Her er skinnende kobberkaffesæt, glitrende sølvsmykker, flot udformede peberkværne og håndlavede lædertasker. De smalle, brostensbelagte basargader i Baščaršija er Sarajevos travle handelsplads – og det har den været siden anlæggelsen i 1500-tallet. Baščaršija betyder hovedmarkedspladsen og gaderne er hver især opkaldt efter de håndværk, der blev praktiseret her engang. I dag holder færre og færre håndværkere liv i traditionen, og mange af varerne der sælges, produceres i virkeligheden andre steder. Men leben er der stadig masser af.
En af de mest spændende gader er Kazandžiluk gaden, hvor opfindsomme kobbersmede har lavet patronhylstre om til smykkevedhæng. Der laves dog også stadig kedler, kander og forskellige former for bordservice. Handelsgaderne udgår fra det langstrakte torv, der blandt andet huser en af byens mest berømte drikkefontæner, Sebilj fontænen. Fontænerne er et levn fra det osmanniske rige og Sebilj fontænen, der oprindelig blev bygget i 1754 af den bosniske vesir Mehmed-Paša Kukavica og siden rekonstrueret i 1891 efter at være brændt ned, er stadig i brug.
Det er også her i den gamle bydel, at man finder en af Sarajevos mest kendte arkitektoniske værker. Gazi-Husrev Beg moskeen blev opført af en af den tids største osmanniske arkitekter, Adžem Esir Ali omkring år 1530. Selvom den blev voldsomt medtaget i 1697, da en af historiens største feltherrer Prins Eugen af Savoyen plyndrede Sarajevo, står den stadig stor og smuk - indvendig prydes væggene af kulørte arabesker og korancitater og til venstre for moskeen finder man Gazi Husrev-Begs gravmæle. Udenfor ved den overdækkede brønd er der livlig aktivitet med rituelle afvaskninger og folk der mødes for at tale lavmælt med hinanden. Islam er blevet styrket de seneste 15 år, og der er blevet bygget mange nye moskeer i Sarajevo - i mange tilfælde er de opført for penge fra De arabiske Emirater.
Sarajevo bryster sig af at være en by hvor mange religioner lever side om side. Det multireligiøse samfund illustreres ved at der her centralt i byen og ved den mest storslåede moske i Bosnien-Hercegovina også står en katolsk katedral, en serbisk-ortodoks kirke og et jødisk museum med kun nogle få hundrede meters afstand.
Den katolske katedral - Sarajevska Katedrala - ligger ved Ferhadija på Trg Fra Grge Martića. Den er bygget i nygotisk stil i 1889 af arkitekten Josip Vancaš og med Notre Dame katedralen i Dijon som forbillede. I 1997 kastede paven i øvrigt stråleglans over katedralen, da han var på officielt besøg i Sarajevo. Rundt om hjørnet fra katedralen ved Velika avlija kan man høre sefardisk sang og få genfortalt en del af det jødiske folks historie på Det jødiske museum. Da de sefardiske jøder blev smidt ud af Spanien i 1592, slog en stor del sig ned i Sarajevo, hvor de blev foretagsomme handelsmænd under det osmanniske rige. Ved siden af ligger også Novi Hram, der tidligere var synagoge, men nu anvendes som galleri. Endelig kan man nogle minutter væk i Den gamle serbisk-ortodokse kirke og museum på Mula-Mustafe Bašeskije se farvestrålende ikoner og freskoer i kirkerummet og gå på videre opdagelse i det ikke mindre farverige museum.
Når talen falder på ferie i Sarajevo og Bosnien-Hercegovina, kan det ind imellem være svært ikke at komme ind på de etniske konflikter, der udspillede sig i den første halvdel af 1990’erne. Der gøres da også aktivt opmærksom på krigen flere steder - blandt andet gennem ”Sarajevo-rosen” - et aftryk i asfalten fyldt ud med rødt voks på de steder hvor en granat tog livet af et menneske, som for eksempel omkring den store markedshal, Markale.
Krigen er også nærværende på Tunnel-museet, der ligger tæt på Sarajevos lufthavn. Det er et museum skabt i den flugtkanal, der under belejringen af Sarajevo bragte indbyggere og diplomater i sikkerhed. Museet ligger heller ikke langt fra det grønne picnic-område Ilidža og Vrelo Bosne, Bosna-flodens udspring. Her kan man se gamle kursteder og køre i 100 år gamle hestevogne ad den 3 kilometer lange Velika Aleja, der er flankeret af smukke villaer fra forrige århundrede.
Sarajevo har også en fortid under Østrig-Ungarn og det kommer blandt andet til udtryk langs hovedfærdselsåren ved Miljacka floden, Obala Kulina Bana. Her kan man se prangende facader skabt under det østrig-ungarske kejserdømme, herunder Hovedpostkontoret der blev opført i 1909 med postbanken i Wien som forbillede. Postkontoret blev bombet i 1992, men nu er ydermure og interiør genrejst i al sin forfinede pragt. Længere henne ad vejen gør mindeplader opmærksom på, at det var her ved Latinerbroen, at den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand blev myrdet – en episode der medvirkede til at antænde 1. verdenskrig.
Uden for Sarajevo kan man se den gamle håndværkerby, Visoko, hvor man er i gang med udgravninger der skal kaste lys over hvorvidt højene rundt omkring byen i virkeligheden er pyramider – en ret uhyrlig påstand som ikke desto mindre samler mange tilhængere og som får i hundredvis af amatørarkæologer lokket til Bosnien. Ferien i Sarajevo skal også krydres med en udflugt til bjerglandsbyen Lukomir på Bjelašnica bjerget eller en tur til Jahorina bjerget hvor storbyferien kan kombineres med skiferie. Sarajevo er med sine kun lidt mere end 300.000 indbyggere en af Europas små hovedstæder. Med sin interessante beliggenhed omringet af høje bjerge og med en dramatisk fortid, der er kilde til spændende og sansepirrende historier, fortjener Bosnien-Hercegovinas hovedstad imidlertid mange lange weekends.
En flok unge piger har indhyldet deres hoveder i farverige tørklæder, mens andre spankulerer rundt i meget stramme jeans og kropsnære bluser. Fra cafeernes bedste pladser følges strømmen af mennesker, der bevæger sig ned ad hovedstrøget Ferhadija og dens naturlige forlængelse Sarači. Trafikken går mod det gamle driftige basarkvarter Baščaršija, hvor folk går i moske, spiser bosniske dejruller eller handler ind på markedet. Her sælges der kaffesæt, læderhåndværk og gamle patronhylstre. Ferie i Sarajevo.