Puccini-festival

Vi flyver fra København til Bologna. Fra lufthavnen sætter vi kursen mod bjergene i det fjerne og med bussen krydser vi over bjergkæden Appenninerne, som strækker sig ned gennem Italien, og vi bevæger os sydover mod Toscana, og når vi passerer toppen, kaster vi blikket ud over det Toscanske landskab der stolt åbenbarer sig fremfor bussen.

Vi passerer Mugello, der er kendt for at være hjemsted for Ferraris egen træningsbane. Her kan bilentusiaster til tider høre en hidsig Formel 1-bil i det fjerne. Vi kigger ned over Toscana og kører ud mod kysten og kommer forbi Prato og Pistoia før vi ankommer til kurbyen Montecatini Terme der skal være vores hjem de næste nætter.

Kurbyen har været kendt for sine helbredende kilder helt tilbage fra Romertiden. Men først da Habsburgerne i slutningen af 1700-tallet under Storhertugen af Toscana fik udgravet nye kanaler, sikrede man at det mineralholdige varme vand blev ført til kurbade, såkaldte termer, der skulle gøre byen til et samlingssted for de som ville se og blive set. Således fandt man det meste af Europas kongehuse, fyrster og andet godtfolk i byen. Der blev opført en lang række elegante bygninger og hoteller, og byen var centrum for alskens rejsende i kurrejser, og byens skiftede navn fra Bagni di Montecatini til det finere Montecatini Terme.

Det startede en ny æra hvor kendte og nobiliteter kom til byen. Gennem tiderne har den vågne besøgende kunnet spotte komponister som Puccini og Verdi, men også Rossini, Mahler, Strauss og Pietro Mascagni havde deres gang i byen. Ikke mange byer vil kunne prale med at have haft besøg af alt fra Audrey Hepburn og Marie Curie til Clark Gable og Spencer Tracy.

Byen består af to dele, nemlig Montecatini Terme som ligger for foden af det lille bjerg, eller måske nærmere bakkedrag, hvor man 250 meter højere oppe finder Montecatini Alto som vi også får tid til at besøge.

Efter indkvartering på hotellet bliver der måske tid til en lille rundvandring med rejselederen inden vi tager en fælles velkomstdrink og spiser middag på hotellet.

Fra morgenstunden er det tid til at se lidt nærmere på vores egen by. Vi tager på en lille rundvandring i kurbyens to bydele. Meget passende starter vi ved Teatro Kursaal, stedet som i byens gyldne æra var byens centrum, og måske grundlaget for byens rige og festlige liv. Her fandt man teater, biograf, danseetablissementer, restauranter og casino. Først da dette center lukkede, mistede byen en del af sin hidtidige tiltrækning hos datidens jetset, og de fandt nye græsgange. I dag kan man blot ane den tid hvor Montecatini Terme var på alles læber.

Fra byens hovedstrøg Corso Matteotti kommer vi forbi den forholdsvis moderne kirke Santa Maria Assunta fra 1950’erne som er bygget ovenpå en ældre kirke fra 1800-tallet. På turen rundt i byen bliver der naturligvis tid til at tage en espresso som en rigtig italiener bør gøre det; nemlig stående. En lille kop med koncentratet af solidt brændte kaffebønner, presset med præcision og serveret med italiensk elegance. Her får man en stående espresso til omkring en flad euro, og så er dagen sat i gang. Skulle man være mere fristet af de søde ting, så lokker en af de mange italienske luftige is måske endnu mere. Vi skal nok finde tid til at alle får deres lyster og laster tilfredsstillet.

Fremme ved Via Verdi, opkaldt af komponisten Giuseppe Verdi, kommer vi frem til byens smukke rådhus og ind til “Il Parco delle Terme”, et kæmpeparkanlæg med byens stolthed de ni kurbade, der stadig er i brug. Nu går turen til tops. Med den lille røde trækkabelbane, en funikular, fra 1898, trækkes vi i adstadigt tempo op til toppen der ligger 299 moh. Her åbenbarer bydelen Montecatini Alto sig med små smalle gader og stræder, hvor butikker og ikke mindst cafeer og restauranter ligger velplaceret. Efter vores formiddag til fods gennem byen frister det måske med et glas vin og en tidlig frokost på toppen.

