90-års fødselsdag til søs
Inger Møller Jensen fra Dragør fejrede sin 90-års fødselsdag med et krydstogt i Kroatiens skærgård – sammen med 27 medlemmer af den nærmeste familie
Tekst: Kirstine Therkelsen
Børn, svigerbørn, børnebørn og deres ægtefæller og kærester, samt to oldebørn. Alle var inviteret med, da Inger Møller Jensen i juli fejrede sin fødselsdag om bord på det gode skib Meridijan i den kroatiske skærgård. Familien fyldte en hel afgang på Krydstogt i Kroatiens skærgård, og aldersspredningen gik fra 1 år for det yngste oldebarn til fødselarens 90 år.
Se alle rejser til Kroatien eller gå direkte til rejsen Krydstogt i Kroatiens skærgård
Tredje fødselsdagsfest på havet
Som rigtige Dragør-boere er familien glad for at sejle, og det er ikke første gang, de har fejret Ingers fødselsdag med et krydstogt. Da hun fyldte 85, var familien på krydstogt fra Barcelona, og til hendes 88-års dag gik krydstogtet til Venedig. Da 90-års fødselsdagen nærmede sig, var familien i tvivl om, hvorvidt den gamle dame kunne klare at rejse. Men da foreslog hun selv krydstogtet i Kroatien, og datter Mette og hendes mand, Steen, gik i gang med at føre tanke ud i handling.
"Det tiltalende for os var, at vi kunne være helt os selv om bord på skibet. Vi er en familie, der fylder en del – i alle betydninger – og det ville have været synd for andre gæster om bord, hvis de skulle være sammen med os!" siger Mette. "En ekstra bonus var at være så tæt sammen, som man er på et lille skib. Nogle i familien ser vi kun en gang om året, og det var dejligt at være sammen i 8 dage."
Der var naturligt nok forskellige interesser og ønsker til feriens indhold hos familiemedlemmerne, men det kunne der sagtens blive plads til. Nogle ville riverrafte, andre ville på byvandring, og nogle ville måske slappe på båden. "Vi havde en fantastisk rejseleder, som var lydhør over for vores ønsker, og som sørgede for at arrangere det hele."
Hele familien kunne dog samles om at bade fra skibet i det klare Adriaterhav. Sejlplanen blev derfor tilpasset, så der var ekstra tid til dukkerter; noget, der var tiltrængt i den kroatiske sommervarme.
Ingers fødselsdag faldt på afrejsedagen, men familien fejrede hendes fødselsdag med en fest på skibet nogle dage efter. Som Mette siger: "Vi dansede på dækket til livemusik og havde en fantastisk aften. Det var en skøn familieoplevelse."
Læs mere om Kroatien:
Rejser til Kroatien – Rundrejser i Kroatien – Krydstogter i Kroatien – Billeder fra Kroatien – Fakta om Kroatien – Vaccination Kroatien – Klima og vejr i Kroatien – Kort over Kroatien