Som efterladenskaber efter franskmændenes kolonistyre i Indokina står Cambodjas byer stadig med de smukkeste gamle huse på lange alléer. Ikke helt umærkede af de hårde krige, men stadig med den gamle storhed lurende i murstenene. Imellem bygningerne fra kolonitiden finder man gamle templer, pagoder og boliger fra før franskmændenes ankomst - en skøn blanding af nostalgi, historie og kultur.
Cambodjas natur er delt op af to dominerende vandområder: den mægtige Mekong-flod og dens delta samt Tonlé Sap-søen (også kaldet Great Lake). Tonlé Sap-søen er forbundet med Mekong-floden via en 100 km lang kanal. Når vandet i Mekong-floden stiger under regnsæsonen, stiger vandet i kanalen så meget, at det presses tilbage i søen. Derved udvides Tonlé Sap-søens areal hvert år til mere end dobbelt størrelse. Landet har tre store bjergområder med Elefant- og Cardamom-bjergene i sydvest, Dangkrek-bjergene langs med den nordlige grænse til Thailand og Eastern Highlands i det nordøstlige hjørne mod Vietnam og Laos. Størstedelen af befolkningen arbejder inden for landbrug og dyrker ris, majs, peber eller tobak.
Kongeriget Cambodja var en del af khmerriget i det 6.-13. århundrede. Efter 100 år som en del af Fransk Indokina opnåede Cambodja sin selvstændighed i 1955. Historisk set er landet nok mest kendt for dets uhyggelige periode under De Røde Khmerers, eller Khmer Rouge, hærgen i 1970’erne. Den drabelige styrke ødelagte stort set alt, der havde med den gamle khmerkultur at gøre. Bygninger, statuer, bøger, musikinstrumenter og ikke mindst mennesker blev udslettet i De Røde Khmerers forsøg på at gøre Cambodja til et maoistisk landbrugssamfund. Heldigvis fik det imponerende tempel Angkor Wat lov at blive stående på trods af den kommunistiske militærstyrkes overbevisning om, at al religion burde erstattes af troen på partiet. Den strategi blev dog ikke nogen succes, og næsten alle cambodjanere bekender sig i dag til en speciel form for buddhisme iblandet hinduisme og animisme. Animisme er troen på, at dyr, planter og steder er beboet af ånder.
En rejse til Cambodja uden et besøg på Angkor Wat er næsten en utænkelighed – og med god grund. Det kæmpe ruinkompleks var hovedstad for khmerriget og er stjerneeksemplet på khmerernes meget specielle arkitektur. De forfaldne mure er prydede af stenrelieffer, der udførligt fortæller historien om dagligliv og vigtige begivenheder i det mægtige rige. Den omkransende jungle ser nærmest ud som om, den er ved at fortære det store ruinkompleks, og dele af komplekset står stadig overgroet af slyngplanter, som da det blev fundet i 1800-tallet. En påmindelse om Cambodjas skrækkelige fortid kan fås ved massegraven Killing Fields, hvor 17.000 mennesker dræbt af De Røde Khmerer ligger begravet. Hovedstaden Phnom Penh bør også indgå i rejser til Cambodja. Byen er præget af arkitektur fra tiden som fransk koloni og indeholder et af de få buddhistiske monumenter, som De Røde Khmerer ikke rørte ved, nemlig den fine sølvpagode. Inde i pagoden er gulvet dækket af sølvfliser, hvorpå buddhastatuer af guld, sølv, krystal og diamanter sidder eller står. Trænger man til en pause fra de historiske og religiøse monumenter, tilbyder Bokor Nationalpark en god afveksling. Nationalparken ligger i et køligt skovområde med smukke vandfald, vilde tigre og elefanter samt en uhyggelig, forladt fransk bjergstation. På en ferie i Cambodja skal man dog altid huske at færdes yderst forsigtigt i landskabet. Landminer fra Khmer Rouge-tiden udgør stadig en fare, og man skal altid holde sig til de afmærkede stier. Også på velbesøgte steder som Angkor Wat.