Vi mødes ved hotellet kl. ca. 15, for afgang mod den skønne by Lucca, byen som for mange rejsende i Toscana bliver en af mange favoritbyer, og den by hvor Giacomo Puccini voksede op. Lucca er en charmerende og levende lille middelalderby. Byen er omkranset af en 4 kilometer lang og 12 meter høj ringmur fra 1500-tallet. De smukke pileformede bastioner er i dag beplantet med det måske nok mest genkendelige italienske træ – nemlig de smukke pinjer. Fra ringmurens top kan man kigge ned over den fuldkommen uspolerede renæssanceperle af en by og nyde at man ikke har fået den ødelagt af moderne bygninger. I centrum finder vi Piazza Napoleone med Ammanatis smukke Palazzo della Prefettura fra 1578. Ikke langt fra ligger domkirken San Martino med sin smukke men asymmetriske facade. Det er her man finder et lille trækrucifiks som siges at være udskåret, med hjælp fra en engel, af Nikodemus, efter at have overværet korsfæstelsen af Jesus. Ja, der er massevis af historier i Lucca. Vi tilbringer et par timer i byen og måske har du lyst til at besøge bymuren, en af de mange smukke kirker eller Puccinis fødehjem som også ligger netop her.

Efter besøget i Lucca kører vi til hotellet hvor der bliver tid til at slappe af og skifte tøj. Ud på eftermiddagen kører vi mod Torre del Lago, hvor vores første operaforestilling venter os. Inden vi kører til Torre del Lago, spiser vi middag sammen på hotellet.

At høre opera i Torre del Lago er en speciel oplevelse. Med den store sø som baggrundstæppe befinder vi os på et at de steder hvor komponisten Puccini elskede at komponere sine skønne værker. Puccini kom hertil i 1891, og blev forelsket i naturen og fuglelivet. Her elskede han at tilbringe tiden med de lokale jægere og fiskere, og nogle gange i ensomhed. Med indtægterne fra operaerne Manon Lescaut og La Bohème, kunne han købe sig et gammelt vagttårn ved søens bred, og her boede han frem til 1924. Det var her i det nyistandsatte hus at tonerne til Tosca og Madame Butterfly blev sat på papiret, når han sad ved flyglet og kiggede ud i haven og udover søen. Oftest var huset fyldt af venner og han kunne sidde i timevis og dagevis med en af de berømte toscanske cigarer i mundvigen, en blyant ved sin side mens hans velplejede hænder dansende over de sorte og hvide tangenter.

Det er en enestående oplevelse at gå i dette friluftsteater. Vi befinder os ved den store sø Lago di Massaciuccoli, der ligger mellem Lucca og havet. Når sommersolen er gået til ro, fyldes arenaen med operainteresserede tilhørere. Og med søen som baggrund, og den mørke nattehimmels stjerner som projektører i mørket, har søen været vidne til nogle af verdens største operastjerner. Monserrat Caballé, Placido Domingo, Katia Ricciarelli og Luciano Pavarotti, alle har de sunget her. Festivalen tiltrækker således kendere, og det betyder også, at stemningen er mere som i en rigtig opera, i forhold til den til tider måske mere folkelige stemning i Verona. Her klæder tilskuerne sig lige en kende mere elegant. Jovist, en opera ved Torre del Lago er i sandhed en uforglemmelig oplevelse.

Vi sætter os til rette ved søen, og mærker den herlige aftenbrise der sender et nærmest kølende kærtegn ind over tilskuerrækkerne i den Italienske sommeraften. I baggrunden synger cikaderne om kap med et par violiner og en bratsch der stemmes i orkestergraven, og alle venter vi i spænding på, at dirigentens taktstok sætter festen i gang.

Puccinis La Bohème bringer de helt store følelser frem. Den fantastiske fortælling og den stærke musik viser Puccinis evne til at fange publikum. Operaens iørefaldende musik med fængende arier og flotte koroptrin i kombination med et fantastisk plot gør operaen til nok verdens bedste musikdrama.

