Alexander den Stores verden

Ca. 50km

Vi flyver fra København til Nordmakedoniens hovedstad, Skopje.

Ved ankomst bliver vi afhentet og kører direkte mod vores hotel, hvor vi har mulighed for at få en god nats søvn, inden morgendagens oplevelser i Skopje og omegn

Ca. 40 km

Den nordmakedonske hovedstad kan fremvise en lang og omtumlet historie, der præger byen den dag i dag.
Et voldsomt jordskælv i 1963 ødelagde store dele af den gamle by, men gav til gengæld plads til opførelsen af nye store boulevarder og flotte pladser. Overalt i byen finder man imponerende marmorskulpturer, hvoraf mange naturligvis forestiller landets mest berømte personlighed, Alexander den Store. 

Den makedonske konge (356 – 323 f.Kr) blev kun 33 år gammel, men efterlod sig en arv, der strækker sig helt frem i moderne tid, og som ikke er blevet mindre aktuel af den seneste tids mundhuggeri mellem den græske og makedonske stat om brugen af hans navn. 

Vi starter dagen med at kigge forbi byens største plads, Makedonia Square, hvor en 15 meter høj statue af netop Alexander den store skuer ud over byen. Fra pladsen kan man krydse over Stenbroen, der forbinder det nye Skopje med den gamle bydel. I de små, hyggelige gader falbydes alt fra lokalt kunsthåndværk til støvsugerposer, og vi skal naturligvis også se nærmere på det smukke Kale Fort, der ligger i samme område.

Efter en god frokost begiver vi os uden for byen for at besøge Skopjes vartegn, det 66 meter høje Jernkors som blev opført i 2002 til minde om 2000-årsdagen for indførslen af af kristendommen i Nord-Makedonien. Fra toppen er det en smuk udsigt over Skopje og dalen rundt om byen, hvor Aleksander den stores rige have sit udspring.

Vi slutter dagen med en god middag på vores hotel.

Ca. 265km

Efter en god morgenmad er det blevet tid til at begive os mod Nordmakedoniens største attraktion, Ohridsøen.  Undervejs besøger vi Stobi, der rummer store arkæologiske skatte. 
I udgravningerne omkring byen har man fundet keramik helt tilbage fra yngre stenalder, men byen nævnes første gang i historiske kilder, da kong Filip V af Makedonien i år 217 f.v.t. skulle have erobret byen fra Paionien. 

Senere kom romerne, og de forskellige perioder afspejler sig på fascinerende vis i de efterladte ruiner. Her er også rester af tidlige kristne kirker, en af dem bygget oven på en synagoge fra 200-tallet, så her har tydeligvis også været jødisk tilstedeværelse. 

Her i grænselandet mellem Nordmakedonien og Grækenland produceres noget af den bedste vin i området, og vi kigger forbi en mindre vingård. Her skal vi nyde de lokale druer og smage på nogle af dområdets specialiteter, som ofte gør brug af de mange spændende krydderurter, der vokser her. Fortsætter vi mod Bitola, der er en af Nordmakedoniens ældste byer, grundlagt som Heraclea i det 4. århundrede f.v.t. af kong Filip II af Makedonien – Alexander den Stores far. 
Vi tager en rundtur til byens centrum og ser klokketårnet, den jødiske kirkegård og byens basar. Vi får også lejlighed til at se ruinerne af den oprindelige del af byen, som rummer romerske beboelseshuse og et amfiteater. Her er blandt andet nogle meget velbevarede mosaikker på basilikaerne.

Turen fortsætter herfra til Ohrid, hvor hotellet og aftenens middag venter.

Ca. 15km

Byen Ohrid ligger ved den smukke Ohridsø, som tiltrækker mange besøgende og feriegæster. Søen er Balkanhalvøens dybeste, med en dybde på op til 288 meter, og de 358 km2 vand er fordelt mellem Albanien og Nordmakedonien. 
Både søen og Ohrids gamle bydel oppe ad bjerget er på UNESCO’s lister over henholdsvis verdens natur- og kulturarv. 
Med mere end 3.000 år på bagen er byen en af de ældste på hele Balkan. Legenden siger, at Ohrid engang havde 365 kirker, en for hver dag, og derfor blev kaldt Balkans Jerusalem. I dag er tallet ikke helt så stort, men stadig imponerende! 

