Tórshavn er nem at indtage til fods. Fra Tinganes-halvøen kan man spadsere gennem den gamle bydel, Reyn, kigge på inderhavnen og de omkringliggende gaders udbud af bl.a. gallerier og spillesteder.
Tinganes-tangen deler hovedstadens havn i en østlig del, Eystaravág og en vestlig del, Vestaravág, hovr man finder marina og spisesteder, der har til huse i gamle pakhuse.
i den gamle bydel Tinganes har den færøske selvstyreregering hjemme. Byens historie opleves bedst her med dens smukke bygninger med græsklædte tage og brolagte gader.
I Tórshavn finder man også en række spændende butikker, der er repræsentative for færøsk kultur.
Kendt vidt og bredt er Guðrun & Guðrun for deres sweatre med stjernemotiver, som Sofie Gråbøl alias Sarah Lund var iført i tv-serien Forbrydelsen. På hovedgaden Niels Finsens gøta kan man se duoens kreationer af 100 procent ubehandlet færøsk uld.
Et andet godt sted at få et indtryk af de færøske designtalenter er i den kombinerede designbutik og café Østrøm, der har til huse i et tidligere lager for en tømmerhandel.
Ved siden af Østrøm ligger i øvrigt det fine litografiske værksted Steinprent, hvor en række store, nordiske kunstnere, herunder Bjørn Nørgaard og nu afdøde Per Kirkeby har fået produceret en del af deres kunst.
Oplev også den store færøske forfatter William Heinesens hus, der nu er museum. Sønnen og kunstmaleren Zacharias Heinesen har indrette boligen til mindestue for sin berømte far. Her er papirklip, tegninger af sønnerne, selvportrætter og meget andet.
Interessant er tillige Nordens Hus, der ligger på toppen af Tórshavn mellem karakteristisk grønklædte bakker. Her kan man opleve skiftende koncerter og kunstudstillinger, salg af færøsk kunsthåndværk, café med forfriskninger og panoramaudsigt.
Den storslåede natur ligger på byens dørtrin, og man skal ikke langt uden for bygrænsen for at få fantastiske oplevelser. Man kan f.eks. tage på en sejltur og opleve Vestmannabjergene med smalle stræder og dybe grotter, hvor der sejles tæt ind under de stejle næsten 700 meter høje klippesøjler. Tusindvis af havfugle, herunder mallemukker, lomvier og alker, har deres ynglepladser her, og der er desuden mulighed for at se lunder, populært også kaldt søpapegøjer – de små charmerende fugle med det farverige næb. De bygger deres reder på klippehylder og græsklædte skråninger, hvor de lægger et enkelt æg.
Det er også oplagt at køre via den nye tunnel med rundkørslen i bunden til Eysturoy og videre til Kunoy, hvor man kan nyde en fantastisk udsigt til de høje fjelde. Fra Kunoy kan man køre videre via Klaksvik til Viðareiði på Viðoy, hvor en ikke mindre storslået udsigt til Atlanterhavet og øerne Fugloy og Svínoy venter.
Første gang Færøerne omtales på skrift, er i værket Liber de Mensura Orbis Terrae fra år 825. Det var den irske munk Dicuil, som her omtalte et land med får og havfugle, der lå blot to døgns sejlads fra de nordlige Britiske Øer.
Ifølge værket kom de første irske munke til øerne omkring år 625. Det er uvist, om de selv drog videre til Island eller om de blev fordrevet af vikinger, men omkring år 825 bosatte Grímur Kamban sig her i hvert fald som første landnamsmand.
Der er dog også fundet tegn på, at vikinger allerede fra ca. år 400 har boet her. Hvorom alting er; I 900 blev et alting oprettet på Tinganes i Tórshavn, og vikingetiden varede til Tróndur í Gøtus død i 1035.
I 1380 kom Færøerne med Norge under dansk krone, og fra 1655 til 1709 gav kongen Færøerne i len til Christoffer von Gabel og siden til hans søn Frederik.
De to mænd styrede med hård hånd øerne i en lang og lidelsesfuld periode for befolkningen.
Omkring år 1800 intensiveredes konflikterne med den danske administration. Det var her, at Nólsoyar Páll, der i dag regnes som nationalhelt, skrev det berømte Fuglekvad, hvor de danske embedsmænd er repræsenteret som rovfugle, der jages bort.
Først efter 2. Verdenskrig kom der dog for alvor gang i selvstændighedstrang og national bevidsthed. Fiskeeksporten havde været god for Færøernes økonomi, og efter krigen skulle landets fremtid forhandles. Ved en afstemning om færøsk uafhængighed i 1946, stemte et flertal for løsrivelse , men den danske regering annullerede resultatet, og i stedet trådte Hjemmestyreloven i kraft et par år senere. Diskussionen om egentlig selvstændighed er dog fortsat aktuel.
Med gode spisesteder, hyggelige cafeer, malerisk arkitektur og spændende specialforretninger er Færøernes hovedstad et interessant bekendtskab, men det er beliggenheden tæt på den guddommeligt smukke natur, der gør byen til noget særligt.
Med færre end 20.000 indbyggere bliver Tórshavn aldrig en storby, men Færøernes hovedstad har ikke desto mindre vokseværk. De senere år har nye store byggeprojekter taget form, herunder et prestigefyldt gymnasium tegnet af tegnestuen BIG.
Også den vigtige færgehavn og det store stadion Tórsvøllur udbygges ligesom nye hoteller, der vidner om stigende interesse udefra, skyder op rundt om i byen. Også det gamle Tórshavn omkring Tinganes-tangen med dens røde landsstyrebygninger og magtens trekant med Lagting, rådhus og rigsombud er værd at gå på opdagelse i.
Den centrale del af byen er også rig på caféer, spillesteder, designbutikker og gallerier, der er huset i istandsatte pakhuse og tidligere fabriksbygninger.
Sin beskedne størrelse til trods er der noget bemærkelsesværdigt selvtillidsfuldt over hovedstaden, og på den gastronomiske front sker der ligeledes spændende ting på Færøerne – det gælder ikke mindst i Tórshavn, hvor der er mulighed for at spise mad på højt niveau.