Myrepindsvinet hedder echidna på engelsk og er opkaldt efter en figur i den græske mytologi, der var halvt kvinde og halvt slange. Dyret er da også en mærkelig hybrid, som mest af alt ligner en blanding af en myresluger og et pindsvin – men i virkeligheden er dyret beslægtet med næbdyret. Sammen med næbdyret er myrepindsvinet det eneste pattedyr, der lægger æg. Den lille myrepindsvineunge kaldes for en puggle og bor i sin mors pung, indtil den får pigge – så skal den flytte ud, og moderen bygger en rede til den. Myrepindsvinet begraver sig selv, når det føler sig truet, og når de parrer sig, står hannerne helt bogstaveligt i kø – op til ti ad gangen!

Pungdyr er de dominerende pattedyr i Australien, og en af de sjovere pungdyr er trækænguruen. Den er (ikke overraskende) den eneste kænguru, der bor i træer, og selv om den ikke kan hoppe så elegant som almindelige kænguruer, er den til gengæld elegant, når den springer i trætoppene. Trækænguruen kan blandt andet springe fra op til 18 meters højde og lande på jorden uden at komme til skade. Ligesom andre kænguruer kan trækænguruen ikke svede – i stedet slikker den sig på underarmene for at køle ned i varmen.

Der er en masse spændende øgler på det fjerne kontinent, og en af dem er molokken, også kaldet tornet djævel. Den ser frygtindgydende ud, men er helt uskadelig – medmindre du er en myre, for så bliver du spist, hvis du kommer for tæt på! Molokkens latinske navn, Moloch horridus, kommer fra navnet på en menneskeædende dæmon – men virkelighedens øgle er kun 20 centimeter lang. Molokkens hud danner kanaler, som leder regn og dug til øglens mund. Når øglen bliver bange, skifter den farve – og hvis den føler sig truet, krøller den sig sammen og fremviser det falske hoved, den har på ryggen, så rovdyret ikke bider det rigtige hoved af.

I lange gange 1-2 meter under ørkenens overflade lever pungharen. Den har en smuk og silkeagtig pels, lange ører, en lang, smal snude og en meget lang tunge. Den får alt det vand, den har brug for, fra de fødevarer, den spiser. Af et pattedyr at være har pungharen en meget kort drægtighedsperiode. Faktisk er den kun drægtig i 14 dage. Ungen opholder sig i sin mors pung, som sidder på ryggen, så den ikke bliver fuld af jord, når hun graver. Det ældste fossil af en punghare er hele 15 millioner år gammelt.

Den eventyrligt udseende blå drage er en lille – 3 centimeter lang – men farlig snegl, der lever i havet. Undersiden er sølvgrå og ligner havoverfladen set nedefra, mens sneglens øvre side prydes af et mønster i blåt og hvidt. Den lever af større byttedyr og er immun over for giften fra en helt særlig gopleart ved navn portugisisk krigsskib. Den blå drage er ikke kun immun over for goplen, men suger gift fra dens fangarme og koncentrerer derefter giften i sine egne arme. Derfor kan et stik fra den blå drage være dødeligt for mennesker, selvom goplers stik normalt ikke er.

Sødragen er i familie med søheste og lever i farvandene langs den australske sydkyst. Den har små bladlignende udvækster, der tjener som camouflage. Ligesom med søheste er det hannen, som passer på de befrugtede æg – han bærer dem i en måned, før de bliver udklækket. Til sødragens kost hører små krebsdyr og plankton.

Lille, blå og dødbringende: Den blåringede blæksprutte betragtes som en af verdens mest giftige dyr. Hele blækspruttens krop indeholder tetrodotoxin, et af de stærkeste giftstoffer, man kender. Blækspruttens bid gør ikke ondt – måske mærker du det slet ikke. Der er ingen modgift mod giften, som lammer nervesystemet. Når blæksprutten bliver bange, blinker den med sine blå ringe. I virkeligheden er ringene faktisk slet ikke blå, de ser bare sådan ud – de består af reflekser som sender blåt lys tilbage. Den blåringede blæksprutte er heldigvis ikke aggressiv af natur, men man skal selvfølgelig være forsigtig, hvis man ser en.

Når du er en lille snegl og bevæger dig langsomt, er du er nødt til at have gift, der virker så hurtigt som muligt – så maden ikke når at svømme væk, før du kan spise den. Den lille keglesnegl med det flotte sneglehus har en harpunlignende giftpil, som den skyder ind i sit bytte. Forskere arbejder på at udvinde giften, så den kan bruges som medicin – keglesneglens gift siges nemlig at være mere end 1.000 gange mere effektiv end morfin.