Vi tager på en rundtur til byens største seværdigheder, blandt andet Samuils Fort på toppen af bjerget, hvorfra der er en flot udsigt over byen og søen. Lige neden for fortet ligger en arkæologisk udgravning af et tidligt kristent anlæg, centreret omkring Skt. Clemensklostret, der nu er genopbygget. 
Man mener, at flere tusind disciple her blev uddannet til at skrive bibelmanuskripter i det glagolitiske alfabet, det ældste slaviske alfabet. 

Vi ser også Sofiakirken, som blev bygget under Det 1. Bulgarske Rige, lige efter den officielle overgang til kristendommen omkring år 1.000. Det indre af kirken er flot udsmykket med middelalderfreskoer, og kirken er så vigtig en del af den makedonske kulturarv, at den er at finde på 1.000-denar pengesedlen.
Om eftermiddagen tager vi på en kort sejltur på Ohridsøen, og får lejlighed til at nyde den smukke natur helt tæt på. Herefter kører vi tilbage til hotellet, og resten af dagen er fri til afslapning i den hyggelige by ved søens bred.

Ca. 280km

Det er blevet tid til at sige farvel til Nordmakedonien og vende næsen mod nabolandet Grækenland. 

Efter at have krydset grænsen fortsætter vi mod Alexander den Stores fødeby, Pella. Alexanders opvækst var præget af forældrenes forgudelse af deres søn, og livet i datidens hovedstad gjorde ikke noget betingelsesløst godt for den unge mands selvopfattelse. Vi besøger det imponerende udgravningsområde og får en fornemmelse af livet for den græsk-makedonske overklasse under Alexander d. Stores tid.

Vi fortsætter herfra til Thessaloniki sidst på eftermiddagen. Thessaloniki, beliggende ud til Den Thermaiske Bugt, er ikke kun den næststørste by i dagens Grækenland, men var det også i det osmanniske rige – og var dertil også en af de rigeste byer næst efter Istanbul. 

I dag regnes den for at være Grækenlands kulturelle hovedstad med mange festivaler og kulturbegivenheder, og byens universitet er desuden landets største. 
Thessalonikis historie går omkring 2.300 år tilbage, og byen rummer ikke mindre end 15 monumenter, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Særligt er tidlige kristne kirker og andre byzantinske bygninger repræsenteret.

Vi indlogerer os på vores hotel, hvor vi nyder en velfortjent middag.

Ca. 140km

Efter morgenmaden er det blevet tid til endnu et af de arkæologiske og historiske højdepunkter, nemlig kongegravene ved Vergina, hvor Alexander den Store blev kronet i 336 f.Kr. 
En stor del af den makedonske kongeslægt ligger begravet her, og vi går på opdagelse mellem nogle af de mange kongegrave. Hvis tiden tillader det, kigger vi også forbi det tilhørende museum, hvor de mest imponerende dele af gravfundene er udstillet. 

Efter turen blandt de imposante kongegrave vender vi tilbage til Thessaloniki, hvor vi lægger vejen forbi et udvalg af byens mange vartegn – herunder Galerius’ Triumfbue, hvoraf omkring en tredjedel er bevaret. 
Triumfbuen blev opført af den romerske kejser Galerius for at markere sejren over perserne. Buen var oprindeligt forbindelsesled mellem Rotundaen 125 meter væk og Galerius’ palads, der ikke længere eksisterer.

Vi ser også Heptapyrgion, borgen på bakken, der trods sit navn – ’fort med 7 tårne’ – faktisk har hele 10 af slagsen, og vi lægger også vejen forbi Det Hvide Tårn ved havnepromenaden, som under det osmanniske herredømme var fængsel og del af et større havnefort.
Aftenen er er afsat til oplevelser på egen hånd, hvilket er en god lejlighed til at finde en restaurant og prøve nogle af de lokale, græske specialiteter.

