Her kan du læse om Nepals klima og se vejret i eksempelvis Kathmandu, Nagarkot og Lumbini.
Lige som andre lande med bjergregioner, varierer klimaet i Nepal efter højdeforhold. Bjergområdet mod nord har arktisk klima, mens lavere beliggende egne har subtropisk og tropisk klima. Uanset højdeforhold eller årstid, så er der relativt fugtigt med en gennemsnitlig luftfugtighed på 73%. I sommerperioden mellem juni og september er der generelt ret vådt, mens der som tommelfingerregel er tørt i landet mellem oktober og juni.