Turkmenistan
Rejs til Turkmenistan
Turkmenistan ligger i Centralasien, og herfra gik Silkevejen videre mod Europa. Landet grænser op til Usbekistan mod nordøst, mod vest er der kystgrænse til det Kaspiske Hav. Også Kasakhstan, Afghanistan og Iran grænser op til Turkmenistan. Her finder man blandt andet den UNESCO-fredede oldtidsby Konye Urgench, som vidner om fortidens rige og sofistikerede kultur. I dag byder landet på de helt store kontraster: fra gold ørken med vilde sandstorme til en hovedstad, der er en funklende moderne oase med kæmpe marmorpaladser, højhuse og monumenter i skinnende glas og metal. Rigdom skabt på Turkmenistans store olie- og gasforekomster. Turkmenistan er også berømmet for sine smukke håndknyttede tæpper.
Indbyggere
6,5 mio.
Hovedstad
Asjkhabad
Sprog
Turkmensk og russisk
Turkmenistan
Natur
Den store sortsand-ørken Karakum dominerer cirka 85 % af Turkmenistans areal. I den nordlige del af landet, ved floden Amu Darja, findes et lille beboeligt område, og i bjergene mod Iran, hvor hovedstaden Asjkhabad ligger, er der også et større beboeligt areal. Man har bygget Karakumkanalen for at overrisle ørkenen med vand fra Amu Darja, primært til dyrkelse af bomuld, men kunstvandingen har medvirket til Aralsøens udtørring. Turkmenistan har store oliereserver og sidder på verdens 4. største naturgasbeholdning.
Historie
Turkmenistan er i de sidste 3000 år blevet styret af det ene storrige efter det andet. I det 5.-8. århundrede e.Kr. blev landet invaderet af tyrkere og arabere, og befolkningen konverterede til islam. Den tyrkiske indvandring har haft stort betydning for landet, og det turkmenske sprog er af tyrkisk afstamning. I 1880’erne blev Turkmenistan erobret af den russiske hær efter voldsomme kampe. Turkmenerne viste i mange år massiv modstand mod Sovjetunionen, som resulterede i blodige optøjer og mange arrestationer. På trods af modstanden lykkedes det ikke at løsrive sig fra Sovjetunionen, og Turkmenistan blev en sovjetisk republik i 1924. Den Socialistiske Sovjetrepublik Turkmenistan stod primært for leverancer af råvarer som bomuld, olie og silke. Turkmenistan erklærede sig selvstændigt efter Sovjetunionens opløsning i 1991. Landet fortsatte med kommunistisk styreform under ledelse af præsident Saparmurat Nijazov, som var en meget autoritær og enevældig leder, der var udnævnt til præsident på livstid – han døde i 2006. Den nuværende regering har tilladt eksistensen af andre partier end regeringspartiet Turkmenistans Demokratiske Parti, men et egentlig demokrati kan man endnu ikke tale om.
At rejse i Turkmenistan
Turkmenistan var tidligere et meget lukket land, og det ville være synd at sige, at her er overrendt af turister. Men landet med den venlige og imødekommende befolkning har åbnet sig de senere år – og er virkelig en rejse værd. Oldtidsbyen Konye Urgench blev anlagt, hvor to vigtige karavaneruter mødtes, og den var et vigtigt handelsknudepunkt på Silkevejen. Den forfinede arkitektur på de bygningsværker, der står tilbage, taler sit tydelige sprog om byens kaliber. Konye Urgench er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv ligesom oldtidsbyen Nisa, der sandsynligvis var den første hovedstad i Partherriget – et imponerende levn fra en storhedstid, der ligger langt tilbage i historien. Landets nuværende hovedstad, Asjkhabad, er til gengæld en meget moderne og særpræget storby, der fremstår som en slags mini-Dubai. Med sine overdådige marmorpaladser, skinnende guldkupler, velplejede, vidstrakte parkarealer og snorlige, flersporede veje med nylagt asfalt, er byen symbol på den rigdom, som landets store gas- og olieressourcer har frembragt. Mange af de imponerende bygninger har deres helt særegne stil. Fx er den bygning, der er hovedsæde for landets gasindustri, formet som en lighter. Ved aftenstide, når alle byens lys tændes, tager byen sig fantastisk ud.