Ca. 430km

I dag går ruten mod nordøst til Edirne i Tyrkiet. Der venter os en lang – men yderst interessant – køretur, hvor vi passerer både smukke landskaber og fine byer på både den græske og tyrkiske side af grænsen. 
Vi ankommer hen på eftermiddagen og får mulighed for at strække benene på en spændende byvandring rundt til de største seværdigheder. 

Edirnes tidligere navn var Hadrianopolis, efter den romerske kejser Hadrian, der grundlagde byen ved en thrakisk landsby. På vores gåtur ser vi den eneste tilbageværende rest af den romerske bymur: Det Makedonske Tårn. 

Edirne blev siden hovedstad i det osmanniske rige i årene 1365-1453, inden æren tilfaldt Konstantinopel (Istanbul). Fra den osmanniske periode stammer nogle smukke broer over Tunca-floden såvel som Semiliye-moskéen, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. 
Moskeen stod færdigopført i 1575, og dens ottekantede struktur og store symmetri skyldes arkitekten Mimar Sinan. Den centrale kuppel er mere end 30 meter i diameter og omgives af fire mindre kupler og 4 høje minareter. 

Oprindeligt var moskéen omgivet af biblioteker, skoler, bade, et hospital, en begravelsesplads og suppekøkken til de fattige. Mimar Sinan, der var datidens stjernearkitekt, har også tegnet byens berømte tyrkiske bade – Sokullu Hamami – der stadig er i brug.

Vi kommer også forbi ruinerne af en stor synagoge, der står som et symbolsk monument for byens tidligere jødiske menighed. Synagogen blev opført efter den store brand i Edirne i 1905, hvor byens 13 synagoger brændte ned, og den er bygget med Leopoldstädter-synagogen i Wien som forbillede. 
Lige inden første verdenskrig boede her omkring 28.000 jøder, men siden er næsten alle jødiske indbyggere flyttet væk, hovedsaligt til Istanbul og Israel. I takt med den svindende menighed fik synagogen lov at forfalde, indtil den i 1983 blev lukket helt.

Ca. 240 km

Vi fortsætter vores rejse til Istanbul, Tyrkiets største by med ca. 13,9 millioner indbyggere, og dertil landets økonomiske, kulturelle og historiske hjerte. 
Istanbul er en kosmopolitisk by, som både rummer supermoderne storbyatmosfære og gavmilde mængder af 1001 nats-stemning fra tiden som hovedstad i Det Byzantinske Rige og senere som del af Det Osmanniske Rige. 
Begge de gamle riger har sat imponerende arkitektoniske fingeraftryk på byen, der overalt emmer af storslået historie.

Vi fejrer ankomsten til Istanbul med en sejltur på Bosporus, en af verdens travleste vandveje. Byen breder sig ud på begge sider af Bosporusstrædet, og den europæiske del er igen gennemskåret af det langstrakte, fjordagtige Gyldne Horn. Havet er således en integreret del af byen, og det hører naturligvis med til en vaskeægte Istanbul-oplevelse at tage en sejltur i Bosporusstrædet, der forbinder Sortehavet med Marmarahavet. 

På dagens udflugt sejler vi derfor ud og nyder den helt særlige oplevelse, det er at befinde sig på skillelinjen mellem Europa og Asien. Vi nyder den smukke udsigt ind over byen, hvor en fabelagtig smuk skyline vidner om byens udvikling fra 1500-tallet til i dag med himmelstræbende minareter og højhuse side om side. 
Vi kører herefter mod vores hotel i Istanbul, hvor vi skal tilbringe de næste to nætter. Efter at vi er blevet indlogeret på vores værelser, nyder vi en god middag på hotellet.

