Gode restauranter og hyggelige cafeer er et behageligt afbræk fra spændende kulturinstitutioner, hvor man kan se kunst og blive klog på Islands fascinerende historie. På byens dørtrin er der mulighed for at nyde livet i Den blå lagune eller tage på udflugt til store naturseværdigheder i Den Gyldne Cirkel, som er navnet på en af de mest oplevelsesrige udflugter, man kan foretage i Island.
Reykjavik er nem at finde rundt i, og det er umuligt at misse Hallgrímskirken, der troner majestætisk over byen på en bakketop. Herfra har man god udsigt over byen, havet og bjergene I horisonten, og kirken i sig selv er skam også interessant.
Den er tegnet af Guðjón Samúelsson (1887-1950), som var Islands første arkitekt og den kreative hjerne bag mange af byens vigtigste bygningsværker. Arkitekturen er inspireret af de vulkanske søjler, man ser så mange steder på øen, og foran kirken ses en statue af Leif Eiríksson (“Leif Den Lykkelige”). Statuen er en gave fra USA i anledning af Islands Altings 1.000 års jubilæum i 1930.
Værd at opleve er også Höfdi-huset, hvor Reagan og Gorbatjov mødtes under et topmøde i 1986, samt det interessante Kulturarvhus, der huser en fin samling af gamle islandske håndskrifter, som fandt tilbage til islandsk jord fra København i 1970’erne.
Man skal heller ikke snyde sig selv for Harpa, Reykjavíks nye koncert- og konferencecenter, som er tegnet af tegnestuen Henning Larsen, som har ladet sig inspirere af nordlyset og den dramatiske islandske natur.
Reykjavik er desuden hjemsted for et par interessante museer. Hafnarhús (Listasafn Reykjavíkur) har udstillinger af international klasse og huser en stor samling af den islandske popart-kunstner Erró, mens Kunstmuseet Kjarvalsstadir er opført til ære for Islands engang mest populære kunstner, Jóhannes S. Kjarval. Også Nationalmuseet, hvor landets farverige og dramatiske historie er rigt illustreret, er et besøg værd.
Interessant er også Volcano House, et formidlingshus hvor man kan få baggrunden for jordskælv og vulkanudbrud, inkl. mange forskellige eksempler på lava. Stedet viser dokumentarfilm om vulkanudbrud, både fra Vestmannaøerne i 1973 og det seneste i Eyjafjallajökull i 2010, hvis efterfølgende store askeskyer skabte flykaos i hele verden.
I udkanten af Reykjavik finder man desuden den berømte blå lagune, eller “Bláa Lónið”, som den hedder på islandsk. Både sommer og vinter er det skønt at opholde sig i det 37-39 grader varme, helsebringende og helt lyseblå vand. Farven på vandet skyldes kiselmudder og en speciel blågrøn alge, der har en helende effekt på blandt andet psoriasis.
Reykjavík byder også på et spændende udvalg af gallerier og modebutikker, og der er et stort udvalg af de smukke og traditionsrige islandske strikvarer. Der er heller aldrig langt til den nærmeste café eller gode restaurant. Island har gennem de seneste år markeret sig flot på det gastronomiske verdenskort med et nytænkende og moderne køkken baseret på friske nordiske råvarer.
Man skal ikke langt uden for bygrænsen for at få fantastiske naturoplevelser. Mange af Islands største naturoplevelser ligger nemlig tæt på Reykjavik. Det gælder bl.a. Den Gyldne Cirkel, som er betegnelsen for en af de mest oplevelsesrige udflugter, man kan foretage i Island.
Man kan passende begynde i Skálholt, hvor Islands første bispesæde blev oprettet i 1056. Cirka 40 kilometer derfra finder vi Islands største attraktion, vandfaldet Gullfoss, der falder 32 meter i terrasser gennem en dyb kløft.
Et lille stykke fra Gullfoss ligger Geysir, der har lagt navn til resten af verdens gejsere. Geysir kom første gang i udbrud sidst i 1200-tallet. Efter i nogle år at have ligget i dvale blev den i år 2000 igen aktiv efter et vulkanudbrud, men i dag må den atter betegnes som værende i dvale, og der kan således gå op til flere måneder mellem udbruddene.
Lige i nærheden ligger gejseren Strokkur, der med forholdsvis korte intervaller spyr sine kraftfulde vandmasser mere end 20 meter op i luften – et imponerende syn!
Endelig er det en stor oplevelse at besøge den UNESCO-fredede nationalpark Thingvellir – et utroligt geologisk område, der samtidig danner ramme om verdens ældste parlament, som kan dateres helt tilbage til år 930. Det islandske Alting, hvor alle større historiske beslutninger blev taget, samledes her frem til 1798.
Island var indtil omkring år 870, hvor nordboere slog sig ned, en stort set ubeboet ø i det nordlige Atlanterhav. Landet var indledningsvis en fristat, men blev siden en norsk provins i årene 1262/64.
Forinden, i år 930, havde man i Thingvellir skabt hvad man i dag kalder verdens ældste parlament. Det islandske Alting, hvor alle større historiske beslutninger blev taget, samledes her frem til 1798.
I 1380 kom Island som norsk biland dog under den dansk-norske krone og blev fra 1660 og frem til Anden Verdenskrigs afslutning reelt et dansk biland.
Tiden under den danske trone var præget af store omvæltninger, hvor også en række naturkatastrofer og efterfølgende sygdomsepidemier gjorde livsvilkårene på øen meget svære.
I slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet blev de islandske håndskrifter indsamlet rundt om på gårde og kirker og flyttet til Danmark. Det var den navnkundige professor Arni Magnusson, der drog rundt for Københavns Universitet for bl.a. at lave optællinger af folk og komme til forbedringer af landbruget. De islandske håndskrifter, som han som han sørgede for at få til Danmark, vendte først tilbage til Island i slutningen af 1900-tallet, hvilket var med til at bringe forsoning mellem det islandske og danske folk.
For spændinger havde der været.
I 1800-tallet indledtes kampen for Islands selvstændighed, men først i 1944 blev etableringen af Republikken Island en realitet. Selvom finanskrisen var hård ved den lille ø-nation, hører Island i dag blandt de rigeste nationer i verden målt på BNP.