiden i 3.120 meters højde, 700 meter over Paro-dalen. Nedturen foregår til fods.

Om aftenen spiser vi en god middag sammen i Paro.

Vi spiser morgenmad på hotellet og kører derefter til lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage til Delhi. Nogle gange kan vi flyve direkte, andre gange må det nødvendigvis være med mellemlanding. Vi afslutter vores rejse til lykkelige Bhutan med en god afskedsmiddag i Delhi.

Efter en oplevelsesrig rejse er det tid til at sige farvel og vende næsen hjemad.