Herunder kan du læse om klimaet i Tunesien og se vejret i Tunis og Sousse.
Store dele af Tunesien strækker sig langs Middelhavet og er derfor stærkt præget af det dertil hørende klima. Det betyder milde vintre med moderat nedbør, mens sommeren bringer tørke og varme. Det sydlige Tunesien er ørken. Dette betyder naturligvis at dagtemperaturen er væsentlig højere end i det bjergrige nord med typiske maksimumtemperaturer omkring de 45°C og nærmest ingen nedbør.