Her kan du læse om Skotlands klima og kigge på vejret i Edinburgh, Aberdeen og Glasgow.
Skotland har tempereret og oceanisk klima. Golfstrømmen, der er en afstikker fra Atlanterhavsstrømmen, sørger for omskifteligt vejr, og bevirker også, at den vestlige del af Skotland er lidt lunere end den østvendte del. I Skotland skelner man typisk mellem lavlandene i syd, og højlandene i nord. Mens langt det meste nedbør falder i det skotske højland, er der mildest vejr i det sydlige lavland.