La Bohème handler om den tragiske kærlighedshistorie om de to elskende Mimí og Rodolfo. Historien er sat i Paris i år 1830 og starter med en flok kunstnervenner i en kold taglejlighed med udsigt over Paris’ rygende skorstene juleaftensdag. De kæmper for at betale huslejen, og for at holde varmen må forfatteren Rodolfo smide sit manuskript i kaminen. Men da en af dem, musikeren Schaunard, pludselig tjener penge, er de klar til at købe et måltid i en nærliggende Café Momus. Poeten Rodolfo bliver tilbage i den kolde lejlighed for at afslutte en artikel og bliver afbrudt af Lucia, der går under havnet Mimi, en ung syerske fra nabolejligheden. Hun mangler tændstikker og vi hører den skønne arie: Che gelida la manina, ”Så kold den lille hånd er”, og herfra brænder det indre lys i de unges hjerter, som hovedkulds forelsker sig allerede i første akt. De bliver øjeblikkeligt tiltrukket af hinanden og indhenter de andre på caféen, hvor Rudolfos malerven Marcello møder sin flirtende ekskæreste Musetta, som efterlader sin ”sugar daddy” efter at have fået ham til at betale hele selskabets regning. 

Nogen tid senere bor Musetta og Alfredo sammen, ligesom Mimi og Rudolfo, han ved at hun har tuberkulose og spiller sygelig jaloux for at få hende til at forlade ham for en, der kan tage sig bedre af hende. Til sidst forlader hun ham og Musetta skilles fra Marcello og de fire mænd genoptager livet som før. De får besøg af Musetta, som har opsøgt Mimi, der nu lever med en velhavende greve, men  hun er døende, og bliver bragt hende tilbage for at dø sammen med sin sande elsker og venner. Musetta og Marcello genforenes, mens Rodolfo græder over sin Mimi. La Bohème er spækket med vellyd og fantastiske arier, og dette er for mange en af de smukkeste og mest medrivende operaer af alle.

Efter forestillingen går turen direkte hjem til hotellet til en velfortjent nats søvn.

I dag er der mulighed for at holde en afslappende dag i Montecatini Terme. Måske tager du et lille dyp i hotellets pool, eller lader øjne og kreditkort friste af butikkerne på hovedgaden, eller også kan du sammen med rejselederen tage det lokale tog til en af de nærliggende byer Pistoia eller Firenze for et lille uformelt besøg. Toget tager en lille time og koster ca. 6€ hver vej.

Byen Firenze skrev sig allerede for mere end tusind år siden ind i verdenshistorien som valfartssted for handelsfolk, kunstnere og eventyrere på rejse efter inspiration. Her kan man besøge nogle af de smukke kirker, lade sig fortrylle af de berømte museer der som Uffizi-galleriet på Piazza Signoria, præsenterer nogle af de verdensberømte kunstnere der satte Firenze på kunstens verdenskort. Michelangelo, Giotto, Botticelli, Leonardo da Vinci, Perugino og Raphael. Alle er de repræsenteret på det, der regnes for Italiens fornemste museum for billedkunst. Gå en tur gennem de små hyggelige gader, kryds den måske mest fotogene bro i verden, Ponte Vecchio der strækker sig over floden Arno, der dovent glider ud mod det Tyrrenske hav. Sæt dig på et lille listigt sted i den Toscanske sommervarme og oplad batterierne med is, kaffe eller en let frokost, og nyd lyden af Firenze akompagneret af pjaskende fontæner og elegante italienere der passerer i adstadigt tempo. Tidligt på eftermiddagen tager vi toget tilbage til hotellet for at klæde om til aftenens operaforestilling.

Inden vi kører til Torre del Lago så bliver der mulighed for at spise på egen hånd i Montecatini Terme, måske arrangerer rejselederen en fælles middag på hotellet eller ude i byen Men der er masser af muligheder. Herefter sætter vi endnu engang kursen mod Torre del Lago hvor vi  sætter os til rette for at nyde endnu en opera i skønne omgivelser.

Der er virkelig tryk på i Giacomo Puccinis sidste opera. Her bliver vi mødt med store korscener, og ikke mindst hører vi nogle af operalitteraturens mest kendte arier.

I dag skal vi høre Madame Butterfly. Omkring 1900-tallet begyndte forestillingen om Det Fjerne Østen at fascinere og drage den europæiske kulturelite. Dette gjorde sig også gældende for Giacomo Puccini, der i 1901, efter at have set David Belascos teaterforestilling Madame Butterfly, blev inspireret af den ulykkelige kærlighedshistorie, der udspiller sig i Japan. Efter at have researchet grundigt indenfor den japanske musiktradition, begyndte han at komponere på sin opera Madame Butterfly.

