Laos er Asiens glemte land. Et land med gamle templer, frodig urskov og barske bjergegne kun befolket af stammefolk, som har levet isoleret her i hundreder af år. Barfodede munke går hver morgen rundt i byerne med deres madskåle og modtager donationer fra befolkningen. At rejse i Laos er som at rejse tilbage i tiden. Ikke meget er ændret siden 1975, hvor kommunisterne overtog magten. Og før da kan man heller ikke ligefrem sige, at udviklingen buldrede frem.
Laos strækker sig over 1.000 km fra de bjergrige egne i nord til de lavtliggende flodområder i syd. Store dele af Laos’ bjerge og plateauer er dækket af uberørt regnskov, og det primære landbrugsområde ligger langs Mekong-flodens bredder i syd. Således dækker ældgammel urskov over halvdelen af Laos og giver gunstige levevilkår til specielle dyrearter som den indokinesiske tiger, den asiatiske elefant, den kæmpestore gaurokse og den meget sjældne saolaokse.
Det nuværende Laos bestod i mange århundreder af en række mindre, stridende kongeriger, hvoraf Lang Xang, der betyder ’Millioner Elefanters Land’, var det mægtigste. Landet var kort erobret af Thailand, der måtte overgive det til Frankrig og Fransk Indokina sidst i 1800-tallet. Omkring anden verdenskrig var Japan kortvarigt inde over, før Laos fik sin endelige selvstændighed fra Frankrig i 1954. Herefter var der indre kampe mellem kommunister, monarkister og højreorienterede. Kommunisterne vandt og har styret Laos siden 1975. Det har dog ikke betydet fred for laoterne. I 1980’erne var Laos besat af nabolandet Vietnam, og under Vietnamkrigen blev landet bombet så flittigt af amerikanerne, at det endte som historiens mest bombede land. De fleste laoter lever af landbrug og dyrker især ris, kaffe og tobak. Hovedreligionen er buddhisme, men bjergegnenes stammefolk er stadig åndedyrkere, som de har været i århundreder.
Laos er et af Asiens fattigste lande, og rejser har længe været besværliggjort af dårlig infrastruktur. Kun dele af vejnettet er tilgængeligt hele året. I slutningen af 2021 åbnede imidlertid den længe ventede jernbanestrækning Lao–China Railway, som forbinder den kinesiske provins Yunnan med ’det glemte land’ mod syd, og det har for alvor gjort Laos mere tilgængeligt.
Mange af Laos´ vigtigste templer ligger i hovedstaden Vientiane, der er en af verdens mindste hovedstæder. Indtil starten af 1990’erne var motoriserede køretøjer et sjældent syn i gaderne. Dette har forandret sig, men man kan stadig fornemme en landsbyagtig stemning midt i byen, hvor lyden af høns kan høres i baghaverne.
Et fast punkt på enhver ferie i Laos er den mystiske stenkrukke-slette. Ingen har endnu kunnet forklare, hvorfor flere hundrede kæmpemæssige krukker hugget i massiv sten står spredt ud over en høj, fjerntliggende slette øst for Luang Prabang. Krukkerne vejer op til 6 ton, og menes at være 2.000 år gamle.
Luang Prabang, der nu også er godt forbundet via togstrækningen, er en gammel kongeby omkranset af bjerge med smukke vandfald. Byen er kommet på UNESCO's liste over verdenskulturarv på grund af dens fine, gamle bygninger fra kolonitiden og dens mange buddhistiske templer. I Pak Ou-grotterne 25 km fra Luang Prabang findes desuden nogle af Laos’ vigtigste kulturskatte.
Tusinder af antikke buddhafigurer fra hele landet er indsamlet gennem århundreder og placeret i de dybe grotter ved Mekongs bred. Spektakulære naturoplevelser er der også rig mulighed for at få i Laos. For eksempel ved Sydøstasiens største vandfald Khone Phapheng-vandfaldet, hvor de sjældne Irrawaddy-delfiner lever.