Bortset fra kystområderne og lavlandet ved Scutari-søen er Montenegro et bjergland, hvor bjergene stiger jævnt ud mod Adriaterhavet. Montenegros natur er storslået, enestående og afvekslende med utallige floder, søer og dybe kløfter. Landets største nationalpark Durmitor er på over 160 kvadratkilometer og har næsten 50 bjergtinder, der er højere end 2.000 meter over havets overflade.
Skadar-søen, der ligger på grænsen mellem Albanien og Montenegro, er den største sø på Balkan og dækker et areal på over 450 kvadratkilometer. Området byder på et rigt fiske- og fugleliv og kan som det eneste sted i Europa fremvise en lille koloni af pelikaner.
Montenegro var, indtil de tyrkiske osmanner angreb Europa i 1300- og 1400-tallet, kun yderst tyndt befolket af omflakkende hyrder. I det 14. århundrede fandtes et fyrstendømme af serbisk oprindelse. Den tapre Stefan Crnogorai anlagde to handelspladser ved Adriaterhavet i 1485, og i forbund med venetianerne hævdede Montenegro, under Stefan, sin uafhængighed frem til 1516, da landet gik over til at blive en teokratisk stat.
Mange krige og uroligheder har præget historien på Balkan. I 1852 blev Montenegro igen fyrstendømme efter anerkendelse fra Rusland og Østrig. Fyrste, og senere konge, Nikolaus (Nikita) regerede landet i perioden 1860-1918 og blev en af de vigtigste personer i landets nyere historie. Han blev afsat, da Montenegro i 1918 blev indlemmet i Jugoslavien. I 1945 blev Montenegro efter mange år som kongedømme republik i Den Føderative Folkerepublik Jugoslavien. Landet blev først selvstændigt i 2006 efter opløsningen af Jugoslavien og det efterfølgende forbund med Serbien. Den 21. maj 2006 afholdtes en folkeafstemning om opløsning af unionen med Serbien.
Podgorica, det tidligere Titograd, er den største by i Montenegro og var frem til 1993 de facto hovedstad for Montenegro – en titel der i dag er overgivet til byen Cetinje. Byen har ca. 212.000 indbyggere, og den byder blandt andet på smukke parker, store boulevarder og et hav af hyggelige caféer og restauranter. Siden 1990’erne har byen været udsat for et sandt byggeboom med opførelse af mange nye offentlige bygninger og private forretningsområder. Podgoricas nye, moderne vartegn Genopstandelseskatedralen stod færdig i 2003. Byens oprindelige vartegn var klokketårnet Sahat Kula, der er opført af osmannerne i 1667. Uden for Podgorica finder vi Montenegros vinland. Den montenegrinske vinproduktion strækker sig langt tilbage i tiden og er i dag en af landets største eksportvarer.
Cetinje er en af de smukkeste og historisk mest betydningsfulde byer i Montenegro. Byen blev grundlagt i slutningen af det 15. århundrede og har været landets hovedstad siden 1878. Den montenerinske kongefamilie har sat sit tydelige præg på byen.
Budva er hovedby på den budvanske riviera i den sydligste del af Dalmatien. Byen blev grundlagt for 2500 år siden og er dermed den ældste by på Adriaterhavskysten. Den gamle bydel ligger smukt på en tange omgivet af venetianske bymure.
Kotor er en af verdens smukkeste kystbyer, flot beliggende i Kotor-bugten og på UNESCO's verdensarvsliste.
Montenegro – de sorte bjerges land – er en republik på Balkan. Her mellem Balkans højeste bjergtinder og Adriaterhavets smukkeste kyststrækning gemmer sig kulturskatte, enestående natur og rig historie med velbevarede middelalderbyer og kulinariske fristelser til lave priser.