Puccinis tragedieklassiker handler om den 15-årige geisha Cho-Cho-San, der forelsker sig i den engelske løjtnant Pinkerton. Meget imod sin families vilje og ære skifter hun navn til Butterfly og gifter sig med den udstationerede løjtnant. Løjtnanten tager tilbage til England, og Madame Butterfly venter tålmodigt på hans lovede tilbagevenden. Efter tre år kommer han endelig tilbage, dog med en ny kone. Dette kan den unge geisha ikke bære – hun sørger for, at sønnen, de har fået sammen, bliver givet til Pinkerton og den nye hustru – og ender derefter sit liv efter gammel japansk skik med ordene: "Den der ikke længere kan leve med ære, skal dø ærefuldt"

Vi kører igen hjem til hotellet efter to magiske dage med opera i det fri, og nu kalder sengen igen.

Efter morgenmaden kører vi til byen med tårnene, San Gimignano. Byens placering på pilgrimsvejen Via Francigena, Frankervejen, der gik fra Canterbury og den lange vej til Rom, gjorde byen til handelscentrum i middelalderen, og dette bragte rigdom til den lille by. Byen var allerede dengang kendt for sin produktion af den skønne, silkebløde hvidvin Vernaccia di San Gimignano, der stadig i dag kan nydes. Men de er også kendt for en fantastisk Chianti Colle Senesi og skønne vine lavet på druen Sangiovese.

Inden vi besøger selve byen, skal vi ud på en lille vandretur (1½ kilometer) på en del af den gamle pilgrimsvej op til den pragtfulde vingård Fattoria di Fugnano, som Albatros har arbejdet med gennem mange år. Et pragtfuldt sted som mange af vores rejsende vælger at vende tilbage til på vores vingårdsferier.

Vingården har nemlig den mest fantastiske beliggenhed med de skønneste udsigter over det bølgende landskab og de berømte tårne i San Gimignano. Gården drives af tre driftige kvinder, og de fortæller om vingården, stedet og naturligvis skal vi smage på vingårdens vine: den berømte hvide Vernaccia, deres Chianti Colli Senesi og ikke mindst deres Supertoscaner, den fadlagerede Sangiovese – en vin, som de fleste forelsker sig i.

Sammen med vinsmagningen spiser vi en lettere picnic-frokost, og der er mulighed for at købe lidt af den gode vin med hjem. Efter besøget går vi tilbage igen til bussen – denne gang føles turen lettere, når det går nedad, og vinen gør bestemt ikke turen mere kedelig.

Der bliver også tid til at besøge San Gimignano centrum. Her er det som at gå direkte ind i middelalderen. Det er herligt at vandre omkring og suge indtryk til sig i de kølige, skyggefulde gader, besøge den smukke kirke, torturmuseet eller blot spise en is i solen på torvet.

Middagen i dag er på egen hånd.

Efter en rolig morgen så bliver det ved frokosttid tid til at forlade Toscana og igen begive os over bjergkammen til lufthavnen i Bologna.

Vi kigger vi ud over det flade lavland i Emilia Romagna-regionen og kan se ind til den herlige by Bologna hvor vi skal tilbringe et par timer.  Bologna er kendt for god mad og byen hedder "La Grassa", den fede. Det er her pasta bolognese kommer fra, hvis rigtige navn er pasta al ragú, samt den store mortadella-pølse. Her spises også typisk små tortellini, uvurderlig parmesanost, parmaskinke, balsamicoeddike og tagliatellepasta. Området er Italiens spisekammer, og du kan ikke undgå disse lækkerier, når du går gennem centrum af Bologna.

Vi går en kort tur i centrum, ser på de smukke pladser og ser Bolognas to tårne, der er lige så skæve som det skæve tårn i Pisa eller måske endda mere. Efter en lille uformel rundvandring er det tid på egen hånd – Måske lokker nogle af de lokale specialiteter? Tamburinis delikatesseforretning på Via Caprarie serverer små varme retter ved frokosttid, og Gilbertos butik overfor Tamburini har solgt kvalitetsmad siden 1905. Smag deres egen balsamicoeddike. Vi anbefaler versionen lagret i 8 år, som sælges til en overkommelig pris. Bare en dråbe får smagsløgene til at synge!

Efter et par timer i Bologna og en rejse med mange oplevelser går turen tilbage til Danmark.