”De ædles land”, Iran – også kendt som Persien – er modsætningernes land, hvor oldtid og nutid mødes. Rester af oldtidsbyer som Persepolis og Susa, moderne storbyer, farvestrålende moskéer og basarer fyldt med alskens varer. I mere end 2.500 år var Iran et kejserrige, men i 1979 blev landet republik. Trods politiske modsætninger med Vesten mødes turister altid med den største respekt, høflighed og gæstfrihed. – Iran har i øvrigt en overdådig madkultur.
Nogle af de tidligste bykulturer i verden (fra ca. 7.000 f.Kr.) findes i Iran. I tidens løb opstod stadig større samfund, og et højdepunkt opnåedes under Kyros 2., som midt i 500-tallet f.Kr. opbyggede det mægtige Perserrige. Han efterfulgtes af Kambyses og Dareios 1., og riget gik da fra Lilleasien og Egypten i vest til Indus i øst. I første halvdel af 400-tallet f.Kr. var Perserriget i krig mod de små græske bystater, men det endte med persisk nederlag. Alexander den Store fra Makedonien besejrede 334-330 f.Kr. det mægtige Perserrige. I løbet af 1. årtusinde e.Kr. blev Iran gentagne gange erobret, og omkring midten af 600-tallet e.Kr. indførte araberne islam. I 1500- og 1600-tallet oplevede den persiske kultur en blomstringsperiode under safaviderne.
Iran kom i 1800-tallet under stadig større indflydelse fra Rusland og Storbritannien, men i 1925 greb officeren Reza Khan magten og grundlagde Pahlavidynastiet. Under den anden verdenskrig var Iran invaderet af britiske og sovjetiske tropper. I 1953 blev den folkevalgte statsminister Muhammed Mossadegh, som havde nationaliseret olieindustrien, afsat ved et britisk-amerikansk kup, og den unge Muhammed Reza Pahlavi blev shah. Han var USA’s nære allierede frem til 1979, hvor en revolution bragte den religiøse leder ayatollah Khomeiny til magten. Khomeiny døde i 1989 og efterfulgtes af Ali Khamenei, og under ham har konservative og reformorienterede politikere kæmpet om magten. Iran er i dag en regional stormagt.
Iran har en ung befolkning som følge af det store babyboom efter den islamiske revolution i 1979, hvor det nye regime ansporede til – og belønnede – familier med mange børn. Omkring 2/3 af befolkningen er i dag under 15 år. Kun ca. 9 % af landet er opdyrkeligt, hvilket har bevirket en stor indvandring fra landområderne til byerne. Mere end 70 % af befolkningen bor i byer, og arbejdsløshed er et stort problem, endda selv for højtuddannede. En følge af dette er, at Iran har verdens største intellektuelle udvandring og mister derved vigtige kompetencer til landets udvikling. Iran er et land med store olieressourcer og store naturgasreserver. Olien udgjorde tidligere hele 80 % af eksportindtægterne, men indtjeningen er i de senere år gået tilbage på grund af handelssanktioner fra den vestlige verden. Det første iranske atomkraftværk åbnede i 2010, og Iran forsøger at bygge flere, bl.a. med russisk hjælp.
Iran, som ligger nord for Den Persiske Golf, består af en stor, central højslette, som næsten helt er omkranset af høje bjerge. Fra vest går Zagrosbjergene fra Armenien og Tyrkiet til Den Persiske Golf og Baluchestan i syd og øst. Syd for Det Kapsiske Hav ligger Elbuz-bjergkæden med det højeste punkt, Damavand, på 5.671 meter. Længst mod syd er vidtstrakte, golde ørkener. På vestsiden af Zagrosbjergene og på højsletten findes meget rige olieforekomster. Landet ligger i et aktivt vulkansk område. Omtrent 10 % af landet er skovklædt (løvtræer), og ved Den Persiske Bugt dyrkes daddelpalmer og citrusfrugter.
Iran er et sikkert land at rejse i, og iranerne er venlige og høflige mod fremmede. Religionen spiller en stor rolle, og det er vigtigt at følge landets regler og normer. Kvinder skal klæde sig i lange, løse klæder og dække håret. Det er strengt forbudt at indføre alkohol og narkotika samt våben. Ejheller må frø, planteløg og planter medtages. I samtale med iranere bør man undlade at diskutere politik.