Bosnien-Hercegovina er en ung nation på Balkanhalvøen med en lang og fascinerende historie. Landet var tidligere en republik i Jugoslavien, og var efter Jugoslaviens sammenbrud gennem en voldsom og blodig borgerkrig. Et af Europas mindre kendte rejselande byder i dag på spændendende kulturbyer, smuk og vild natur med skove, floder og bjerge, en 20 kilometer lang kysstrækning, der kiler sig ind gennem nabolandet Kroatien, samt en åben og gæstfri befolkning.
I Bosnien-Hercegovina møder du en storslået natur. Næsten halvdelen af landet er dækket af skov, og her er bjerglandskaber med tætte nåleskove, brusende smaragdgrønne floder, der skærer sig gennem dybe kløfter, spejlblanke søer og imponerende vandfald. Ved Adriaterhavet mod syd findes der frodige dale med plantager med kiwier, citroner, mandariner og vindruer. Der er flere nationalparker i landet, blandt andet Sutjeka Nationalpark, der huser fuglereservater, landets højeste punkt på 2386 m og den 20.000 år gamle urskov Perucica.
I Bosnien-Hercegovina taler befolkningen om tiden før krigen, under krigen og efter krigen – og den krig, der refereres til, er borgerkrigen fra 1992-95. Førkrigsperioden spænder over mange hundrede år fra Romerrigets besættelse af området, slavernes indvandring til Bosnien i 600-tallet og osmannernes erobring af først Bosnien og senere Hercegovina i 1400-tallet. Østrig-Ungarn annekterede området i 1908, og det fik en ung bosnisk serber til at myrde den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand i 1914. Mordet blev som bekendt optakten til 1. Verdenskrig. Derefter blev Bosnien-Hercegovina indlemmet i Kongeriget Jugoslavien, så fulgte 2. Verdenskrig, og i 1945 blev Bosnien-Hercegovina en af de seks republikker i Josip Titos Folkerepublikken Jugoslavien.
Efter Jugoslaviens sammenbrud blev Bosnien-Hercegovina i 1992 anerkendt som en selvstændig stat. Befolkningen var fra starten meget splittet, og de bosniske serbere udråbte deres egen republik, Republika Srpska, og det lykkedes dem hurtigt at få kontrol over størstedelen af landet. Dette var begyndelsen til en blodig krig, der varede i 3 ½ år, mellem bosniske muslimer (bosniakker) og bosniske kroater mod de bosniske serbere. I 1994 blev der dannet en føderation af bosniakker og bosniske kroater, som internt havde haft svært ved kæmpe sammen mod de bosniske serbere. Konflikten mellem den nye føderation og Republika Srpska fortsatte, og den kulminerede i 1995 med bosnisk-serbiske massakrer mod de bosniakiske enklaver Srebrenica og Zepa. Efter et stort internationalt pres lykkedes det i november 1995 at få de stridende parter til at underskrive en fredsaftale. Under borgerkrigen mistede ca. 100.000 mennesker livet, og omkring halvdelen af befolkningen blev drevet på flugt.
I dag deles præsidentskabet i et konsortium, der gennem rotation deler magten mellem bosniakker, serbere og kroater. Der er nu fredelige forhold i den unge stat, som præges af optimisme for fremtiden.
Sarajevo er hovedstaden i Bosnien-Hercegovina. Byen er et spændende miks af historie, kultur, krig og politik. Sarajevo har levn fra osmanniske tid, hvilket især ses i de smalle, brostensbelagte basargader i Baščaršija, som har været Sarajevos travle handelsplads siden anlæggelsen i 1500-tallet. Gaderne er hver især opkaldt efter de håndværk, der blev praktiseret her engang.
Handelsgaderne udgår fra det langstrakte torv, der blandt andet huser en af byens mest berømte drikkefontæner, Sebilj fontænen. Fontænerne stammer også fra det osmanniske rige og Sebilj fontænen, der oprindelig blev bygget i 1754 af den bosniske vesir Mehmed-Paša Kukavica og siden rekonstrueret i 1891 efter at være brændt ned, er stadig i brug.
Det er også her i den gamle bydel, at man finder en af Sarajevos mest kendte arkitektoniske værker. Gazi-Husrev Beg moskeen.
Sarajevo har også en fortid under Østrig-Ungarn og det kommer blandt andet til udtryk langs hovedfærdselsåren ved Miljacka floden, Obala Kulina Bana. Her kan man se prangende facader skabt under det østrig-ungarske kejserdømme, herunder Hovedpostkontoret der blev opført i 1909 med postbanken i Wien som forbillede. Postkontoret blev bombet i 1992, men nu er ydermure og interiør genrejst i al sin forfinede pragt. Længere henne ad vejen gør mindeplader opmærksom på, at det var her ved Latinerbroen, at den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand blev myrdet – en episode der medvirkede til at antænde 1. verdenskrig.
Sarajevo led under massive bombardementer og belejring i 1992-95, men en omfattende genopbygning har igen bragt byen på fode. Nu har Sarajevo rystet krigsstøvet af sig, og ortodokse kirker og moskeer står side om side med kommunistiske bygninger og livlige cafeer.
Mostar ligger smukt på begge sider af den funklende, grønne Neretva-flod og er Bosnien-Hercegovinas femtestørste by. Mostar er kendt for den ikoniske bro Stari Most, der betragtes som selve symbolet på Mostar. Den oprindelige bro stammede fra den osmanniske periode, som den historiske bykerne, der oser af orientalsk atmosfære. Mostar led under borgerkrigen og broen, der blev bombet af kroatiske bosniere, er nu genopbygget, og i dag fremstår Mostar som en af de smukkeste og mest charmerende byer i Bosnien-Hercegovina.
Ikke langt fra Mostar og ligeledes langs med Neretva ligger den gamle UNESCO-beskyttede by, Počitelj med et fort på toppen bygget i 1383 af Kong Tvrtko, og lidt inde i landet ligger dels Blagaj med et spændende Dervish-kloster og verdens næstmest besøgte pilgrimsby for katolikker, Medjugorje, hvor troende og nysgerrige samles på Åbenbaringsbjerget.