Vi tager hul på en dag fyldt med oplevelser, først i stemningsfulde Sultanahmet, Istanbuls gamle bydel. Her finder man flere af byens eksotiske basarer og en række af byens mest markante historiske bygningsværker. 

Vi starter dagen på den imponerende Sultanahmet-plads, der ligger, hvor Konstantinopels gamle hippodrom befandt sig. I romersk og byzantinsk tid blev den brugt til hestevæddeløb. Disse væddeløb var ikke blot sportsbegivenheder, men en sjælden mulighed for almindelige mennesker til at samles det samme sted som kejseren. 

De konkurrerende hold var sponsoreret af forskellige politiske partier, og væddeløbene blev tit blandet sammen med politiske og religiøse rivaliseringer. Hippodromen var omkring 450 meter lang og 130 meter bred og kunne rumme omkring 100.000 tilskuere. 
De ydre vægge med tilskuerpladserne eksisterer ikke længere, og kun lidt af endevæggen og hippodromens midte er bevaret. Her kan vi se en søjle – bragt hertil fra Apollotemplet i Delfi – og en egyptisk obelisk bygget for faraoen Tuthmosis III, med over 3.500 år på bagen.

Herfra fortsætter vi til Den Blå Moské med de seks himmelstræbende minareter. Moskéen er Istanbuls hovedmoské og byens vigtigste vartegn, og den blev bygget i årene 1609-1616 under den osmanniske sultan Ahmed I. Moskéens egentlige navn er da også Sultanahmet Camii, mens kaldenavnet Den Blå Moské er kommet til senere på grund af de mere end 20.000 karakteristiske blå kakler, der udsmykker moskéens indre.
Om eftermiddagen fortsætter vi mod området omkring den smukke Suleymaniye moské, der er opført af den berømte arkitekt Mimar Sinan, som også stod bag moskébyggeriet i Edirne. 

Suleymaniye er Istanbuls næststørste moské. Moskéen ligger i en rigtig hyggelig del af den gamle by, og vi besøger bl.a. det store krydderimarked, hvor de lokale køber ind, og hvor mængden af turister er noget mindre end i den mere kendte Grand Bazaar. 
Om aftenen samles vi atter og indtager vores sidste fællesmåltid på en lokal restaurant.

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Måske har man lyst til et besøg i Topkapi-paladset, sultanens verdenskendte palads under det osmanniske rige, som ikke blot var bolig for sultanen og hans harem, men desuden hjemsted for hele hofetaten og det enorme Osmannerriges forvaltning og regering. 
Det kolossale palads var dermed ramme om cirka 5.000 menneskers daglige liv og var nærmest en by i byen. Paladsbyggeriet blev igangsat i 1465 af sultan Mehmet II, erobreren af Istanbul. Hans efterfølgere på tronen tilføjede nye pavilloner, og paladsområdet udgør hele 70.000 kvadratmeter. 

Et besøg i Topkapi-paladset er som at hoppe direkte ind i en fortælling fra 1001 nats eventyr og giver et fantastisk indblik i sultanernes overdådige levevis. Som en ekstra bonus er der en imponerende udsigt over Bosporusstrædet og Det Gyldne Horn fra palads-området, der ligger på en af Istanbuls syv bakker. Husk at medbringe tørklæde til at dække eventuelle bare skuldre. 

Har man stadig plads i kufferten, kan man også overveje at kigge forbi Grand Bazaar, Istanbuls 200.000 kvadratmeter store overdækkede basar, som stammer tilbage fra 1461, hvor den var byens brødmarked. Basaren er en kæmpelabyrint med flere tusinde små forretninger. 

Ud over butikker er her lagre, værksteder, vekselboder, posthus, tehuse og restauranter. I basaren sælges alt fra sølv til læder, tæpper, vandpiber og antikviteter, men bemærk, at det ikke alt sammen er lige billigt. 
At handle på tyrkisk betyder, at man byder cirka halv pris af det, der forlanges. Og så mødes man et sted derimellem.
Midt på dagen kører vi til lufthavnen, hvor flyet hjem til Danmark venter.